Når kommuner sætter gang i projekter på deres folkeskoler, sker det ofte uden at tage lærere og skoleledere med på råd. Det viser en undersøgelse fra fagbladet Folkeskolen.
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Kommunalpolitikerne og skoleforvaltningerne tager ikke deres egne skoler med på råd, når de igangsætter obligatoriske projekter for skolerne. Projekterne indeholder tiltag, som kan betyde store pædagogiske forandringer og typisk også kursusgange for personalet.
Annonce:
Det viser en rundspørge, som fagbladet Folkeskolen har foretaget blandt 75 af Lærerforeningens kredsformænd og 220 skoleledere. Her svarer størstedelen af både lærere og ledere, at de bliver holdt udenfor, når kommunen vælger projekter for skolerne. Undersøgelsen, som blev præsenteret i seneste nummer af Folkeskolen, viser også, at skolerne er ved at drukne i projekter, som ofte er spild af penge og tid.
Otte ud af ti af de lokale lærerkredse svarer i rundspørgen, at de slet ikke eller kun i mindre grad er blevet inddraget i udvælgelsen og implementeringen af kommunens projekter. Hos skolelederne er det lige over halvdelen, som svarer, at de slet ikke eller kun i en mindre grad er blevet inddraget.
Og det er ikke vejen at gå, mener både lærerkredse og skoleledere. Især blandt lærerne er utilfredsheden over den manglende inddragelse stor - her er tre ud af fire lærerkredsformænd utilfredse med, hvor lidt lærerne bliver taget med på råd.
Billund Lærerkreds siger i undersøgelsen, at der er »for mange ovenfrakommende projekter«. Også Silkeborg Lærerkreds ønsker større indflydelse på de kommunale projekter på skolerne. Tidligere diskuterede kommunens forvaltning skoleudvikling i et pædagogisk udvalg med blandt andet den lokale lærerforening. Men skolechefen nedlagde udvalget, så nu snakker forvaltningen i højere grad med de pædagogiske centre på skolerne.
»Det gør, at det er svært for os at holde styr på, hvilke projekter der er. Nogle gange er det helt tilfældigt, at jeg opdager, at kommunen har startet et nyt projekt«, siger lærerkredsformand Niels Jørgen Jensen.
Det bekymrer undervisningsminister Merete Riisager, at kommunerne igangsætter store projekter på deres skoler uden at inddrage skolens personale. »For mig er der altid en advarselslampe, der blinker, hvis lærere og ledere ikke er inddraget og ikke forstår meningen med de indsatser, der gennemføres«, siger hun i en skriftlig kommentar.
Annonce:
KL: Nogle projekter kræver ikke inddragelse
Men der kan være gode grunde til, at kommunalpolitikere og skoleforvaltninger ikke tager lederne og lærerne med på råd, påpeger KL.
»Det kommer jo an på det konkrete projekt. Nogle gange er inddragelse afgørende, men andre gange giver det ikke mening eller kan være udtryk for en politisk prioritering. Det må være en individuel afvejning«, siger udviklingsdirektør i KL Arne Eggert i en skriftlig kommentar uden at pege på, hvornår der ikke er behov for inddragelse af skolens personale.
»Jeg tror, at man opnår større ejerskab, hvis man sikrer en bred inddragelse, men det er altid afhængigt af projektets karakter«, skriver han.
