Så prøvede jeg at google og fandt tre-fire amerikanske test, hvor man jo ikke kan købe halvdelen af de testede viskelædere i Danmark. Jeg kunne simpelthen ikke finde nogen danske eller nordiske test. Så det måtte jeg prøve selv at lave. Jeg er en nysgerrig, legende sjæl.

Noget af det, jeg tidligere har købt til undervisningen, vil jeg stoppe med at bruge. Jeg har helt dårlig samvittighed over det, jeg har budt mine elever. Jeg kan godt forstå, at de har kæmpet med det. Men det er svært med et begrænset budget, for af en eller anden grund spiser folk både sakse og viskelædere. Prisen har hidtil været vigtigst, men det kan jeg ikke forsvare længere. I hvert fald ikke udelukkende.

Et andet sted, hvor viskelæderne er meget forskellige, er i forhold til, hvor meget fnuller de efterlader. Det er virkelig irriterende at komme til et bord fyldt med fnuller. Så det er også noget, man kan tage med i sine overvejelser, når man skal købe viskelæder ind. Jeg har dog ikke ladet fnullermængden være en del af vurderingen i min test.

Testen ligger på min blog frubilledkunst.dk. Jeg er sat 20 procent ned i tid, og så bruger jeg tiden på min blog - og mere til. Jeg startede min blog, fordi det var en gratis måde at gemme de billeder på, jeg tager af børnenes produkter. Det var kun for min egen skyld, en slags himmelsk usb-stik. Efter nogle måneder gik det op for mig, at Google kan finde på at lukke en blog, og så turde jeg ikke andet end at købe mit eget domæne. Jeg ville ikke risikere at miste billederne.

Jeg fik rimeligt hurtigt en del besøg, og jeg bliver glad, når jeg har fået skrevet et indlæg. Der er en tilfredsstillelse i det, selv om det ærligt talt kan føles som hårdt arbejde undervejs. Og så er det jo fantastisk, når man møder nogle, som fortæller, at det her har gjort en forskel for dem - at det har givet dem mere selvtillid som lærer. Så bliver jeg glad og stolt og ydmyg på samme tid«.