Hver 20. skole har en dispensation fra skoledagens længde

Der er en lille åbning i folkeskoleloven for, at enkelte klasser kan have en kortere skoledag, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at pengene vil være givet bedre ud til at sætte en ekstra lærer eller pædagog på i den understøttende undervisning. 73 skoler har fået dispensation.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

På Samsø har kommunalbestyrelsen givet øens eneste folkeskole dispensation fra kravet til elevernes timetal. I 42 andre kommuner har politikerne givet  nogle enkelte skoler tilladelse til at veksle nogle understøttende timer til en ekstra voksen i en eller flere klasser, viser Undervisningsministeriets første opgørelse af de planlagte timetal efter reformen.

Blog: Gør understøttende uv til tolærertimer og få bedre inklusion

Ministeriet har i en afgørelse fra Struer og Ikast-Brande understreget, at modellen kun må bruges, "hvis den pågældende klasse har særlige behov for yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering ved hjælp af yderligere personale i klassen". De to kommuner havde givet skolerne lov til at sænke timetallet i 7. klasse, så konfirmationsforberedelsen kunne rummes inden for en 35 timers uge.

Undervisningsministeriet stopper jysk konfirmationsordning 

Ekstra: Se oversigten over, hvilke kommuner der har fået dispensation i dokumentet til højre.