Læreruddannelsen er i alvorlige problemer. Antallet af undervisningstimer er næsten halveret siden slutningen af firserne. Uddannelserne er slået sammen i bunkebryllupper, tilskuddet fra staten er faldet med en tredjedel, og fire ud af syv professionshøjskoler kører med underskud.

I 1986 var der et krav om 2.500 undervisningstimer på læreruddannelsen. I 1998 krævede det 1.700 undervisningstimer at blive lærer. I 2010 var tallet nede på 1.300 timer.

»I forhold til antallet af undervisningstimer minder det mere og mere om en universitetsuddannelse«, siger lektor ved Center for Grundskoleforskning på Aarhus Universitet, Hans Dorf, der har forsket i de nordiske læreruddannelser.

»Og for en universitetsuddannelse er timetallet jo ikke i sig selv afgørende. Men for læreruddannelsen, hvor man gerne vil have en stærk kobling mellem det akademiske og praktiske perspektiv, vil det være nødvendigt med nogle alternative eller supplerende tiltag ud over den almindelige undervisning. Problemet er, at vi ved meget lidt om, hvad de studerende laver, når de ikke modtager undervisning«.

Men professionshøjskolerne forsvarer timetallet. I deres egen timetalsrapport, som de offentliggjorde tidligere på året, skriver de, at de gennemsnitlige undervisningstimetal på uddannelserne, deriblandt læreruddannelsen, er tilfredsstillende.

Formanden for de lærerstuderende, Tobias Holst, er langtfra enig.

»Jeg synes, det er sløvt at mene, at 13 undervisningstimer om ugen er godt nok til at kunne blive uddannet som lærer«, siger han.

»Læreruddannelsen er et studium, der skal gøre dig klar til at arbejde med mange elever og i høj grad kunne stimulere udvikling og læring gennem samarbejde og læring i et klasserum. Hvis man skal kunne det, kræver det både refleksion og dialog i fællesskaber. Især gennem holdundervisning«.

Meget tyder på, at læreruddannelsen er kommet i klemme i de mange fusioner, som den har været igennem siden 2000. Her måtte lærerseminarierne opgive deres singleliv, da de blev lagt sammen i Centre for Videregående Uddannelser (CVU). I 2007 måtte de endnu en gang til alteret, da samtlige mellemlange videregående uddannelser skulle flytte sammen i professionshøjskoler. Den proces har ifølge flere kilder tæret hårdt på læreruddannelsen.

»Jeg har meget svært ved at se gevinsten for læreruddannelsen af, at den er blevet en del af en professionshøjskole. I starten, da vi hørte, at læreruddannelserne skulle være en del af større faglige miljøer, lød det meget tilforladeligt. Men i vores analyser har vi kunnet se negative konsekvenser som faldende timetal«, siger lærernes formand Anders Bondo Christensen.

Socialdemokraternes uddannelsesordfører Christine Antorini mener også, at der har været store problemer ved sammenlægningerne.

»Uddannelserne har været igennem store prøvelser i de senere år, først da de skulle overgå til CVU'erne og senest professionshøjskolerne. Så hele fusionsprojektet har været stort, samtidig med at regeringen har skåret på uddannelserne«.

I perioden 2002 til 2010 er statens tilskud til læreruddannelserne faldet med en tredjedel, og fire ud af syv professionshøjskoler kører i dag med store underskud.

Undervisningsminister Troels Lund Poulsen, Venstre, tvivler på, at der er en sammenhæng mellem faldende timetal og tilskud fra ministeriet. Under alle omstændigheder vil han ikke blande sig i, hvor mange timer de lærerstuderende bør have.

»Det er vigtigt at understrege, at det er institutionernes ansvar at levere uddannelse af høj faglig kvalitet. De skal have metodisk frihed til at anvende forskellige læringsaktiviteter for at nå dette mål«, siger Troels Lund Poulsen. |