Inge Theisen blev lærer i slutningen af 1970'erne.

Som ganske ung begyndte hun i 1973 på Københavns Dag- og Aftenseminarium, der dengang lå i Skovlunde, og fire år efter, i 1977, blev hun ansat på Roholmskolen i Albertslund. Skolen hedder i dag Herstedøster Skole, og her arbejder hun stadig.

Meget har ændret sig, siden hun læste på seminariet. Hun husker selv sin tid på studiet som sjov og udfordrende, hvor det at læse til lærer var et krævende fuldtidsstudium. Dengang var der daglig undervisning, siger hun.

»Jeg husker det, som om jeg var på studiet hver dag. For mig var det et fuldtidsstudium, hvor man skam ikke kom sovende til tingene. Der var ikke tid til erhvervsarbejde, eller jo, men så skulle det være om aftenen«, siger hun.

»Du kunne selvfølgelig godt vælge at have erhvervsarbejde, hvis du ville, for der var jo ikke mødepligt. Og det var der måske nogle få, der gjorde, men det var absolut ikke fremherskende«.

Ambitiøse og engagerede, sådan husker hun sig selv og sine medstuderende. Og det at være lærer var drømmejobbet.

»Der var, så vidt jeg ved, ingen af mine medstuderende, der dengang valgte at blive lærer af mangel på bedre. Bestemt ikke«, siger Inge Theisen.

»Vi lå ikke på den lade side, og det var heller ikke sådan, at man sad alene til timerne. De fleste mødte op til undervisningen hver gang. Det var ikke kutyme, at man blev væk«.

Hun mindes ikke det præcise timetal, men husker det, som om undervisningen fyldte det meste af dagen. I perioder skulle de studerende også skrive nogle opgaver, hvor de normale undervisningstimer så var udnævnt til gruppearbejde, mens underviseren var med som supervisor.

Selvstudierne lå typisk oven i den almindelige undervisning, siger hun.

»På baggrund af undervisningen skulle du selv præstere opgaver, men det var ikke sådan, at der så var perioder, hvor der slet ikke var undervisning«.

Inge Theisen havde samfundsfag og håndarbejde som linjefag. Dengang skulle de studerende kun have to linjefag. I den senere læreruddannelse var man oppe på fire linjefag, mens man nu er tilbage på to eller tre linjefag. Inge Theisen mener, at de to fag har givet hende en større linjefagsviden end den, de senere studerende kom ud af studiet med.

»Det skyldes jo nok, at man ikke kan nå at få den samme faglige fordybelse i fire linjefag på så kort tid, som jeg fik på to linjefag, samtidig med at timetallet tilsyneladende reduceres«, vurderer Inge Theisen. |