Forsker: Undersøgelse om lange skoledage bliver mistolket
En undersøgelse fra SFI, der viser at 82 procent af eleverne mener, at skoledagen er for lang, har været brugt flittigt i den offentlige debat. Men seniorforsker Chantal Nielsen siger til Mandag Morgen, at undersøgelsen ikke siger, at længere skoledag har haft negative konsekvenser. Den viser nemlig, at eleverne er lige så interesserede i undervisningen som før reformen. Ifølge Chantal Nielsen betyder det, at skolerne er lykkedes med at indføre reformen. Hun opfordrer derfor til at kvalificere debatten, ved også at se på elevernes trivsel og faglige interesse.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Mandag Morgen: Undersøgelse om lange skoledage bliver mistolket