Med regeringens genopretningspakke og finanslov for 2011 blev det besluttet, at der på landets centre for undervisningsmidler (CFU) skal spares 80 millioner kroner, der svarer til en tredjedel af det samlede budget.

»Det er en dårlig idé at spare på CFU'erne, for de løser en væsentlig opgave, og 80 millioner er en meget voldsom besparelse. Det er jo 34 procent af vores samlede budget«, siger Lennart Svensson, formand for CFU'erne.

»Vi anerkender, at Danmark har økonomiske vanskeligheder, og vi vil også gerne være med til at løse dem, men vi havde helst set en anden proces«, fortsætter han og peger på de gevinster, der kunne gemme sig i en fælles administration, nu hvor CFU'erne er placeret på professionshøjskolerne, efter at amterne blev nedlagt.

Også leder af CFU i region Hovedstaden Bjørn Ilsøe har svært ved at se fornuften i de store besparelser.

»Selvom vores ambition selvfølgelig fortsat er at kunne levere varen, tror jeg, at det bliver overordentligt vanskeligt at holde det nuværende niveau«, siger han. Centrene tilbyder alt fra udlån af læremidler til formidling af viden om læremidler og faglig og didaktisk vejledning. Herudover tilbyder de også kurser i faglige, didaktiske og pædagogiske emner.

Intet er fredet

»Der skal spares i hele landet. Uddannelsesområdet kan ikke fredes, og det gør ondt, når sparekniven også rammer der«, siger Venstres uddannelsesordfører Anne-Mette Winther Christiansen.

»Serviceforringelser er en risiko, vi er meget bange for at komme til at se konsekvenser af, men vi håber på at kunne optimere centrene, så der bliver højere til loftet i økonomien, men uden at serviceniveauet bliver sænket. Og jeg ved, at det er en stor udfordring, som vi selvfølgelig bliver nødt til at følge meget tæt«.

Hos Socialdemokraterne står Christine Antorini undrende tilbage og har ingen idé om, hvilke skuffer pengene skal findes i.

»Det er en fuldstændig uforståelig besparelse«, siger uddannelsesordføreren. Det eneste, hun ser, er, at muligheden for lærernes løbende opgradering af pædagogik, didaktik og lærebogsmateriale vil blive stækket, hvis der forsvinder 80 millioner kroner fra centrenes budget, for i hendes optik spiller de en helt central rolle, når det gælder den gode folkeskole.

»Centrene burde i stedet fastholde de midler, de har nu. I Socialdemokraternes uddannelsesplan ruller vi de bebudede besparelser tilbage, og det vil også gælde i forhold til CFU'erne. Om der skal tilføres yderligere midler, har vi endnu ikke taget stilling til, men det her er jo en rå nedskæring, og regeringen er i realiteten i gang med at nedlægge centrene«, siger Christine Antorini.

Anne-Mette Winther Christiansen tygger ikke længe på Antorinis ord.

»I Venstre har vi altså valgt at sige, at vi med ansvaret foran os vil forsøge at få dansk økonomi på fode igen. Det ønsker Socialdemokraterne ikke. De ønsker at låne flere penge og fastholde det niveau, vi har på alting. Det er ikke en holdbar løsning«, svarer hun.

Hvor er brugerne henne

Da beslutningen om besparelserne blev forseglet, bad Undervisningsministeriet konsulentfirmaet The Boston Consulting Group (BCG) om at gennemføre en analyse af CFU'erne. I juni 2010 kom der så en rapport med opgørelse over deres virke og en række spareforslag.

Et af dem gik ud på at ændre kontaktformen, så vejledning og information for fremtiden skulle komme fra et nationalt callcenter og antallet af informationssamlinger reduceres fra 13 til seks, tre eller ingen. Et andet udspil så gerne, at kursusvirksomheden blev gjort virtuel, og at mængden af materialer blev begrænset.

Tal i rapporten viser, at 34 procent af brugerne ikke har besøgt en informationssamling i 2009. Til det svarer Lennart Svensson:

»Det har aldrig været antallet af besøgende, der var facittet på CFU's betydning. Det handler mere om, hvem der besøger os. Hvis de 34 procent, der ikke kommer, aldrig i deres lærerforløb har kontakt til et center, så er der selvfølgelig noget galt. Men det undrer os ikke, at der er 34 procent, der ikke har besøgt os, når vi ser på snittet for et år«.

Han mener ikke, det handler om, at alle skal omkring et CFU, og at der sagtens kan være fagudvalg, hvor kun en del af medlemmerne besøger centeret. Han regner også med, at nogle lærere får tip af kollegerne, som har været på et CFU, og derfor ikke selv behøver at tage turen.

»Desuden intensiverer vi og har allerede intensiveret vores opsøgende arbejde med konsulentbistand ude på skolerne og opfordrer brugerne til at benytte de elektroniske platforme«, tilføjer Lennart Svensson.

Digitale skønmalerier

Et andet tal i BCG-rapporten viser, at 32 procent af brugerne gerne vil deltage i kurser oftere, hvis de bliver udbudt virtuelt, hvorimod 17 procent svarer, at de vil deltage sjældnere.

Den virkelighed er helt ny for Bent Nygaard, konsulent på CFU Sjællands informationssamling i Vordingborg.

»De 32 procent, der siger, at de hellere vil have et virtuelt kursus, har jeg ikke mødt nogen af, for de brugere, som jeg har drøftet den her rapport med, har slet ikke udtrykt begejstring i den retning. Tværtimod«.

Ifølge Lennart Svensson er anbefalingerne i rapporten gået helt galt i byen og »ender desværre i digitale skønmalerier. Tag nu for eksempel de vanskeligheder, der ligger i at indføre virtuel kursusafholdelse. Her gør de store besparelser det umuligt at foretage de nødvendige investeringer for at kunne få kursusvirksomhed til at fungere på de digitale platforme«.

Bent Nygaard supplerer:

»Virtuel kursusafholdelse kan da sikkert være rigtig sjov. Men på den skole, hvor jeg også arbejder, er det slet ikke muligt at streame, hvis mange bruger computerne samtidig. Båndbredden er simpelthen for lille til at kunne afholde virtuelle kurser. Desuden forsvinder dynamikken også, og kurset ender med at blive dødfødt«.

Han mener, at lærerne skriger efter kurser, men at pengene til at sende dem af sted for mangler. Og når lærerne så endelig kan komme på kursus, så skal det også være kvalitet, ellers tror han ikke, de kommer igen.

Virtuelle voksne

»Præmissen om, at virtuelle kurser er upersonlige og uinspirerende, køber jeg simpelthen ikke«, siger Anne-Mette Winther Christiansen.

»Vi lever i 2011, og der er en helt andet verden omkring os. Vi behøver altså ikke sidde og drikke af den samme kande kaffe. Jeg deltager selv hver tirsdag i videokonferencer, og jeg oplever ikke, at der går signaler tabt. Det er noget pjat at tro, at forbindelsen eller kontakten forsvinder, bare fordi mennesker ikke sidder i det samme rum«.

Venstres uddannelsesordfører kan ikke genkende det scenarie, som Bent Nygaard beskriver, for ordføreren har med egne øjne set, hvordan skolelederen på Voldby og Glesborg Skole Lotte Brinkmann kan have hele klasser til at videokonferere med elever i andre lande samtidigt.

»Det må også kunne lade sig gøre for de voksne«, siger hun. Og skulle det blive knapt med midler til at udvikle systemerne, henviser hun Lennart Svensson og Bent Ny-gaard til at søge midler hos ABT-fonden, der kan dække dele af virksomheders omkostninger ved teknologiudvikling.

En sparekniv hængende over hovedet

Hvilke spareinitiativer der bliver sat i værk, er endnu ikke besluttet. Formanden for CFU'erne, Lennart Svensson, blev lovet et svar fra undervisningsministeren, men han venter stadig. Til stor frustration:

»Jeg føler, at vi er i et forvaltningsmæssigt tomrum. Der er blevet hængt en økse over hovedet på os, men vi får ikke at vide, hvornår den falder, eller hvordan den falder. Vi er stillet i en vanskelig situation, fordi vi ikke kan agere på de besluttede besparelser. Folketingets uddannelsesudvalg fortalte mig den 29. november, at vi ville få et svar fra ministeren inden for cirka fire uger. Og den frist må jo siges at være overskredet«.

»Det har aldrig været antallet af besøgende, der var facittet på CFU's betydning. Det handler mere om, hvem der besøger os. Hvis de 34 procent, der ikke kommer, aldrig i deres lærerforløb har kontakt til et center, så er der selvfølgelig noget galt«. Lennart Svensson