Hvad ville gøre folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern endnu bedre? Det spørgsmål kan lærerne i kommunen begynde at stille sig selv, hvis de ikke allerede har gjort det. For i byrådets budgetforlig, der blev indgået i fredags, blev 48 millioner tildelt folkeskolen, og kun halvdelen er øremærkede. Den anden halvdel skal blandt andet lærerkredsen og faggrupper være med til at bestemme over, ifølge borgmesteren.

"Jeg blev meget, meget glad, da jeg hørte det. Ringkøbing-Skjern skal have landets bedste skolevæsen, og jeg er glad for, at byrådet vil hjælpe skolerne", siger formand for Ringkøbing-Skjerns lærerkreds, Kirsten Busk, som glæder sig til at komme i gang med forhandlinger:

"Det er helt nyt for os, og jeg ved ikke, hvordan det kommer til at foregå. Men jeg regner da med, at lærerkredsen snart bliver inviteret ind på Rådhuset, så politikerne kan høre vores ideer til, hvad pengene kan gå til", siger Kirsten Busk.

Borgmester Iver Enevoldsen (V) er også glad for byrådets beslutning om at give folkeskolen et løft. Han er åben for forslag fra skoler, lærere og lærerkreds, men ved endnu ikke, om den sidste halvdel af pengene skal øremærkes specifikt, eller om de skal gives til de enkelte skoler, som selv må råde over dem.

"Nu er vi glade for at få budgettet på plads, og vi tager snart de diskussioner, vi har lagt op til, men lige nu kan jeg ikke sige, hvornår og hvordan det kommer til at foregå", siger Iver Enevoldsen. 

Pengene skal tiltrække flere gode nyuddannede

Kommunens folkeskoler får 48 millioner om året de næste fire år, hvor 24 af dem er disponeret af byrådet. De skal blandt andet gå til en opgradering af it-udstyr. Resten foreslår Kirsten Busk blandt andet kan gå til flere læreransættelser. Ringkøbing-Skjern ligger under landsgennemsnittet, hvad angår lærer/elev-ratio. Noget, formanden mener, går ud over undervisningens kvalitet, da lærerne er pressede.

"Kommunens skolevæsen skal have ry for at være det allerbedste, og derfor skal der flere hænder til. Vi skal lette arbejdet for de engagerede og dygtige, men travle, lærere ude på skolerne", siger Kirstenen Busk. 

Odense-politikere i flyvende refleksion

Men det er ikke kun for at lette arbejdet for de allerede ansatte lærere, de ekstra hænder skal til. Kirsten Busk går efter at gøre Ringkøbing-Skjern til et folkeskolemæssigt forbillede for resten af landet, og til det skal man bruge et godt arbejdsmiljø.

"Vi ved, at de dygtige, nyuddannede lærere søger derhen, hvor de kan se noget kvalitet og hvor der udvises tillid. Jeg tror, at gode arbejdsforhold vil sprede sig som ringe i vandet. Eleverne og lærerne kommer til at trives bedre, hvilket vil vise sig på fagligheden, og samtidig tiltrækker skolerne den type arbejdskraft, de søger", siger Kirsten Busk.

I Ringkøbing-Skjern er 11 procent af skolernes ansatte ikke læreruddannede, så for lærerformanden betyder gode arbejdsforhold bedre rekrutteringsmuligheder.

"Hvis kommunen kan tilbyde bedre arbejdsforhold end andre, så får Ringkøbing-Skjern de bedste lærere, det giver de dygtigste elever og mest tilfredse forældre"

Lærermanglen trænger sig på i 40 kommuner

Politisk ledelse nedefra

Med et lokalt debatarrangement og kredsens faglige udvalgs møder med Børne- og Familieudvalget har lærerkredsen prøvet at påvirke politikernes holdninger op til vedtagelsen af budgetforliget. Kirsten Busk tror på, at lærerkredsens arbejde har haft en effekt.

"Politikerne har det med at sige: 'Pyt, skolerne ligger da meget godt i de nationale målinger osv', og der har vi prøvet at få dem til at indse ikke er nok. At man ikke behøver at stoppe der, og at vi vil mere med Ringkøbing-Skjerns folkeskole. Det tror jeg godt, de kunne se fornuften i, og jeg tror, de har lyttet", siger hun.  

Odense-politikere i flyvende refleksion

Lærerkreds-formanden er glad for, at lærerne i dette års budgetforlig får indflydelse på, hvordan pengene bruges. Lærerkredsen har før oplevet, at pengene er blevet øremærket til politiske eller administrationsbestemte projekter, der ikke altid giver mening for skolerne.  Kirsten Busk tror på, at ubundne penge bliver brugt mest hensigtsmæssigt.

"Som noget nyt har borgmesteren altså bestemt, at fagfolk skal komme til orde og være med til at bestemme, og det er enormt vigtigt. For lærerne er fagfolk - det er dem, der kender folkeskolen og ikke mindst eleverne bedst", siger Kirsten Busk.