Om rapporterne
Det er Vive og Rambøll, der hver især står bag de fem nyerapporter. Vive har undersøgt elevernes, lærerne og pædagogernes(optræder i samme rapport) og skoleledernes oplevelser. Rambøll harudarbejdet de to rapporter om forældrenes og skolebestyrelsernesoplevelser.
Det er de sidste rapporter i rækken af årlige kortlægninger afaktørernes oplevelser af folkeskolereformen. Alle svarene blivermålt op imod en baselinemåling, som blev foretaget foråret indenskolereformen
Målene for reformen
Mål 1: Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematikskal stige år for år. Mindst 80 procent af eleverne skal være godetil at læse og regne i de nationale test.
Mål 2: Andelen af elever med dårlige resultater i de nationaletest for læsning og matematik skal reduceres år for år
Mål 3: Elevernes trivsel skal øges i trivselsmålingerne
Kilde: Undervisningsministeriet
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Man skal lede længe, hvis man skal finde positivt nyt om folkeskolereformen, der har eksisteret siden 2014.
Endnu er skolen hverken kommet fagligt eller trivselsmæssigt nærmere de fastlagte mål for reformen. Og nu viser de nyeste rapporter i det store følgeforskningsprogram, der følger folkeskolereformen, at skoledagen tilsyneladende slet ikke har ændret sig så meget, som politikerne lovede, at den ville.
Folkeskolen.dk har fået aktindsigt i de fem nyeste rapporter, der er landet i Undevisningsministeriet. Rapporterne er forskningsprogrammets sidste kortlægninger af, hvordan eleverne, lærerne og pædagogerne, skolelederne og skolebestyrelserne oplever skolen nu - sammenlignet med før reformen.
Nationale test efter tre reform-år: Fortsat ingen fremgang
Samlet består de fem rapporter af knap 300 sider plus bilag, og der skal overordentlig skarpe briller til for at spotte steder, hvor det er gået, nogenlunde som politikerne havde håbet.
Reformen skulle gøre eleverne fagligt dygtigere, og samtidig skulle eleverne blive gladere for at gå i skole.
Forbedringerne skulle opnås via længere og mere varierede skoledage, hvor det også skulle være tydeligere for eleverne, hvad de skal have ud af undervisningen.
Konklusion: Ingen tegn på mere varieret skoledag
Folkeskolen.dk's aktindsigt viser imidlertid, at ambitionen her fire år inde i reformen langt fra er blevet til virkelighed.
Særligt rapporten, der indeholder lærernes og pædagogernes oplevelse af skoledagen, må være trist læsning for politikerne.
Vurderet på lærernes og pædagogernes egne udsagn er elevernes skoledage nemlig tilsyneladende ikke er blevet spor mere varierede, siden politikerne indførte reformen.
Fire år med reformen: Heller ikke trivselsmålingen viser fremgang
Det konkluderer forfatterne fra Vive i rapporten:
"Overordnet set er der forholdsvis små ændringer over tid, hvorfor vi ikke ser tydelige tegn på, at skoledagen er blevet mere varieret siden 2014".
Den større variation skulle blandt andet komme fra, at skolerne skulle åbne sig mere op for det lokale samfund ved at invitere helt andre fagfolk ind i undervisningen, og så skulle eleverne i højere grad på eksempelvis virksomhedsbesøg.
Men det er tilsyneladende ikke sket. Forfatterne konkluderer i stedet, at der fire år inde i rapporten ikke er nogen udvikling i skolernes brug af den åbne skole.
Og samme konklusion når de frem til i forhold til den mere bevægelse, som eleverne skulle opleve i løbet af skoledagen.
I indskolingen arbejder lærerne ifølge rapporten således akkurat ligeså meget med motion og bevægelse fire år efter reformen, som de gjorde året inden reformen.
På mellemtrinnet og i udskolingen viser svarene, at lærerne arbejder en smule mere med bevægelse end inden reformen - til gengæld arbejder de mindre med bevægelse nu, end de gjorde i de første år af reformen.
Lærere undervisningsdifferentierer mindre end før reformen
Vive konkluderer også, at lærerne sjældnere benytter forskellige undervisningsmetoder, der er tilpasset de enkelte elevers behov.
Før reformen svarede 55 procent af lærerne, at de hver dag varierede deres undervisning i forhold til hver af deres elever. Fire år efter varierer 47 procent af lærerne deres undervisningsformer dagligt.
Heller ikke elevernes svar indikerer, at reformen har ført til mere spændende og varierede skoledage. Her konkluderer forfatterne, at andelen af elever, der i dag er fysisk aktive i løbet af undervisningen, er "nærmest identisk" med andelen året inden reformen.
Status efter tre års reform: Trætte elever og ingen testfremgang
Med reformen blev begrebet læringsmålstyret undervisning introduceret. En undervisningsform, som skulle gøre det tydeligere for eleverne, hvad det er, at de skal lære i undervisningen.
Alligevel er der faktisk færre elever, der i dag oplever, at der er tydelige og klare mål i undervisningen, skriver forfatterne.
Elever mener stadig, at skoledagen er for lang
I forbindelse med de tidligere kortlægninger af elevernes holdning til skoledagens længde, har der særligt været fokus på, at eleverne har givet udtryk for, at reformen har gjort skoledagene for lange.
Den nye rapport viser, at eleverne stadig synes, at dage er for lange. Næsten 83 procent af eleverne i udskolingen svarer, at skoledagen er enten "lidt for lang" eller "alt for lang" - på mellemtrinnet gælder det 68 procent.
Følgeforskning år tre: Eleverne synes fortsat, skoledagen er alt for lang
Ifølge forfatterne er elevernes svar i år i forhold til skoledagens længde "mere moderate" sammenlignet med de tidligere kortlægninger. Færre elever svarer nemlig i år, at dagen er "alt for lang", og flere svarer, at den er "hverken for kort eller for lang".
Siden reformen satte mange flere timer på elevernes skemaer, har flere og flere skoler valgt at bruge forskellige muligheder for at gøre skoledagen lidt kortere igen. Og senest viste den nyeste måling, at 52 procent af skolerne har gjort skoledagen kortere for mindst én af deres klasser.
Om det kan forklare elevernes mere moderate holdning til skoledagenes længde, kan forfatterne til Vive-rapporten ikke svare på.
Lærere og pædagoger er blevet gladere for understøttende undervisning
I forhold til de øvrige reformelementer kan politikerne til gengæld glæde sig over, at både lærere og pædagoger er blevet gladere for både den understøttende undervisning og lektiehjælp/faglig fordybelse siden det første reformår.
Elevernes skemaer indeholder langt mindre understøttende undervisning, end politikerne tror
Eksempelvis svarer ni procentpoint flere af lærerne og pædagogerne i udskolingen i år, at de mener, at den understøttende undervisning fremmer elevernes læring sammenlignet med år ét med reformen. Og samme udvikling kan ses i indskolingen og udskolingen.
Ligeledes er der sket en stigning blandt lærerne og pædagogerne, som mener, at faglig fordybelse og lektiehjælp styrker eleverne fagligt. Her er den positive udvikling dog lidt mindre.
Stadig mangel på fremskridt
De fem manglende fremskridt på nogle af de mest centrale elementer i folkeskolereformen er ny brænde til fortællingen om, at reformen - i hvert fald indtil videre - ikke har ført til den styrkelse af folkeskolen, som der i 2013 blev lagt op til.
Her vedtog politikerne tre overordnede mål for reformen. Elevernes resultater i de nationale test i dansk og matematik skulle forbedres år for år, og så skulle de nationale trivselsmålinger vise, at eleverne blev gladere og gladere for at gå i skole.
Hverken resultaterne i de nationale test eller trivselsmålinger har dog fulgt politikernes intentioner.
De fem rapporter er de næste i den lange række af rapporter, der følger reformens første fem år. Når den sidste rapport lander på Undervisningsministerens bord i foråret 2020, vil det være rapport nummer 57.
Politikerne har ikke tid til reform-forskningen
