Trækasser skærmer af for rør og forhindrer at støvet lægger sig.

Bruger-inddragelse virker ved indeklimarenovering

Skovlunde Skole Nord har været igennem en stor indeklimarenovering. Arbejdsmiljørepræsentanten har fungeret som mellemled mellem kolleger, elever og projektet. Det betød flytning af ventilationsrør, aftaler om rengøring og adfærdssnak med elever.

Offentliggjort
Eleverne har selv været med til at indrette lokaler

Konference om skolers indeklima

I morgen tirsdag den 14. november holder Teknologisk Institut iTaastrup konference om mulige løsninger på skolernesindeklimaproblemer.

Blandt oplægsholderne er tidligere undervisningsministerChristine Antorini og professor Geo Clausen, DTU Byg samt ledenderepræsentanter fra en række kommuner, rådgivere ogbrugere.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Byggestøj, udslæt, kløende øjne, genhusning og store temperaturforskelle er nogle af de mulige problemer, når en skole skal renoveres. Sjovt er det ikke, mens det står på, men brugerinddragelse kan gøre nogle af generne mindre og kan for eksempel forhindre rør uhensigtsmæssige steder og give anledning til at involvere eleverne.

På Skovlunde Skole Nord i Ballerup har de været igennem et renoveringsprojekt til omkring 10 millioner kroner fra sommeren 2015 med mange involverede parter og senest med Gate 21 som projektleder. Egentlig er der tale om to gange renovering. Første etape var store lysgårde og vinduer. Anden etape var her i sommer med opsætning af ventilation i klassefløjen.

Stort indeklima-projekt skal vise vejen frem

 "Der var tale om en tiltrængt renovering med udskiftning af fuger i vinduerne, etablering af lysgårde og mekanisk ventilation med cirkulering", fortæller arbejdsmiljørepræsentant Merethe Jensen, der har været med i processen hele vejen og har haft sin 9. klasse involveret.

Det er projektet "Skolerenovering i en helhed", der står bag den nuværende løsning. Mange undersøgelser gennem årene har vist, at CO2-indholdet i luften er alt for højt i mange klasselokaler, og at det er med til at gøre eleverne trætte og dårligere til at koncentrere sig.

 

Fire ventilationsløsninger

En del af projektet har været at etablere forsøg med forskellige indeklimaløsninger i flere klasselokaler. Det har vist, at når man kombinerer tekniske løsninger med adfærd bliver resultatet en mere stabil luftkvalitet og en lavere CO2-koncentration.

Professor om dårligt indeklima: Det er veldokumenteret - tid til løsninger

Lærer og arbejdsmiljørepræsentant Merethe Jensen fortæIler, at der i anden etape af projektet har været mange parter involveret.

Her er der blandt andet etableret og afprøvet forskellige ventilationsformer og brugeradfærd i fire klasselokaler på skolen. To forskellige ventilationsanlæg blev afprøvet i to lokaler, et rum fik automatisk vinduesåbning og i det fjerde klasserum arbejdede man med brugeradfærden. Eleverne var involveret i, hvordan og hvor tit man åbnede og lukkede vinduerne, hvor pauserne blev holdt, så man kunne få luftet klasselokalet ordentligt ud i frikvartererne. Den automatiske vinduesåbning gav meget træk, og  flere blev syge i det lokale. Mekanisk ventilation fungerer langt bedre, viser erfaringerne fra Skovlunde.

 

Elever involveret

Renoveringen har været integreret i undervisningen og begyndte med en workshop.

"På workshoppen talte vi blandt andet om, at et lokale fyldt med elever hele dagen skaber dårlig luft, og at de selv kan gøre indeklimaet bedre ved at forlade klasselokalet og lufte ud. Vi talte også om, at indeklimaet består af flere elementer som luft, lys, temperatur og lyd, og hvordan indeklimaet påvirker os", siger Lærke Andersen, der er ingeniør med speciale i indeklima hos Cowi.

I maj har eleverne så været med til at male, bygge møbler og gøre det indbydende i lokalerne. Eleverne har regnet på økonomien, har indhentet tilbud hos en tømrer og har købt materialer.

Skolers indeklima er stadig alarmerende dårligt

Eleverne i Merethe Jensens klasse har talt om deres adfærd og hvordan man bedst kan få luftet klasselokalet ud. De har fået sat en projektor op i et rum ved siden af klasselokalet, så de i pauserne kan hygge sig med youtube-film. Klassen fik nogle penge til indretning og har blandt andet købt en sofa i et brandhæmmende materiale.

"Eleverne har været med til at indrette og de har haft en arbejdsdag, hvor de malede deres klasselokale. Vi har talt om at lufte ud og hvordan vi får det bedste indeklima. De har været meget interesserede. Det sværeste for dem har været ventetiden", siger Merethe Jensen.

 

Mindre støv på rør

Arbejdsmiljørepræsentanten har været med til at sørge for, at der blev talt om afdækning, så byggestøvet ikke blev alt for slemt under renoveringen. Hun har også været ind over aftaler om ekstra rengøring, og her før sommerferien var hun sammen med andre i projektet rundt og tjekke, hvor der skulle være håndværkere og hvad der skulle arbejdes med.

"Det har været dejligt at være med til alle møderne. Der er blevet lyttet til mig, og jeg har været involveret hele vejen".

"Det var godt at være med, for der må være tale om gamle tegninger af skolen. Vi oplevede i hvert fald, at der måske nok var en dør på tegningen, men der var ingen dør i virkeligheden i et lokale. Ligesom man ikke havde taget højde for et el-skab, der ikke lige kunne flyttes. Normalt vil man bare sætte de store ventilationsrør op, men der vil komme utroligt meget støv oppe under loftet, når der ikke bliver gjort rent dér. Derfor har jeg bedt om inddækning. Der er sat hvide kasser op rundt om rørene, så der ikke samler sig støv. Det ser også pænere ud. Der var ikke afsat penge til det fra begyndelsen, men det har vi fået", siger Merethe Jensen.

Skolens elever og personale måtte pludselig genhuses, da renoveringsarbejdet trak ud. Der har været en periode med støv, hvor nogle fik udslæt og kløende øjne. I vinter døjede alle med store temperaturforskelle på 14 grader fra et rum til gangarealet. 

Læs mere

Læs mere om indeklimaprojektet

Læs om nye vaner og udluftning