Klokken ringer ind. Tysklæreren bøjer verber ved tavlen, og eleverne sidder tålmodigt og lytter, for skoledagen er lige startet, og koncentrationen er på sit højeste. Udenfor kører pedellen rundt og slår græsset på den store havetraktor. Han må have det varmt i arbejdsdragten, for solen bager ned på plænen og ind gennem vinduespartierne til klasselokalet. "Kan vi ikke åbne et vindue?", bliver der spurgt. Læreren efterkommer ønsket, for hun har også selv har fået sved på panden af både varmen og den tunge luft i rummet. Men plæneklipperen overdøver undervisningen, og vinduet må lukkes på ny. Luften fortættes, elevernes koncentration falder, og både humør og læring dykker langsomt, men støt, ned mod gulvbrædderne. 

Dette er en situation, som mange lærere og elever kan genkende, hvis man kigger på DTU's seneste undersøgelse om indeklima i de danske skoleklasser. Undersøgelsen viste, at 91 procent af de 250 undersøgte klasseværelser overskred den anbefalede grænseværdi for CO2-koncentrationen i løbet af en skoledag.   

2014: Skolers indeklima er stadig alarmerende dårligt

Ingen fremgang

I 2009 lavede DTU - i samarbejde med Dansk Naturvidenskabsfestival - et masseeksperiment, hvor næsten 800 klasser sendte resultater ind fra elevernes egne målinger af indeklimaet i deres klasser. Ifølge Lektor Jørn Toftum, der var med til at lave DTU's seneste indeklima-undersøgelse, er indeklimaet i de danske skoleklasser desværre ikke blevet meget bedre siden da.

"Der er ikke sket nogen positiv forskel siden 2009. I hvert fald ikke én, vi kan se, når vi er ude og måle. Når vi taler med kommunerne, virker det som om, der er et generelt fokus på det, men det afspejler sig ikke rigtig i det, vi ser".

DTU's seneste måling blev lavet i samarbejde med Realdania og Alexandrainstituttet. Organisationsanalytiker Anne Bøgh Fangel var med til at udarbejde Alexandrainstituttets kvalitative undersøgelse. Hun pointerer, at indeklima-problemet er vigtigt at få taget hånd om:

"En af hovedkonklusionerne fra rapporten er, at dårligt indeklima kan være en ret stor usynlig modspiller for læreren. Hvis solen banker ind ad vinduerne, og luften er tæt, er det klart en begrænsende faktor for lærerens mulighed for at fastholde elevernes fokus og skabe et godt læringsrum".

Sådan får I et godt indeklima på skolen

Man kan da bare åbne et vindue…

… vil nogen måske indvende. Men ifølge Anne Fangels undersøgelse er denne løsning desværre ikke helt så hverken ligetil eller effektiv, som man umiddelbart skulle tro.

"Når du åbner døre og vinduer, åbner du også klasselokalet ud til andre aktiviteter, som foregår. Skoler nu om dage har mange bevægelsesaktiviteter og pauser på forskellige tidspunkter, så du kan risikere at parallelklassen er ude og lege gangestratego, når du prøver at lufte ud. Kampen om koncentrationen udfordres af indeklima på den ene side og forstyrrende støj på den anden".

Lærerne havner således i det, Anne Fangel betegner som den onde indeklimacirkel, hvor støj og dårlig luft konkurrerer om at forstyrre elevernes mulighed for at lære.  

"Noget af det jeg oplevede i mine interviews var, at lærerne sagde, at de følte sig handlingslammede, fordi de ikke selv kunne gøre noget ved problemet".

Længere skoledage gør ondt værre

Den forlængede skoletid og forøgede klassestørrelse gør samtidig ikke problemet mindre, mener professor og sektionsleder Geo Clausen, der sammen med Jørn Toftum har stået for DTU's målinger.

"Det har en klar betydning for hvor stor en del af indeklimaproblematikken man kan løse ved at åbne vinduer og lufte ud i frokostpauserne".

Skimmelsvamp: Dårligt indeklima skyld i daglige sygemeldinger

Anne Fangel er enig.

"Hvis man har et dårligt indeklima og skoledagen bliver længere, så bliver ondt jo bare værre, fordi at børnene skal være længere tid i den dårlige luft".

Løsningen er simpel

I Sverige og Norges skolelokaler er indeklimaet imidlertid markant bedre. Men hvad er det vores skandinaviske naboer kan, som vi endnu ikke har fundet ud af? Ifølge DTU's seneste undersøgelse handler det om lokalt forankret ansvar og regelmæssigt tilsyn med klimainstallationerne på skolerne.

Samtidig viser undersøgelsen, at skoler med mekanisk ventilation havde et generelt bedre indeklima end skoler med naturlig ventilation.

"Løsningen er meget simpel", understreger Geo Clausen. "Mekanisk ventilation".

Så hvorfor gør kommunerne ikke bare det? 

Ifølge Enhedslistens skoleordfører, Jakob Sølvhøj, skyldes det, at emnet åbenbart ikke er alvorligt nok for politikerne.

"Man kan faktisk se, at der er investeret rigtig mange penge i skolebyggerier de sidste 10 år, men det virker som om, at der har været et ensidigt fokus på at spare på energien. Energibesparelse er egentlig en positiv dagsorden, men man har tilsyneladende været så fokuseret på spare-delen, at man har undladt at lave de rigtige løsninger for indeklimaet".

Et område man bør bruge penge på

Dog ser det ikke helt sort ud.

"Jeg tror, der er mange kommuner, der er ved at have en plan på plads", siger Geo Clausen. "Men jeg er bange for, at det kommer til at tage rigtig lang tid før det for alvor slår igennem", siger han og henviser til perioden mellem 2009 og 2014, hvor kommunerne også gav udtryk for at ville forbedre indeklimaet - en ambition, der altså ikke har givet resultater i målingerne.

Stort indeklima-projekt skal vise vejen frem

Men indeklimaet i de danske skoleklasser er vigtigt, siger undervisningsordfører for Enhedslisten Jakob Sølvhøj.

"Der er utroligt mange ting, der skal prioriteres i skolen, men jeg synes det her er et af de områder, hvor det faktisk er fornuftigt at bruge nogle penge. Man må tro de mange undersøgelser, der er lavet på området, som viser at eleverne simpelthen får et bedre udbytte af undervisningen. Hvis man tager det lange lys på, kan man se, at vi får elever, der klarer sig bedre i folkeskolen og dermed i uddannelsessystemet."

Tid til handling

"Vi ved at indeklimaet betyder noget, og vi ved at det er dårligt", siger Geo Clausen. "Det er vores ansvar at gøre noget ved det, fordi det er os voksne der placerer de unge børn i de her lokaler, uden at sørge for at klimaet er i orden".

Men en investering i indeklima er ikke noget der kan ses fra det ene budgetår til det andet, og det hindrer processen, mener Jakob Sølvhøj.

"Som så mange andre ting er der en modsætning mellem det umiddelbare ønske om at spare penge og det langsigtede perspektiv, som er vigtigt for undervisningskvaliteten".

Og derfor er det ifølge Geo Clausen vigtigt at få sat skolernes indeklima på dagsordenen op til kommunalvalget.

"Der er ikke behov for mere forskning - og det er sjældent forskere siger det. Nu er det tid til løsninger". 

Blog: Skolernes indeklima skal forbedres