Bevæbnet med handsker og sække samler klasselærer Pernille Jensen og hendes elever på Abildgårdskolen plasticaffald. Aktiviteten har øget både fællesskabet i klassen og elevernes motivation til at lære nyt.
Foto: Michael Bager
»Jeg ville være den voksne, der gjorde noget«
»Jeg var på Nordsøen Oceanarium i en ferie, hvor man kunne skære en makrel op. Da vi kiggede i makrellens tarme gennem et mikroskop, kunne vi se, at den var fyldt med mikroplast. Den oplevelse rumsterede i mig efter ferien. Derfor tog jeg en snak med mine elever i 1. klasse om klima og bæredygtighed. Jeg ville ikke skræmme dem, men vi talte om, at plastic ikke er godt for jorden og dyrene.
FAGLIG FORNØJELSE
Der findes regler, krav, elever og kolleger, der har indflydelsepå lærerens undervisning. Nogle gange er indflydelsen positiv.Andre gange irriterende. Men lige meget hvad sker der noget godt engang imellem. Vi spørger lærere, hvornår de sidste gang gik ud adskoleporten med løftet pande og smil på læben.
Lærer på Abildgårdskolen PernilleJensen har, siden hendes elever gik i 1. klasse,brugt klassens time på at samle skrald i Odense under navnetKlimaheltene. Pernille og hendes elever, der nu går i 3. klasse, erblevet hædret af Odense Kommune og lokalsamfundet for deresindsats.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Jeg kunne mærke, at de lyttede og var interesserede. Mange af dem havde også allerede hørt om klimaforandringerne, for eksempel på DR Ultra. Derfor spurgte jeg, om vi skulle tage ud og samle skrald i klassens time. Det har vi nu gjort 46 gange siden maj 2018 under navnet 'Klimaheltene'.
Jeg kan mærke, at det har virket. Mine elever tænker på sig selv som klimahelte og gør meget for at være ansvarlige i naturen. Nogle af dem har endda samlet skrald i fritiden foran deres boligblokke og opfordret andre til at være med.
Opbakningen fra skolen og rosen fra lokalsamfundet i Odense har også været overvældende. Vi er blevet Ren By-ambassadører for Odense Kommune, vi har været på besøg hos borgmesteren og modtaget diplomer, og i august var vi nomineret til en verdensmålspris i Odense. Det har styrket elevernes selvtillid helt enormt. De tror på, at de er gode, og det har smittet af i undervisningen. Eleverne tør nu kaste sig ud i nye ting, også selv om det kan være fagligt udfordrende.
For mig er det vigtigt, at vores projekt som klimahelte er frivilligt. Derfor varmer det, at de stadig tager ud og samler skrald med samme engagement som første gang. Og så er jeg stolt over, at de om nogle år kan se tilbage på deres skoletid og tænke, at de gjorde noget for at redde naturen - og at jeg var den voksne, de gjorde det sammen med.
Min holdning er, at vi som lærere skal turde gå foran i klimakampen. Vi ved, at det går den gale vej - så hvorfor prøver vi ikke at gøre en forskel?«
