Dengang eleverne manifesterede deres bekymringer for klimakrisen

Det virker efterhånden som et fjernt minde, at danske skoleelever gik fra undervisningen for at deltage i klimastrejker i fyrre forskellige danske byer den 15. marts 2019. Ramt af en grøn bølge indledt af Greta Thunberg deltog unge fra tre fjerdedele af verdens lande i klimastrejker for at få verdens ledere til at leve op til Paris-aftalen og bremse klima- og biodiversitetskriserne. 

Elever fra byer som Esbjerg, Ribe, Roskilde, Hillerød, København og Aarhus vendte deres klimabekymringer til handling, da de samlede sig på diverse rådhuspladser, gågader og torve omkring i landet. Nu er det efterhånden et stykke tid siden ungdommens sidste fysiske manifestation fandt sted, men der er ingen tvivl om, at bekymringerne stadig er der.

Bekymringer eksisterer stadig blandt ungdommen

CONCITO’s Klimabarometer fra 2020 viste, at trods den dominerende pandemi er 91% af unge i alderen 18-29 år stadig bekymrede for klimakrisens konsekvenser i deres levetid [1]. Man kan kun gisne om, hvordan de tal ser ud for eleverne i grundskolen og endnu vigtigere: Hvordan påvirker bekymringerne danske elever? 

Bekymringerne har i hvert fald fået nogle elever til at kræve, at klimaet skal være et tværfagligt emne i grundskolen, for at elever kan “lære om klimakrisen, så vi kan handle på den”, skriver de unge i FridaysForFuture [2]. Men det er ikke kun elever, der støtter tanken om mere klima i grundskolen. CONCITO’s undersøgelse viser tydeligt, at der er stor opbakning til at prioritere undervisning af elever i håndteringen af klimakrisen [3]. 

Hjælp til klimasnak i grundskolen

Inden klima forhåbentlig bliver indskrevet som tværfagligt emne i Fælles Mål, kan det dog være relevant for grundskolelærere at overveje, hvordan man snakker om klimakrisens alvor med eleverne. Denne snak kan både bidrage til folkeskolelovens krav om en uddannelse, der fremmer elevernes forståelse for menneskets samspil med naturen og som uddanner elever, der tager del og medansvar i vores samfund. 

Som lærer behøver du dog ikke tage klimasnakken alene med dine elever. Klimabevægelsen i Danmark [4] har nemlig frivillige, som er øvet i at videreformidle viden, besvare spørgsmål og diskutere løsninger på de økologiske kriser. Så hvis du og dine elever kunne tænke jer et gratis oplæg, en workshop eller lignende af alt fra gymnasieelever i Esbjerg til nyuddannede miljøingeniører, kan I tage kontakt på klimabevaegelsen.dk/foredrag [5]. De står klar til at være et afbræk i onlineundervisning og til at sikre, at eleverne kan lufte sine klimabekymringer med nogen, der har de samme bekymringer. 

[1] CONCITO’s Klimabarometer 2020 s. 14 

[2] Citat fra FridaysForFuture’s Facebook-side 

[3] CONCITO’s Klimabarometer 2020 s. 20 

[4] Klimabevægelsen i Danmark er en frivilligdrevet paraplyorganisation for grønne græsrodsbevægelser såsom FridaysForFuture, TeachersForFuture, Bedsteforældrenes Klimaaktion og Den Grønne Studenterbevægelse. 

[5] Hvis du vil vide mere om oplæggene, kan du kontakte Andrea Fernande på fernande@klimabev.dk eller telefon +45 2226 8627.