Sammenbrud i de statslige overenskomst-forhandlinger

Friskolelærere, efterskolelærere, sosu-lærere og en lang række andre undervisere på det statslige område bliver efter al sandsynlighed også lockoutet fra den 2. april. Det er forventningen efter, at forhandlingerne om undervisernes arbejdstid netop er brudt sammen.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Forhandlingerne er brudt sammen både på det kommunale område som det gjorde allerede i fredags og dermed også på danske regioner  og i dag med Moderniseringsstyrelsen", sagde forligskvinde Mette Christensen, da hun forlod Forligsinstitutionen.

Lærernes formand er rystet over den manglende forhandlingsvilje fra Finansministeriets side.

"Vi har ligesom på det kommunale område tilbudt en model, hvor den enkelte skoleleder kan fordele forberedelsestiden ud fra en fast pulje på skolen. Herudover har vi bare bedt om at få samme regler og bestemmelser som medarbejdere på det øvrige statslige arbejdsmarked. Det er præcist, hvad arbejdsgiverne har efterspurgt", lyder det fra DLF-formand Anders Bondo Christensen efter forhandlingerne.

Lave forventninger til forhandlinger om friskolelærernes arbejdstid

Statens forhandlere har ved forhandlingerne blandt andet krævet et større ledelsesrum, så lederne kan afgøre, hvor meget forberedelse den enkelte lærer har brug for. Lærernes formand Anders Bondo Christensen var med til forhandlingerne, fordi han sidder i de statsansattes fælles forhandlingsudvalg (CFU). Han har modsat foreslået en model, hvor der på den enkelte skole eller institution afsættes en samlet pulje til lærernes forberedelse og efterbehandling af undervisningen. Tiden til forberedelse og efterbehandling tildeles de enkelte lærere af ledelsen på grundlag af dialog med læreren.

Men det var ikke en model, som modparten ønskede. Statens forhandlere havde lige efter forhandlingerne ingen kommentarer til forløbet, men finansminister Bjarne Corydon var ikke med ved selve forhandlingerne og udsendte straks efter en pressemeddelelse.

"De aftaler, jeg har indgået med AC og IDA om normalisering af gymnasie- og erhvervsskolelærernes arbejdstidsregler, viser med al ønskelig tydelighed, at det er muligt at opnå afbalancerede resultater ved forhandlingsbordet, hvis begge parter vil det. Men ved forhandlingerne med de sidste lærergrupper har det desværre ikke været muligt at komme over den fundamentale knast, der skiller os: Nemlig, om skolelederne skal kunne lede og fordele arbejdet på den enkelte skole - som på andre arbejdspladser - eller om det er noget, der skal aftales med fagforeningen", lyder det fra Corydon.

Anders Bondo opfattelse af forhandlingerne er en helt anden.

"Vi har accepteret, at det er lederen, der leder og fordeler arbejdet, men ikke engang det er nok", siger Anders Bondo og tilføjer, at han opfatter forhandlingsprocessen som absurd.

"Det er uden sidestykke, at der gennem forhandlingerne ikke har kunne ændres et eneste komma. Det er absurd at kalde det en forhandling, når der ligger et papir, som er det, man skal skrive under på".

Bondo: Arbejdsgiverne vil ikke normalisere arbejdstiden Anders Bondo prøvede i et forsøg på at imødekomme statens ønsker om normalisering af undervisernes arbejdstidsregler at tilbyde, at de statsansatte lærere kunne arbejde efter de samme arbejdstidsreger som de tjenestemandsansatte medarbejdere i staten.

"Ca. 80 procent af medarbejderne i staten arbejder på vilkår som i tjenestemændenes arbejdstidsaftale.Det er mig ubegribeligt, hvorfor Finansministeren ikke mener at lærerne må få samme sikringer som øvrige offentlige ansatte", siger Anders Bondo Christensen.

Ældre lærere står for skud Statens forhandlere har fremsat krav om, at fjerne aldersreduktionen - og det krav står de også ved, lyder det fra Anders Bondo.

"Finansministeriet insisterer på at forringe ældre læreres muligheder for at kunne blive længere på arbejdsmarkedet ved at fjerne den såkaldte aldersreduktion. I stedet skal alle lærere have en ekstraordinær lønstigning. Det synes vi er en helt forkert prioritering.

Tilbagetrækningsreformen betyder, at vi skal blive stadig længere på arbejdsmarkedet. Vi må derfor alle tage et medansvar for, at det også er muligt - ikke mindst finansministeren".

Danmarks Lærerforening har ca. 2000 medlemmer på statslige overenskomster, hvoraf hovedparten er omfattet af lockoutvarsler.

Opdateret 16:25