Foto: Sarah Bender
KL og LC: Endelig enighed om fælles evaluering af arbejdstid
Egentlig skulle KL og LC allerede umiddelbart efter indgåelsen af OK15 have planlagt en fælles evaluering af det nye arbejdstidsbilag. Men først nu er parterne blevet enige om måden at evaluere på.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
KL og Lærernes Centralorganisation inviterer skoler, kommuner og tillidsvalgte til regionale møder om planlægningen, tilrettelæggelsen og opgørelsen af lærernes arbejdstid. Desuden laver de en fælles opsamling af de evalueringer, der har været.
"Det er rigtig ærgerligt, der er gået så lang tid. Vi har forsøgt i den her proces at tage udgangspunkt i præcis, hvad der står i bilag fire. Og det har været svært at blive enige med KL om", siger formand for Overenskomstudvalget i DLF Gordon Ørskov Madsen og understreger, at han er rigtig glad for, at det nu er lykkedes at få opsamlingen og evalueringen i gang.
"Det er første gang i mange år, vi laver et projekt i fællesskab. Det er vigtigt og godt. Jeg håber, at det kan bidrage til at forbedre samarbejdet mange steder rundt om i landet. Det er det, der er intentionen".
Lærerforliget: Et ekstra løntrin og fokus på forberedelsen
Forsinket evaluering
De 15 punkter i arbejdstidsbilaget til overenskomsten i 2015 lægger en række rammer for planlægningen af lærernes arbejdstid med særligt fokus på forberedelsen - og giver skolelederne ansvar for at sikre, at lærerne har en sammenhængende forberedelsestid, som ikke hele tiden kan blive inddraget til andre formål. I papiret står også, at den første fælles opfølgning og evaluering skulle ske allerede i skoleåret 2015/2016.
Men undervejs har KL og lærernes organisationer været uenige om især punkt 3 i arbejdstidsbilaget, som handler om, at læreren skal have en drøftelse med skolelederen om "det forventede tidsforbrug til forberedelsen og de øvrige opgaver". Lærernes forhandlere forstod det som, at skolelederne skulle give et skøn over, hvor mange timer, lærerne har til forberedelse, mens KL mente, der ikke nødvendigvis skulle sættes timer på. Den sag endte sidste uge i Arbejdsretten og faldt ud til KL's fordel.
Dom: Læreren har ikke krav på at få tid på forberedelsen
I mellemtiden er KL og lærernes forhandlere blevet enige om en måde, de i fællesskab kan evaluere arbejdstidsbilaget på.
"Vi får gjort det forholdsvist grundigt. Der kommer et omfattende desk study, som tager udgangspunkt i de evalueringer, som vi allerede har foretaget, men også de lokale evalueringer og opsamlinger, som de kredse og kommuner har lavet i fællesskab".
I opsamlingen vil indgå undersøgelser fra Uddannelsesforbundet og KL og også forskning om folkeskolereformen og arbejdstidsreglerne bliver taget med.
Foruden opsamlingen af allerede eksisterende evalueringer inviterer KL og LC til fælles dialogmøder, hvor de vil samle lokale erfaringer og inspiration. Målet er, at erfaringerne skal samle op på, hvordan overenskomstforliget fra 2015 styrker de fælles mål, som var i arbejdstidspapiret.
"Vi vil kunne tage temperaturen på, hvor godt vi er lykkedes med målsætningen fra bilag fire; nemlig at skabe kvalitet i undervisningen, sikre et godt arbejdsmiljø og styrke den sociale kapital, så lærere og ledere får mulighed for at løse deres opgaver på en god måde".
Regionale møder for begge parter
I begyndelsen af november bliver skoleledere, kredsformænd, repræsentanter fra kommunerne og nogle tillidsfolk inviteret til seks regionale møder, hvor blandt andre formand for KL's Løn- og Personaleudvalg Michael Ziegler og lærernes formand Anders Bondo Christensen vil være til stede. Også Gordon Ørskov Madsen vil deltage i møderne.
"Vi betragter det her som en meget vigtig del af opsamlingen på bilag fire og et vigtigt resultat på overenskomsten", siger Gordon Ørskov Madsen.
Når resultaterne fra de regionale møder og desk study er klar, mødes de centrale parter på politisk niveau og vurderer, om der er behov for at følge op med andre initiativer.