Er arbejdstidsaftalen hæmmende eller fremmende for udviklingen af kvaliteten i folkeskolen? Det havde de tre oplægsholdere - direktør i Undervisningsministeriet Ivan Sørensen, formanden for Skoledirektørforeningen Bjarne Pedersen og afdelingschef i Kommunernes Landsforening Niels Bertelsen ikke noget entydigt svar på, da de i sidste uge på Skarrildhus deltog i en konference om arbejdstidsaftalen arrangeret af Danmarks Lærerforening. Men de var enige om, at en bedre kvalitet i undervisningen er afhængig af et velfungerende kollegialt arbejdsmiljø- og det opstår ifølge de tre oplægsholdere kun, hvis lærerne opholder sig længere tid på skolen.

Niels Bertelsen sagde det meget direkte:

- Forudsætningen for at lykkes med noget er, at man er til stede. En større tilstedeværelse er for mig en forudsætning for, at man kan snakkke sammen, udvikle sig sammen, bevæge sig sammen.

- Uanset arbejdstidsaftale og folkeskolelov, så er strukturen i folkeskolen i det store hele uændret. Vi kommer til at gøre os overvejelser, hvis vi skal sikre kundskaber, færdigheder og fleksibilitet i det system.

Formanden for Skoledirektørforeningen, Bjarne Pedersen, lagde i sit oplæg også vægt på, at samarbejde mellem lærerne er vigtig for undervisningen.

- Det er min opfattelse, at lærere, der er aktive i et velfungerende kollegialt arbejdsmiljø, underviser kvalitativt bedre end lærere, der arbejder isoleret. Derfor er lærernes udvikling et spørgsmål om samarbejde, vidensspredning og kollegasupervision. Den indhentede nye viden må videregives og ikke som hidtil i væsentlig grad være personlig ejendom.

- Jeg er ikke i tvivl om, at vi kommer til at drøfte nye standarder for lærernes arbejde.

Ivan Sørensen henviste i sit oplæg til udviklingen i Sverige, hvor lærerne har pligt til at være på skolen 35 timer om ugen (omtalt i Folkeskolen nummer 34, 1997).

- Jeg er meget inspireret af det, der foregår i Sverige, og kunne godt forestille mig, at der skal være mere tilstedeværelse på skolen. Det giver et tættere samspil lærerne imellem og synliggør lærerarbejdet.

- Det var rigtigt at lave en ny aftale om arbejdstid, men i dag må man konkludere, at svaghederne ved aftalen er den store detaljeringsgrad og en for lille fleksibilitet. Man har talt meget om, at det traditionelle skoleskema er hæmmende for undervisningen, og vi må spørge os selv, om det i virkeligheden er det vi har kopieret med arbejdstidsaftalen.

- Som jeg ser det, er der ikke det store behov for den type aftale, der gælder nu, eller i det mindste den måde den bliver forvaltet på, sagde Ivan Sørensen.

Bjarne Pedersen lagde blandt andet vægt på, at arbejdstidsaftalen i praksis skal være så fleksibel, at ledelsen har mulighed for at sikre kvaliteten på den enkelte skole gennem bedre indsigt i lærerens forberedelse og efterbehandling af undervisningen.

- Indholdet i F- og Ø-faktorerne må defineres klarere. Skoleleder og lærer skal kunne aftale arbejdstid direkte og fleksibelt, som en opgave nu måtte kræve. Der skal være mulighed for mere lederdisponeret tid, og lærernes tilstedeværelsestid på skolerne måøges, sagde han.

Niels Bertelsen karakteriserede arbejdstidsaftalen på denne måde:

- Med arbejdstidsaftalen har vi begået det kunststykke at lave en overenskomst, hvor alle parter indtil nu har været utilfredse. Min status er, at vi har en arbejdstidsaftale, som fungerer rimelig godt, men der er også mange problemer.

- Jeg oplever, at der lokalt sker en glidning fra F til Ø. Hver gang nye opgaver dukker op, så går kommunerne med til, at man flytter opgaver, der var tænkt i F over til Ø. Hvis den trafik fortsætter, så står man med en F-faktor på 630 timer for gennemsnitslæreren, hvor der ikke ligger nogle opgaver tilbage. Og så betaler vi en gang til ovre i Ø-faktoren.

Han understregede, at han i sit oplæg tegnede sit verdensbillede af arbejdstidsaftalen, og at det ikke skulle tages som et udtryk for Kommunernes Landsforenings ønsker, for de er endnu ikke defineret.

Oplægsholderne var enige om, at der eksisterer mange myter om arbejdstidsaftalen, og at den også af Lærerforeningens medlemmer har fået skyld for næsten alle dårligdomme i folkeskolen. Ivan Sørensen mente endog, at DLF's medlemmer har brokket sig så meget over aftalen, at holdningen på Christiansborg efterhånden er, at arbejdstidsaftalen skal skrottes.

Af myter, som trives i befolkningen og blandt politikerne, nævnte Niels Bertelsen, at forberedelsesfaktoren er steget. Og myten om læreren, der afbryder forældremødet klokken 21 med henvisning til, at der ikke er mere Ø-tid, trives blandt forældre.

Han beklagede flere gange, at det på landsbasis ikke var lykkedes at iværksætte flere end to forsøg med øget tilstedeværelsespligt for lærere. (Forsøgene er beskrevet i Folkeskolen nr. 39, 1997).

Især beskrivelsen af myterne fik talelysten aktiveret blandt konferencens cirka 60 deltagere, som var kredsformænd, kredsmedlemmer og hovedstyrelsesmedlemmer. Et af hovedsynspunkterne var, at Kommunernes Landsforening ikke havde gjort en tilstrækkelig indsats for at være med til at aflive myterne.

John Illum, hovedstyrelsesmedlem, sagde:

- Det er en myte, at lærere kun er på skolen i U-tid. Det er meget forskelligt, hvordan lærerne arbejder, men hvis I ønsker en øget tilstedeværelsespligt, hvordan skal tiden så bruges? Det er væsentligt at få afklaret.

Og Rigmor Jark, som også er medlem af hovedstyrelsen, mente, at oplægsholderen argumenterede for en øget tilstedeværelsespligt ved at henvise til, at lærerne skulle være mere synlige.

- Det var det samme argument, som arbejdstidsaftalen blev solgt på. Men forældrene kommer jo ikke hen på skolen for at se, om vi render rundt der. Hvis lærerne skal være mere på skolen, så skal det være begrundet i indholdet.

Arbejdstidsaftalen er god nok

Formand for fagligt udvalg i Danmarks Lærerforening, Stig Andersen, som også deltog i konferencen, mener, at det er alt for tidligt at konkludere, om der ved næste overenskomst er brug for at ændre på arbejdstidsaftalen.

- Lærerne opholder sig allerede i dag meget på skolen, så jeg mener ikke, at man kan konkludere, at der er behov for, at man er mere til stede på skolen. Men selvfølgelig skal arbejdstidsaftalen matche de opgaver, vi har på skolen, og det mener jeg også, at den nuværende aftale gør.

- Hvis man fra arbejdsgiverside ønske ændringer, må man konkretisere, hvad man indholdsmæssigt gerne vil opnå med dem. Hvad er det, der gør det nødvendigt, at man ledelsesmæssigt får mulighed for at pålægge lærerne at være på skolen nogle bestemte tidspunkter. Hvis praksis viser, at det fungerer upåklageligt, så er der jo ingen grund til at stramme op på arbejdstidsaftalen, siger Stig Andersen.