Skoleledere leder lærerne ved at anerkende deres indsats og motivere dem til at levere god undervisning. Sådan bliver det også i fremtiden, mener man i KL. KL ønsker ganske vist, at lederne kommer til at råde over hele lærernes arbejdstid, men lærerne skal stadig kunne lede sig selv.

»Tænk, hvis I skulle gå rundt og sige, hvad lærerne skulle lave. Det ville være frygteligt«, indleder chefkonsulent Dorthe Møller fra KLs skolekontor på et DLF-seminar for skoleledere på Skarrildhus.

»Hvor er det så, der er forskel på DLFs og KLs syn på ledelse?« spørger en deltager.

Spørgsmålet dirrer i luften. I halvanden time har Dorthe Møller talt ud fra overskriften »Moderne skoleledelse hvad skal der til?« Undervejs har hun forsøgt at forklare, hvad der forhindrer KL og DLF i at indgå en ny arbejdstidsaftale, hvor ledelsens rolle er det springende punkt.

Det er tilsyneladende så svært at gøre rede for, at spørgsmålet om forskellen bliver stillet som det første, da Dorthe Møller slipper debatten løs.

»Det handler om jeres mulighed for at styre resurserne i form af tid, penge og udvikling af lærernes kompetencer. U-, F- og Ø-tiden var en meget central binding. Det er de nuværende kasser med timer til udvikling og individuel tid også. Kommunerne kan ikke acceptere, at der bliver lagt for mange bindinger ind fra centralt hold«, svarer Dorthe Møller og tegner en linje på flipoveren.

I den ene ende skriver hun 100 procent og i den anden ende nul procent binding.

»Forhandlingerne vil afgøre, hvor vi placerer os på linjen. DLF går efter 100 procent, KL ønsker nul procent. Men vi er enige om, at skolelederen skal støtte lærernes selvledelse, motivation og kompetenceudvikling, forstået på den måde at lederen bestemmer udviklingen i forhold til skolens mål sammen med lærerne. Det er jer, der som ledere skal træffe de afgørende beslutninger. Derfor skal I have adgang til skolens resurser«, siger Dorthe Møller.

Lederen har ansvaret

Båret frem af blandt andre OECD skærper forældre og politikere kravet til, hvad der skal komme ud af de skattekroner, der tilgår skolerne. De vil se konkrete resultater, og det øger skolelederens ansvar, mener Dorthe Møller.

»I skal lede lærerne, så de når bestemte resultater med børnene. OECD peger for eksempel på, at folkeskolen er for dårlig til at bryde den negative sociale arv. Det er jeres ansvar at ændre på det, og når I har ansvaret, skal I også kunne prioritere, hvad der skal til for at nå målet«, siger hun.

Det er her, synet på ledelse skiller mellem KL og DLF, lyder forklaringen. KL siger: Lederen træffer efter dialog med lærerne beslutning om DLF siger: Lederen og lærerne træffer efter dialog beslutning om

»Som ledere ved I, hvilke forventninger politikere, forældre og andre aktører stiller til skolen. Det overblik kan vi ikke forvente, lærerne har. Samtidig kender I meldingerne fra forvaltningen og fra jeres netværksmøder med andre ledere. Den viden skal I sprede ud til fælles forståelse på skolen, men det er jer, som skal træffe helhedsorienterede beslutninger på baggrund af jeres viden, også selv om der vil være modstand fra enkelte lærere«, argumenterer Dorthe Møller.

Staten blander sig mere og mere i skolens indhold gennem love, Fælles Mål og krav om frit skolevalg. Det får forældre til i højere grad at opfatte sig som kunder. Hverken politikere eller forældrene selv ser ud til at slække på den udvikling. Derfor er det nødvendigt at løsne et andet sted, mener KL, og det skal altså være på lærernes arbejdstidsaftale.

»I kan ikke både leve med stramme krav til skolens in- og output og samtidig være bundet af en arbejdstidsaftale for lærerne, som indsnævrer jeres muligheder for at handle. Vi lever i en verden, hvor i morgen ikke er som i dag, som ikke var som i går. Det stiller store krav til jer som skoleledere«, siger Dorthe Møller.

Frihed med besvær

Er der overhovedet belæg for at sige, at det vil lette skolelederens arbejde at gå i nul procent på linjen over bindinger, vil en skoleleder vide.

»Nej«, svarer Dorthe Møller. »Men vi har talt med mange ledere forud for forhandlingerne om en ny arbejdstidsaftale, og de siger entydigt, at de vil få lettere ved at planlægge uden tidsmæssige bindinger«.

Men noget af friheden vil lederen skulle bruge på at forhandle arbejdstid med sine lærere. Dermed vil tiden gå fra noget andet, mener skolelederen.

Hvis man synes, det er bedst at beholde den nuværende arbejdstid, gør man selvfølgelig det, lyder svaret.

»Det handler om, at I påtager jer at disponere resurserne, så I kan lægge en strategi for, hvad I skal sætte ind for at nå et bestemt mål. Uden den mulighed tager vi et ledelsesværktøj fra jer«, uddyber hun.

Visse politikere mener, at udgiften per elev er for høj i den danske folkeskole. Så handler manøvren vel i virkeligheden om at trække flere katedertimer ud af lærerne, spørger en skoleleder.

»Det ligger ikke i vores ønske om at undgå centrale bindinger, at lærerne skal undervise mere. Men vi mener ikke, at KL og DLF skal disponere over lærernes tid. Det skal I gøre ude på skolerne«, svarer Dorthe Møller.

Et par ledere vil gerne lede deres skoler uden en central arbejdstidsaftale for lærerne.

»I dag driver vi skole efter, hvad der kan lade sig gøre i forhold til lærernes arbejdstid. Jeg ser gerne en ren tavle«, siger en af dem.

En anden mener dog, at friheden vil gøre jobbet som skoleleder vanskeligere.

»Det ærgrer mig, at KL ikke vil give mig værktøjer at hænge lærernes arbejdstid op på. I giver mig frihed, men lærerne vil forlange tid til at forberede sig«, siger han.

»I udtrykker mistillid til lærerne«, replicerer Dorthe Møller, »hvis I tror, I skal udarbejde en mødeplan for hver af dem, men politikerne vil stille jer til ansvar for, at lærerne når de mål, I sætter for deres undervisning. Derfor er det vigtigt for kommunerne som skoleejere at give jer mulighed for at håndtere kravene. De vil ikke afskære jer fra at lede skolens kerneydelser«.

folkeskolen@dlf.org