En helt anderledes arbejdstidsaftale, der passer til lærernes hverdag, og som giver lærerne frihed til at arbejde professionelt og fleksibelt. Det ønsker hovedstyrelsen bliver konsekvensen af de ni krav til overenskomstforhandlingerne, som en næ­sten enig kongres vedtog.

Men inden kongressen kunne blive enig om ønskelisten til en ny arbejdstidsaftale, måtte hovedstyrelsen præcisere sine oprindelige krav.

De delegerede efterlyste igen og igen sikkerhed og garantier under debatten. Der var umiddelbar opbakning til hovedstyrelsens tankegang om en pulje med timer til undervisningsopgaven og alle de opgaver, der knytter sig til den, men mange ønskede at få konkretiseret, hvor mange opgaver der indgår i undervisningsopgaven. Flere ønskede svar på, hvordan hovedstyrelsen vil sikre, at kommuner, forældre og kolleger ikke presser lærerne.

»Præcis hvilke aktiviteter der bliver omfattet af undervisningsopgaven, afhænger af, hvilke ting vi får forhandlet hjem. Der skal ikke sættes timetal på den enkelte opgave. Ikke centralt eller på den enkelte skole. Forudsætningen for det er, at vi overordnet har sikret os den nødvendige tid«, sagde Anders Bondo.

Men det løfte var ikke nok.

Garantier ønskes

»Vi har en oplevelse af, at hovedstyrelsens forslag indeholder alt for mange uklarheder og gråzoner«, sagde Anders Petersen, Kolding Lærerforening, da han fremlagde et præciseringsforslag.

Han ønskede blandt andet at sikre direkte sammenhæng mellem den enkelte lærers undervisningstid og individuelle forberedelsestid, sikre alle lærere samme tid til løsning af kollektive opgaver og sikre centralt aftalte delaftaler for tid til elevernes pausetid, klasselæreropgaver, prøver og eksamination, lejrskoler, ekskursioner og kursusvirksomhed.

Han var ikke alene om at kræve flere sikkerhedsnet i hovedstyrelsens forslag.

Monika Stabel Nielsen, Holstebroegnens Lærerkreds, ønskede at få indført et krav om, at der bliver sikret tid til klasselæreren.

Birgitte Baktoft, kreds 135 (Hadsten, Rosenholm, Rougsø og Sønderhald):

»Vi skal have en aftale, der sikrer, at kreativt tænkende kommunalpolitikere i fattige kommuner ikke kan undergrave aftalen«.

I forlængelse heraf gav hun ligesom en stor del af de andre delegerede Anders Bondo et godt råd.

»Hvis du ikke kan få sådan en aftale, ­så forlad forhandlingsbordet. Vi er ikke mange, der ønsker at havne i den situation, at medlemmerne stemmer nej«, sagde hun.

Klar til forhandling

En del af Anders Petersens forslag blev indarbejdet i hovedstyrelsens forslag.

»Vi har indlagt et ekstra krav, som imødekommer Anders Petersens og andres ønske om at sikre tid til kollektive opgaver, som alle lærere skal løse. For eksempel fylder pædagogisk råd lige så meget for en lærer, der er på deltid, som for en på fuld tid«, forklarede Anders Bondo.

Derudover havde hovedstyrelsen lyttet til bekymringerne om klasselærerfunktionen.

»Vi har indlagt Monika Stabels forslag til et krav, der sikrer resurser til klasselæreropgaven, og vi har indskrevet, at opgaver af generel karakter, som ligger uden for undervisningsopgaven, skal søges sikret ved en central aftale«, sagde Anders Bondo.

Foruden kravene vedtog kongressen også en resolution, som skal sende et signal til arbejdsgivere og offentlighed om, at »engagerede lærere, der påtager sig ansvaret for den samlede undervisningsopgave, er en forudsætning for kvaliteten i folkeskolen«.

Forhandlingerne med kommunerne begynder den 10. oktober, og de skal være færdige den 24. november. Hvis parterne kan blive enige om en aftale, skal resultatet til urafstemning umiddelbart efter. Afgørelsen foreligger endeligt den 23. december.

Forhandlingerne skal føres med udgangspunkt i følgende krav:

1. Arbejdstidsaftalen skal bygge på en central aftale, og den skal suppleres med en lokal aftaleret om lokale forhold.

2. Arbejdstidsaftalen skal definere den samlede undervisningsopgave, og den enkelte lærer skal sikres sammenhæng mellem tiden til undervisning og tiden til øvrige opgaver, der knytter sig til undervisningen, herunder tid til forberedelsesopgaven og tid til lærersamarbejdet/teamsamarbejdet.

3. Der skal være et maksimum for undervisningstiden, som gælder for alle.

4. Lærerne skal have frihed til at disponere over tiden til den samlede undervisningsopgave.

5. Arbejdstidsaftalen skal indeholde planlægningsbestemmelser, der sikrer, at lærerne i fællesskab drøfter og beslutter undervisningsopgavens løsning.

6. Arbejdstidsaftalen skal sikre alle lærere samme tid til løsning af kollektive opgaver.

7. Arbejdstidsaftalen skal sikre resurser til varetagelse af klasselærerfunktionen.

8. Børnehaveklasseledernes aftale skal følge de samme principper som lærernes arbejdstidsaftale.

9. Ansatte på arbejdstidsaftalen for ledere skal have samme tid til gennemførelse af undervisningen som lærere.

De opstillede krav har til hensigt at sikre, at der skabes overensstemmelse mellem lærerarbejdet som en profession og lærernes faktiske arbejdsbetingelser, herunder tid til individuel forberedelse.

Da lærernes frihed til at prioritere og udføre arbejdet er en forudsætning for en ny arbejdstidsaftale, skal aftalen indeholde rammer, som sikrer, at lærernes frihed til at arbejde professionelt respekteres af de kommunale skolemyndigheder.

Opgaver af generel karakter, som ligger uden for undervisningsopgaven, skal søges sikret ved en central aftale.

Det er en forudsætning for aftaleindgåelsen, at lærerne samlet set ikke pålægges flere opgaver end i dag, uden at der tilføres flere resurser.

Læs baggrundspapiret på www.dlf.org

Forhandlingerne om en ny arbejdstidsaftale er en enestående mulighed for at skabe et værdi­grundlag for lærerarbejdet, som samtidig er grundlaget for en god skole, hvor kvalitet, engagement og udvikling er nøgleord.

En fælles folkeskole forudsætter, at lærerne uanset ansættelseskommune har samme grundlæggende vilkår for at leve op til de centrale krav til undervisningen i folkeskolen, som er beskrevet i folkeskoleloven.

Engagerede lærere, der påtager sig ansvaret for den samlede undervisningsopgave, er en forudsætning for kvaliteten i folkeskolen. Derfor skal en arbejdstidsaftale sikre lærerne tid, råderum og frihed til selv at organisere og udføre arbejdet på baggrund af professionelle overvejelser.

En sådan aftale vil også betyde, at lederne i højere grad kan fokusere på pædagogisk ledelse og personaleudvikling.

Aftalen skal medvirke til et godt psykisk arbejdsmiljø, der blandt andet er kendetegnet ved stor indflydelse på arbejdets organisering og indhold til gavn for kvaliteten i folkeskolen.

Hovedstyrelsen pålægges at arbejde for, at alle medlemmer får mulighed for at stemme om forhold, der direkte påvirker deres arbejdsforhold.