Ensom modstander

Niels Munk­holm Rasmussen var den eneste talsmand for en total afvisning af hovedstyrelsens bud på en ny arbejdstidsaftale

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Niels Munkholm Rasmussen, Odense Lærerforening, frygter, at hovedstyrelsens budskaber om frihed til lærerne i virkeligheden vil betyde, at lærerne bliver presset til at arbejde i fritiden.

Han var den eneste, der blankt afviste hovedstyrelsens forslag til krav til en ny arbejdstidsaftale.

»Kommunerne driver rovdrift på lærernes arbejdstid. Det må aldrig blive den enkelte lærer, der står med ansvaret for, hvor meget tid der skal bruges på en opgave«, sagde Niels Munkholm, da han fremlagde sit forslag til opstilling af krav til en arbejdstidsaftale.

Han krævede garantier for en konkret sammenhæng mellem timetallet til undervisning og timetallet til blandt andet forberedelse og efterbehandling af undervisningen.

Han lagde vægt på, at de delegerede skulle vælge mellem hans forslag, hvor trygheden fylder mest, og hovedstyrelsens forslag, hvor friheden vejer tungere.

Da debatten lakkede mod enden, valgte Niels Munkholm at trække sit forslag, men stemte som en ud af to delegerede mod hovedstyrelsens forslag.