84 procent af lærerne oplevede at have for lidt tid til at forberede deres undervisning sidste år, viser en stor undersøgelse, som danner grundlag for Lærerkommissionens rapport. Næsten halvdelen af skolelederne mener ligeledes, at lærerne havde så mange undervisningstimer, at det var en udfordring at sikre god undervisningskvalitet.

»Mange lærere udtrykker bekymring for, at forberedelsestiden risikerer at blive presset af de mange øvrige opgaver, det vil sige, at det bliver en opgave, som lærerne ser sig nødsaget til at nedprioritere på en uhensigtsmæssig vis, hvilket kan gå ud over undervisningens kvalitet«, står der i Lærerkommissionens rapport.

Anders Bondo Christensen: »Det er ikke kommissionen, der skal indgå en ny aftale. Det er parterne« 

Kommissionens folkeskoleundersøgelse viser, at det er tiden til den individuelle forberedelse, som lærerne oftest ofrer, når der opstår elevkonflikter eller vikaropgaver. Mange lærere er bekymrede for, at det går ud over kvaliteten af deres undervisning - og nogle lader det i stedet gå ud over deres fritid, fremgår det af nogle af de mobildagbøger, som 15 lærere og 15 skoleledere i undersøgelsen er blevet bedt om at føre. En lærer skriver i sin dagbog:

»Eftersom min forberedelsestid fra 13.10-15.00 blev brugt på elevsager, må jeg desværre arbejde mere - altså arbejde lidt i weekenden for at være klar til undervisning mandag og tirsdag«.

Differentieret undervisningstid

Det samme antal undervisningstimer til alle er ikke løsningen, lyder det fra Lærerkommissionen. Hvis man gav alle lærere på en skole samme undervisningstimer, ville nogle lærere skulle løbe meget hurtigt, mens andre ville få en mere overkommelig opgave:

»Det er nemlig ikke alene antallet af undervisningstimer, der har betydning for lærernes oplevelse af sammenhæng mellem opgaver og tid. Dels går lærerens tid i væsentligt omfang til at løse øvrige opgaver, dels er der forskel på undervisningsopgaven i forskellige fag og klasser«, står der i rapporten, der også fremhæver, at lærerens erfaring og arbejdsform kan påvirke oplevelsen af sammenhæng mellem opgaver og tid.

Det er især lærere, som underviser i udskolingen, lærere, som har mange klasser og fag, og lærere, der har særligt krævende opgaver, som eksempelvis klasselæreren, der oplever dårlig sammenhæng mellem tid og opgaver. Til gengæld viser undersøgelsen, at gode rammer om opgaverne styrker oplevelsen af sammenhæng mellem tid og opgaver. En ledelse, der prioriterer tydeligt, et godt teamsamarbejde med fælles forberedelse og fleksible skemaer med skemalagt forberedelse er nogle af de elementer, der har stor betydning.

Kommissionens anbefalinger

Savner samfundets anerkendelse

Kommissionens formand, Per B. Christensen, har besøgt 27 skoler i 23 kommuner rundtom i landet. Mange lærere har på besøgene givet udtryk for, at de savner anerkendelse - ikke af deres egen indsats, men af lærerprofessionen som sådan. Kommissionens folkeskoleundersøgelse viser, at de fleste lærere oplever relativt høj anerkendelse fra skolens ledelse (77 procent), fra kolleger (89 procent) og fra forældre (80 procent). Til gengæld er der kun 19 procent af lærerne, der føler sig anerkendt af samfundet. Kommissionen har svært ved at pege entydigt på, hvorfor lærerne oplever så lav anerkendelse fra samfundet.

»Nogle lærere henviser til lockouten fra 2013 som vigtig kilde til oplevelsen af manglende anerkendelse«, står der i rapporten. Lærerne oplevede lockouten og regeringsindgrebet som en »mistænkeliggørelse af lærerprofessionen«. Kommissionen gør dog opmærksom på, at den manglende anerkendelse ikke er et særligt dansk fænomen.

Lokalaftaler gør en forskel

Kommissionen har undersøgt de lokale arbejdstidsaftaler, som gjaldt i skoleåret 2018/19. En overordnet konklusion er, at der er en sammenhæng mellem det at have en lokalaftale og lærernes oplevelse af et godt arbejdsmiljø. Ligeledes viser folkeskoleundersøgelsen, at der er en positiv sammenhæng mellem det at have en lokal arbejdstidsaftale og elevernes afgangskarakterer. Til gengæld sikrer en lokalaftale ikke, at lærerne oplever sammenhæng mellem tid og opgaver. Undersøgelsen kan heller ikke påvise, at loft over undervisningstiden, regler om sikring af forberedelsestid eller regler for lærernes mulighed for at arbejde hjemme har betydning i forhold til undervisningskvalitet eller arbejdsmiljø. Materialet fra Lærerkommissionen viser også, at arbejdsmiljøet bliver bedre, jo flere elementer en arbejdstidsaftale regulerer.

Anbefalinger: Alle lærere skal have retskrav på en »rimelig« ­forberedelsestid

Kommissionen peger på tre mulige forklaringer på lokalaftalernes positive værdi.

- De kan have en vigtig signalværdi.

- De kan afspejle, at der er et godt samarbejde lokalt.

- De kan være udtryk for, at lokalt aftalte regler skaber et godt samarbejde og arbejdsmiljø ved at håndtere de arbejdstidsmæssige udfordringer.

»Signalværdien er igen og igen blevet fremhævet af både lærere, skoleledere, skolechefer, kredsformænd og lokalpolitikere«, står der i rapporten. Mange fremhæver, at lokalaftaler er med til, at dagligdagens problemer løses på en smidigere måde, som gavner arbejdsmiljøet på skolerne. Undersøgelsen viser også, at lærerne har større tillid til deres skoleleder i kommuner, hvor der er indgået en lokalaftale.

Leder: Slip sejren fra 2013