»Vi er glade for omregningsfaktoren. Vi får lige så meget forberedelse som lærerne. Det betyder, at vi får fuld tid for at være i børnehaveklassen. Før skulle vi ned i skolefritidsordningen og hente timer. Der er stor fleksibilitet, og med den omregningsfaktor er der tid til opgaverne«. Sådan lyder børnehaveklasseleder på Balleskolen Hanne Breinholm Pedersens (i midten) forventninger til den nye arbejdstidsaftale.

Og hendes kolleger på skolen Dorte Hornum (til venstre) og Kirsten Borup Kristensen (til højre) er enige.

»Jeg tror, det giver os frihed og ro til at koncentrere os om det, vi er ansat til. Jeg synes, det lyder befriende, men man kan jo ikke helt vide det på forhånd. Men jeg ser det som en gave«, siger Kirsten Borup Kristensen.

»Det er tilbage, til sådan som det var før 1993. Dengang havde man fuld tillid til, at vi klarede opgaven. Vi har fået en bedre arbejdstidsaftale, som vi er taknemmelige over og også lidt overraskede over. Dengang var faktoren 1,3. Nu er den 2,2«.

»Jeg kan ikke se den store forskel på skemaet. Jeg er bagudlønnet, så jeg ved endnu ikke, om det har den store betydning for lønnen. Tidligere blev vi kompenseret, når vi havde mange undervisningstimer, og det gør man ikke i den nye aftale. Da jeg ikke er klasselærer, har jeg mange timer, så jeg tror, jeg måske går lidt ned i løn«, siger lærer John Togsverd på Balle­skolen.

Han har i dette skoleår 24 undervisningstimer om ugen.

»Det gode ved aftalen er, at vi ikke længere skal dække vikarer, når vi skal på kurser. Tidligere modregnede vi med ledelsen, hver gang vi skulle noget. Der var meget mere timetælling. Nu er det skolen, der skal dække min vikar ind, når jeg er ude«.

John Togsverd tror, at den nye aftale gør lærerlivet lettere.

»Det bliver meget mere fleksibelt. Nu er der ikke timer, der skal tælles, men bare arbejdsopgaver der skal løses«.

Han frygter, at den nye aftale vil gå ud over teamsamarbejdet.

»Tidligere fik vi tid til teammøder. Det bliver der ikke givet mere. Tiden til møder skal nu tages fra den faktor på 2,2, der tildeles per undervisningslektion. Så bliver der nok en kamp om, hvor mange møder der skal holdes. Nogle vil have mange møder, mens andre vil have få møder. På sigt tror jeg, der bliver mindre mødetid i teamene og mere forberedelse alene. Når man planlægger møder, er man klar over, at det er ens egen tid, det går ud over. Det synes jeg er ærgerligt, for jeg synes, at vi får meget ud af den fælles forberedelse og de diskussioner, vi har i teamene«.

»Her i foråret har den nye aftale været en stor omvæltning for os. Vores del skulle jo aftales decentralt ude på skolerne. Det vil sige, at aftalerne bliver meget forskellige. Skolerne prioriterer forskelligt, og bibliotekerne kommer til at levere forskellige produkter«, siger skolebibliotekar Helen Riisgaard fra Skægkærskolen. »Det har været en meget uvant situation at skulle forhandle med ledelsen. Udfordringen har været at forklare den, hvad vores arbejde er. Det har handlet meget om bibliotekets åbningstid, og om vi skulle have forberedelse«.

Forhandlingerne på skolen gik gennem tillidsrepræsentanten. Alligevel synes Helen Riisgaard, at hendes forhold til ledelsen blev anderledes under forhandlingerne.

»Jeg synes, det har været svært at gå fra at have en leder, som man er vant til at læne sig op ad, og så pludselig have en periode, hvor man slet ikke er inde omkring ledelsen, fordi man er i opposition til hinanden. Men det gode har været, at man skulle argumentere for det, man laver. Det er styrken på sigt«, siger Helen Riisgaard, der også mener, at aftalen giver mulighed for fleksibilitet, for nye tanker og anledning til at revurdere opgaverne.

Skolebibliotekarerne har kæmpet for at få forberedelsestid.

»Vi har fået lige så meget, som vi havde før. Faktisk ligner overenskomsten meget den forrige. Derfor tror jeg heller ikke, vi kommer til at mærke den store forskel, når det først går i gang. Der kommer til at gå et par år, før den bliver mere fleksibel og mindre bureaukratisk«, mener Helen Riisgaard.

»Den nye aftale er virkelig god, men i praksis bliver forandringen ikke så stor. Vi har haft fast mødedag, og det fortsætter vi med. Vi har også valgt en fast dag for fagudvalgsmøder«, siger skoleleder på både Sejs Skole og Linå Skole, Kristian Mikkelsen.

Aftalens største udfordring er for ham at skriftliggøre mål og rammer.

»Før var det antallet af timer, vi kunne holde hinanden op på. Nu er det mål og rammer. Ledelsen bliver mere synlig. Vi får ikke større indflydelse, men det er vores opgave at skære tingene mere ud i pap. Øvelsen for os er at få formuleret de her rammer, så de ikke bliver snærende bånd, men rammer, der tydeligt viser vej«.

I foråret forsøgte skoleledelsen at formulere mål og rammer.

»Vores første udkast var der nogle, der ikke syntes om, så vi er langtfra færdige med at formulere rammerne her ved skoleårets begyndelse. Men det er jeg ikke nervøs for. Lærerne er professionelle, de skal nok udfylde deres opgave, men rammerne skal laves«.

Kristian Mikkelsen ved, at aftalen betyder en smule færre resurser.

»Vores skole er en af de skoler, der er regnet fuldstændig igennem i forbindelse med de lokale forhandlinger. Vi endte på en faktor på 2,17 - og faktoren for kommunen endte på 2,2.

Tilsyneladende får vi færre resurser, og lærerne får en bedre afregning«.

»Aftalen kommer til at påvirke mit arbejde som tillidsrepræsentant, fordi der er færre aftaler, som jeg og skolelederen skal genforhandle. En del af det arbejde, der har fyldt meget, bliver taget væk«, siger tillidsrepræsentant på Ans Skole Bo Andersen.

»Jeg får til gengæld meget at lave med at fastholde ånden i den her aftale. Inde i hovedet har man været vant til at tælle timer - især os unge, som aldrig har prøvet andet. Vi skal vænne os til at tænke, at jeg skal løse opgaven på min måde, for så løser jeg opgaven godt, i stedet for at spørge, om der er timer til det«.

»Jeg skal have sporet mine kolleger ind på, at det er opgaven, der er vigtig, og hvis der er for mange opgaver, så må jeg og lederen sammen med kollegaen finde ud af, hvilke opgaver der skal skæres væk«.

»Der er steder, hvor det kan blive farligt. En aftale som denne kan godt betyde, at arbejdshestene skal trække det store læs. Derfor har vi også på vores skole fortsat nogle rammer, som vi allerede har. Eksempelvis antallet af forældremøder i løbet af et år. Det bliver også en udfordring i forhold til, hvad man kan forvente af hinanden i teamsamarbejdet«.