Åbne døre og et tæt, tillidsfuldt teamsamarbejde. Det er grundlaget for, at man for alvor kan begynde at spare tid ved at forberede sig i fællesskab og ved at »dele« forberedelse, så én lærer forbereder undervisningen til tre klasser.

Den ubetingede tillid til kollegerne i teamet er en forudsætning, er Marianne Wange og Petar Granic enige om. De udgør to femtedele af Trekronerskolens Team 9 og byder indenfor i teamrummet. Petar Granic har en dvd-æske i hånden. Alle tre 9.-klasser har været til terminsprøve hele formiddagen, og nu har han sat Harrison Ford-filmen »Vidnet« på i skolens biograf som afslutning på det amishtema, klasserne har haft i engelsk. Mens de 75 teenagere slænger sig i biografens gule og brune klapsæder arvet fra den nærliggende kino, fortæller han og Marianne Wange om, hvordan de forbereder hele årgangens undervisning i fællesskab. Roskilde Kommune følger lov 409's bogstav. På Trekronerskolen har lærerne altid arbejdet på den måde, som mange sætter i forbindelse med folkeskolereformen, med fælles forberedelse på tværs af årgangen. Alligevel har også Trekroner-lærerne fået meget mere travlt end før, og Marianne Wange og Petar Granic forstår slet ikke, hvordan andre skoler kan få det til at hænge sammen, når de ikke har det fleksible skema, som Trekronerskolen er »født« med for 14 år siden. Ordningen betyder for eksempel, at teamet kan beslutte, at alle tre 9.-klasser har engelsk denne eftermiddag - med en dvd-afspiller som underviser, men med et reelt formål, der passer ind i årsplanen. Eller årsplan og årsplan … Marianne Wange indrømmer, at årsplanen faktisk er en af de ting, de simpelthen ikke har nået at få færdig i år.

»Men vi har nogle overskrifter for, hvad der skal ske i løbet af året, og vi har nogenlunde aftalt, hvem der gør hvad«.

Men hvordan føles det for lærerne, når de ikke har haft tid til at forberede sig, men i tasken har en kollegas materiale, som de kun lige har kastet et blik på?

»Du ser på improvisationens mester«, griner Marianne.

»Så længe man lige har skimmet det igennem og ved, at der ligger de kopiark, der skal, og så videre, så er det helt fint«, siger Petar. »Men relationen skal være på plads i teamet, man skal stole på hinanden - det er forudsætningen«.

Men hvad så med de svage punkter, hvis der er ting, man ved, en kollega ikke er så god til?

»Petar ved jo, at selvom jeg er biologilærer, så har jeg ikke den science- og matematikagtige tilgang til biologien, så der har jeg brug for support. Det kræver åbenhed i teamet, og det har vi, fordi vi er vant til de åbne døre«, siger Marianne Wange og tilføjer, at hun ved fra andre skoler, at det er angstprovokerende for mange lærere, at de går ud og ind af hinandens undervisning, som de altid har gjort på Trekronerskolen.

Den første planlægning af dette skoleår fandt som vanligt sted i et sommerhus før sommerferien.

»Der lægger vi det, vi kalder teamplatformen - det tager et døgns tid. Det er sådan nogle tjekpunkter - værdier, aftaler, og hvem gør hvad«.

Dækker sygdom i teamet

Overskrifterne for, hvad der skal ske i de enkelte fag og på tværs af fagene, er altså fælles for alle tre klasser. Ved kortere sygdom, kurser og lignende dækker teamet hinandens fravær ind. Somme tider går de bare videre med deres eget fag i stedet for det fag, kollegaen skulle have haft - andre gange går de bare ind og overtager det, der i forvejen er planlagt.

Den uundværlige tre-i-ener: Pædagogisk udvikling, målstyring og koordinering

»Hvis jeg for eksempel fik en sms fra Dan Lerdrup i dag om, hvorvidt jeg ikke kunne sætte 'Intet' i gang i dansk, så ville det passe perfekt, for han er lige efter mig, så den har jeg lige læst med min klasse«, fortæller Marianne Wange. Detaljerne i, hvordan de vil arbejde med Janne Teller-romanen, har de tre dansklærere altså lagt fast hver for sig. Men når de så sidder og forbereder sig og får en god ide eller falder over et godt materiale, så fortæller de det straks til hinanden.

Forleden havde Marianne Wange den sidste dansktime før jul. Klassen var færdig med »Intet«, og hun ville ikke sætte noget større i gang lige før ferien. Derfor gik hun på biblioteket for at finde novellen »Bryllup med Eliza«, som har nogle træk til fælles med »Intet«. Team 9's tredje dansklærer, Merete Jørgensen, havde biblioteksvagten og sagde straks: »God ide. Tager du ikke lige en kopi til mig«.

»Måske bruger hun den - måske gør hun ikke«, siger Marianne Wange.

Fælles opgivelser - og genbrug

Der står ingen steder i folkeskoleloven, at der skal være ét sæt tekstopgivelser til 9.a's afgangsprøve i mundtlig dansk, et andet til 9.b og et tredje til 9.c. På Trekronerskolen i Roskilde har der altid kun været ét sæt tekstopgivelser, selvom der er tre klasser og tre dansklærere - eleverne har jo stort set læst de samme tekster. Det er også en måde at spare forberedelsestid på. Og Petar Granic og den anden matematiklærer i teamet har også allerede allieret sig med sidste års 9.-klasseteam og fået deres prøveoplæg, som de kan tage udgangspunkt i.

På Trekronerskolens lærerintranet ligger mapper med undervisningsforløb til alle fag. Petar og Marianne erkender, at de er bagud med at få lagt materialer ind. Men det er et godt sted at søge, hvis man mangler lidt afveksling, fortæller de og viser en biologijeopardy, en kollega har lagt ind, og som giver en god biologitime.

»Det er der jo ingen grund til, at man selv skal sidde og lave«.

Lærerne plukker og deler altså det bedste, de kan få fat i. Men ville det ikke være bedre og mere besparende på forberedelsestiden, hvis man lod ministeriet sammensætte en autoriseret kogebog for god, gennemprøvet undervisning, som alle lærere skal følge?

»Man er nødt til at tage udgangspunkt i sit lokalområde og sine elever - det ville slet ikke fungere for mig«, siger Marianne Wange.

»Nej! Jeg skal have ejerskab til det, jeg underviser i«, understreger Petar Granic.

Marianne og danskkollegaen Merete har for nylig set en video med en perfekt målstyret undervisning og et synligt læringsforløb i billedanalyse. I starten kiggede de begejstret på hinanden og aftalte, at det skulle de bruge, men hen ad vejen blev de i tvivl:

»Når det hele er så målstyret, så er der ikke plads til alle de skæve, dejlige, kreative unger og deres indfald, og hvis vi også vil have, at eleverne skal være innovative og kreative, så skal vi passe på med at presse dem mere ned i kasser!«

Plan for 600 skoledage

Selvom der er tre klasser og fem lærere, foregår mange af ugerne helt på tværs af årgangen, og så fordeler de forberedelsesarbejdet imellem sig. Da teamet overtog de tre klasser i 7., mobbede eleverne dem med, at de drak kaffe hele tiden. Det inspirerede til et kæmpe kaffetema på tværs af alle fag, hvor der blev læst Karen Blixen, arbejdet med den internationale kaffebørs, kaffeplanten, i- og ulande, og det hele kulminerede med en cafe med servering af bæredygtig kaffe på bydelens Trekronerfestival.

På væggene i teamrummet hænger plancher med kulørte post-it-lapper, hvor hver farve repræsenterer et fag. Her er teamet i fuld gang med at planlægge det næste hold, de håber at få lov til at følge som samlet team fra 7. til 9. klasse. Planen er at gøre det næste hold endnu mere sammenhængende på tværs af årgangen.

»Ideen er at planlægge de 600 skoledage i udskolingen som en helhed, og alle må byde ind. For eksempel taler engelsklærerne om USA's stater, og så siger matematiklærerne, at dér kunne man arbejde med rejsebudgetter«.

Petar er den i teamet, der kaster flest ideer op i luften, mens de fleste af de andre er gode til at gribe ideerne og få dem ført ud i virkeligheden. Det er vigtigt med både gribere og kastere i et team, understreger de.

Fordybelse sparer rettetid

I foråret talte teamet meget om, hvordan man kunne skære ned på de mange retteopgaver, som fylder så stor en del af forberedelsestiden i udskolingen.

»Jeg har skåret ned på antallet af stile, og jeg har allerede haft flere diktater, som eleverne selv har rettet. Så har vi brugt et modul på det, men de har også lært rigtig meget af det«, fortæller Marianne Wange. »Jeg tror, vi skal vende det på hovedet. Forskningen siger jo ikke, at eleverne lærer mere, fordi vi søde lærerinder sidder og skriver lange formfuldendte kommentarer til deres skriftlige opgaver - de læser dem jo ikke«, siger hun og fortæller om sine erfaringer fra den mundtlige del af danskfaget:

»Tidligere har jeg haft det sådan, at vi skal have fyldt nogle noveller på de unge mennesker. Men elevernes liv er rigeligt fragmenteret i forvejen, så jeg tror, vi skal blive mere fordybelsesagtige og virkelig nørde en tekst mere procesorienteret igennem. Det viser sig, at de faktisk godt kan lide det, og de kan se, at de får meget mere ud af teksten, end første gang de læste den. Og hvis man kan overføre det til det skriftlige arbejde både spare tid og højne kvaliteten«, funderer hun og tilføjer:

»Det handler jo om, for hvis skyld vi gør det - er det for vores eller for elevernes?«

Men selvom teamet har skåret ned på de skriftlige hjemmeopgaver i år, hober rettearbejdet sig op. Umiddelbart efter at årgangen havde afleveret projektopgaver, fulgte terminsprøverne. Og det betød, at hvert medlem af Team 9 havde mellem 20 og 28 timers rettearbejde med hjem i juleferien. Eleverne skal prøve eksamenssituationen, og de skal have prøverne tilbage i rimelig tid. Det holder Team 9 fast i, og det problem kan fælles forberedelse ikke løse. Så også på Trekronerskolen giver de flere undervisningstimer og færre forberedelsestimer problemer, som skolen ikke har fundet en rigtig god løsning på.

Og det er jo ikke kun den individuelle forberedelse, der er presset af de flere undervisningstimer. Det er også blevet meget sværere at finde tid til at mødes med kolleger og samarbejdspartnere. Hvordan får Team 9 tid til de vigtige ugentlige teammøder? Svaret er tysktimerne. 9.-klasserne har hver sin tysklærer, som ikke er med i kerneteamet. Skemalæggeren har sørget for, at alle tre klasser har tysk samtidig, så det giver teamet tid til at mødes. Og skulle den ene tysklærer blive syg, kan de to andre sagtens undervise alle 75 elever - for de har nemlig også planlagt undervisningen i fællesskab ...