Konkrete eksempler på læreraktivitetsplaner, som kommer til foreningens kendskab, viser, at uvedkommende opgaver proppes ind i 155-timers-puljen til udvikling, lærersamarbejde og ekstra individuel tid, mens der i gennemsnit ikke engang afsættes de 30 timer per lærer til ekstra individuel tid, som er garanteret i overenskomstens tilbagefaldsregel. Forkert placerede timer kan dermed vise sig at være en af forklaringerne på, at der er plads til så mange ekstra undervisningstimer i nogle læreres aktivitetsplaner i dette skoleår.

Ligningen 155 plus x har spillet en stor rolle i foreningsdebatten om lærernes nye arbejdstidsaftale, ikke mindst fordi mange var sikre på, at x'et i ligningen ville blive lig nul - det vil sige, at der ude lokalt ikke ville blive udløst så meget som en time oven i de 155 timer per lærer på skolen, som skal bruges til udvikling, lærersamarbejde og ekstra individuel tid. Nu viser arbejdstidsundersøgelsen, at x'et i gennemsnit er blevet lig med 19, at der altså i snit er afsat 169 timer per lærer. Men det får ikke foreningens konsulenter til at juble, når de i disse dage rejser landet rundt og holder kurser for tillidsrepræsentanterne, blandt andet i hvad der kan og hvad der ikke kan rummes inden for 155-timers-puljen. En aktivitetsplan fra det virkelige liv, hvor læreren kun har fået 136,3 timer udmøntet fra 155-timers-puljen og trods masser af undervisning ikke én times ekstra individuel tid, blev lagt ud på bordene til dissekering i grupper på sådan et kursus i Ballerup forleden.

Mindst 55 timer forkert placeret

Bufferpulje ti timer - ud, fordi al arbejdstid skal være disponeret! Fløjleder 20 timer - ud, fordi det er en funktion! Fællesforberedelse af emneuger ti timer - sandsynligvis ud, fordi det næppe er noget, der foregår i de faste fællesskaber omkring en klasse eller årgang! Fagmål syv timer - sandsynligvis ud, medmindre det er et arbejde, der ligger i de faste fællesskaber eller er led i et lokalt udviklingsprojekt! Fagudvalgsformand ti timer - ud, fordi det er en funktion! Fælles pædagogisk dag i kommunen 3,3 timer - ud, fordi det ikke er skolens eget udviklingsprojekt! Specialundervisningsteam 12 timer - muligvis ud, hvis der deltager andre end et fast team af lærere/børnehaveklasseledere!

Tillidsrepræsentanterne er meget i tvivl, og der diskuteres livligt. Men konsulent Hans Henrik Olsen fra fagligt kontor og den eksterne konsulent Michael Olsen fra Københavns Lærerforening skærer igennem - mindst 55 timer er forkert placeret i puljen og hører hjemme i den øvrige skoletid.

'Men det kan da blive svært at få lærerne til at acceptere, hvis man lægger sig stramt fast på nogle definitioner og holder nogle ting uden for puljen med det resultat, at der slet ikke bliver afsat tid til dem', påpegede tillidsrepræsentant Henrik Aardestrup, Gladsaxe. 'Hvordan kan man for eksempel som lærer forsvare, at man ikke har tid til at holde kontakt med den specialundervisningslærer, som underviser en elev fra klassen i seks-otte timer om ugen?'

'Det er spørgsmålet, om det er lærerens problem - det er helt legalt at foretage den pioritering', lyder det kyniske svar fra Michael Olsen, og Hans Henrik Olsen tilføjer:

'Det er sådan noget, der skal tages op i forbindelse med skoleårets planlægning, hvilken struktur man ønsker for specialundervisningen'.

Fordelingen af opgaver, der hører hjemme i 155-timers-puljen, er én måde at forsøge at opnå en ligelig fordeling af arbejdsbelastningen på skolen. Men der bliver også diskuteret alle mulige bud på formler for, hvornår der skal udløses ekstra individuel tid. Fra en skole lød budet på maksimalt 24 lektioner om ugen til alle, et andet sted havde alle lærere fået 40 timers ekstra individuel tid, og andre steder følger man tilbagefaldsreglen om, at alle afleverer 30 timer til forholdsmæssig fordeling blandt lærere med over 600 undervisningstimer. Men Michael Olsen stillede et alternativt regnestykke op:

Hvis man tager de 375 timers individuel tid, en pauseakkord, som i hvert fald mange steder er på 200 timer, og så 100 timer til teamsamarbejde, så er 675 timer sikret i forhold til den gamle F-tid. Hvis man så begynder at give ekstra tid allerede ved 600 undervisningstimer, bliver der ikke nok at dele ud af til dem, der virkelig har behovet. Hvis man derimod sætter grænsen ved 640 timer - så er der også taget højde for de anslåede 35 timer af den gamle 70-timers-akkord, som ikke ligger i den nuværende skoletid - så kan man faktisk få et niveau for forberedelsestiden, der ligner det gamle.

'Vil der så ikke være lærere, der med rette kan sige, at man har forhandlet til ugunst for dem, fordi de får mindre, end tilbagefaldsreglen giver? Ville det ikke være bedre med en slags progressiv forøgelse af den ekstra individuelle tid fra 600 undervisningstimer og opefter?', lød det fra Flemming Pedersen, Gentofte. Og andre vurderede, at det hjælper fedt at få, hvad der svarer til den gamle F-tid, hvis det i høj grad er i form af møder, som opleves som en stor belastning og udløser en masse ventetid.

Sig nej

De 35 kurser for tillidsrepræsentanterne, som holdes i januar og februar, rummer også en gennemgang af tillidsrepræsentantens roller. Tillidsrepræsentanten er blandt andet overenskomstens vogter, den, som har lov til at sige nej, når det, skolelederen kan tilbyde, er for ringe:

'I har ikke ansvaret for kommunens økonomi', lød budskabet fra Hans Henrik Olsen.