Selvom det ikke kan ses af overenskomstteksten, så fik de offentlige arbejdsgivere, hvad de ville have, nemlig at lærerne tilbringer flere timer på skolen. Det fremgår klart af den undersøgelse af arbejdstidsaftalens udmøntning, som Danmarks Lærerforening har gennemført. Knap 82 procent af tillidsrepræsentanterne har vurderet, at lærernes tilstedeværelsespligt på skolen er blevet større i dette skoleår end tidligere år. For de sidste 18 procents vedkommende er tilstedeværelsespligten stort set uændret. Tillidsfolkene har også svaret på, hvad det er for opgaver, der forpligter lærerne til at tilbringe mere tid på skolen, og her er det teamsamarbejdet og forberedelsen sammen med kolleger, der fylder mest i kommentarerne. Dertil kommer flere undervisningstimer, skoleudvikling, fagudvalgsmøder og andre møder samt ventetiden, når man venter på, at dem, man skal mødes med, er færdige med deres undervisning.

52 flere undervisningstimer i snit

Undersøgelsen viser en tydelig tendens til, at de lærere, der havde mange undervisningstimer i forvejen, har fået endnu flere, mens de, der havde få, har fået færre. Kun på 20 procent af skolerne har man udarbejdet nogle retningslinjer for, hvordan man bedst fordeler undervisningstimerne mellem de ansatte lærere.

Det gennemsnitlige antal undervisningstimer per lærer på landsplan er steget med 52 timer, viser undersøgelsen - fra 625 timer i skoleåret 1999-2000 til 677 timer i dette skoleår. Man kan dog ikke ud fra undersøgelsen med sikkerhed konkludere, hvor meget af stigningen der skyldes det udvidede undervisningsbegreb, hvor nu for eksempel også al lejrskoletid og skolebibliotekets åbningstid tæller med som undervisning, og hvor meget der skyldes, at 23 procent af kommunerne benyttede lærernes nye arbejdstidsaftale som anledning til at spare på skolevæsenet. Med til billedet hører også, at lærernes samlede arbejdstid er mindre i år end sidste år, dels på grund af helligdagenes placering, dels de to ekstra feriefridage, hvilket samlet betyder, at den øgede undervisning skal tages ud af en kortere arbejdstid.

Et overraskende resultat af undersøgelsen er, at man ved de lokale forhandlinger faktisk ikke helt har opnået den garanterede ekstra individuelle forberedelsestid til lærere med mange undervisningstimer, som blev forhandlet på plads i Forligsinstitutionen, da den første udgave af overenskomsten var blevet stemt ned. Arbejdstidsaftalen blev forsynet med en tilbagefaldsregel, der betyder, at hvis man ikke kan opnå enighed om fordelingen af den såkaldte 155-timers-pulje lokalt på skolen, så skal 30 timer per lærer gå til fordeling mellem de lærere, der har over 600 undervisningstimer årligt. Undersøgelsen viser, at der i gennemsnit kun er anvendt godt 27 timer per lærer til ekstra individuel tid på de skoler, hvor man har forhandlet sig til enighed. De mest undervisende lærere har altså ikke fået den ekstra forberedelsestid, som de kunne have fået, hvis forhandlingerne var gået i stå. Det, man ikke kan se af undersøgelsen, er, om de har fået noget andet til gengæld, for eksempel en pauseaftale, der tilgodeser dem med megen undervisning, eller masser af tid til fælles forberedelse i teamet.

Undersøgelsen viser, at puljen på mindst 155 timer per lærer og mindst 75 timer per børnehaveklasseleder til udvikling, samarbejde og ekstra individuel tid i gennemsnit er blevet til henholdsvis 169 og 117 timer, men som det fremgår af den igangværende kursusrække for tillidsrepræsentanterne, så har man i foreningen erfaret, at der flere steder er kommet opgaver ind i puljen, som ikke hører hjemme der. Det er lykkedes at forhandle en klasselærerakkord på plads til børnehaveklasselederne i 80 procent af kommunerne, hvilket ikke lykkedes ved de centrale overenskomstforhandlinger. Undersøgelsen viser desuden, at den nye arbejdstidsaftale har medført, at knap 60 procent af de deltidsansatte børnehaveklasseledere har fået forøget deres beskæftigelsesgrad.

Omfattende undersøgelse

Det er en meget omfattende undersøgelse, DLF har gennemført. Svarene på spørgeskemaerne til lærerkredsene dækker 247 af landets 275 kommuner, og derudover er der sendt omfattende spørgeskemaer til 400 tillidsrepræsentanter. Her var en svarprocent på 72,5, svarende til at den del af undersøgelsen omfatter cirka 8.700 lærere og 650 børnehaveklasseledere.