Tillid giver arbejdsfrihed
Ny arbejdstidsaftale. Lærerne i Svendborg tæller ikke længere timer. En lokal arbejdstidsaftale giver flere timer og mere motivation til lærergerningen
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
For få år siden talte lærer og it-ansvarlig Brian Jensen sine timer, før han gik til et ekstra møde. Sådan er det ikke længere. En ny måde at tænke arbejdstid på har fået lærerne på Rantzausminde Skole i Svendborg til at gemme timetællerne væk. 'Mine timer er bygget på en akkord, som vi er kommet frem til, ved at jeg har fortalt, hvilke arbejdsmæssige behov jeg har, og så har ledelsen støttet det. Før brugte jeg meget tid på at administrere min egen tid. Det gør jeg ikke længere. Det er en kæmpegevinst', siger han om Svendborgs arbejdstidsaftale. Brian Jensen, Hanne Harding, Karen Bøving og tillidsrepræsentant Mogens Jensen er lærere på Rantzausminde Skole. De er samlet i et lille møderum ved siden af skolens kontor for at give deres oplevelse af, hvordan lærernes arbejdstidsaftale også kan administreres. Alle fire er meget glade for den aftale, der nu på tredje år ligger til grund for deres undervisning. Aftalen bygger på, at planlægning og registrering af arbejdstiden kun finder sted i forbindelse med skoleårets planlægning. Det er lederen og tillidsrepræsentanten, der sammen finder frem til, hvor mange timer de enkelte lærere og børnehaveklasseledere skal have til deres opgaver. Herefter er det alene op til lærerne at planlægge deres tid. For at aftalen fungerer, skal lederen have tillid til, at lærerne udfører et godt stykke arbejde og selv styrer arbejdstiden. Desuden er det en del af aftalen, at ingen lærere ideelt set får over 25 ugentlige undervisningstimer.
Lederens person tæller
'Det her kan være en rigtig dårlig aftale, hvis en leder vil misbruge den. Heldigvis har vores leder forståelse for sammenhængen mellem arbejdsopgaven og den tid, der er afsat til den. Det tror jeg betyder meget', siger Mogens Jensen. Hvert år står han sammen med skoleinspektør Susanne Quist for at sætte timer af til alle lærernes arbejde. 'Det er et meget stort arbejde hvert år. Først tager jeg problemerne op på medlemsmøder, så aftaler vi arbejdsbeskrivelser og akkordens størrelse. Men når det er gjort, har lærerne frihed til selv at planlægge deres tid', siger Mogens Jensen og understreger, at planerne kan ændres, hvis der pludselig dukker store uventede opgaver op. 'Vi har tillid til systemet, fordi vi har tillid til vores skoleleder og til, at tillidsrepræsentanten passer sit arbejde', siger Karen Bøving.
'Motivationen til at deltage i nye projekter og møder bliver større, når man selv planlægger arbejdstiden', mener Hanne Harding. Tilliden mellem leder og lærere betyder også, at opgaverne på skolen hvert år gennemgås for at se, om der er opgaver, der kan bestrides af andre end lærerne. 'Mit yndlingseksempel er akvariet. Tidligere var det en lærers opgave at rense det - det er det ikke længere', siger Mogens Jensen. Han lægger vægt på, at lærerne på skolen indimellem bliver nødt til at lave utraditionelle løsninger for at få timerne til at strække.
Mere lærertid til børn
Lærerne er enige om, at det er vigtigt at melde ærligt ud. 'For år tilbage oprettede vi en hjemmeside. Året efter bad vi om at få timetallet til hjemmesidefunktionen nedsat, da vedligeholdelse af en side er betydeligt mindre arbejdskrævende end at skabe en. Man skal være fair', siger Brian Jensen.
Men når lærerne pludselig selv styrer deres tid og blot kan tage lidt fra én pulje og slække på en anden uden at skulle spørge eller stå til regnskab for det - betyder det så, at lærerne arbejder mere?
De fire lærere sidder og kigger på hinanden og trækker lidt på skuldrene. 'Det tror jeg nok, vi gør. Men det er, fordi min indstilling til det at være lærer bliver mere åben og positiv', siger Hanne Harding.
Brian Jensen trækker mere på det. 'Jeg tror, vi er blevet mere fleksible. Og så kan vi bruge al den tid, vi før brugte til bureaukrati, til at undervise', siger han. Han føler, at arbejdstidsaftalen på Rantzausminde Skole mere ligner den, der var, før bogstaverne U, Ø og F blev en del af lærernes hverdag. 'Dengang kom jeg til møder uden at tænke på, hvor meget tid jeg brugte på det. Arbejdet var mere et kald. Pludselig skulle de vide, hvor meget tid jeg brugte på det. Det var en form for mistillid. De satte tid på for at lønstyre. Nu er vi tilbage til, at de stoler på, at jeg gør det arbejde, jeg bliver betalt for', siger han.
mbjensen@dlf.org