"Folkeskolelærere bliver ikke stressede af, at grænsen mellem arbejde og privatliv er udflydende. De bliver langt mere stressede af at føle, at de bliver tvunget til at levere noget, der ikke er af høj kvalitet", siger arbejdslivsforsker Helle Hein.
Regeringen demotiverer lærerne
Med mistillid til lærerne kvæler politikerne lærernes innovationslyst og får dermed på længere sigt en ringere folkeskole, mener arbejdslivsforsker Helle Hein.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Når tingene trækker i en helt forkert retning, bliver man nødt til at råbe op".
Helle Hein er cand.merc. og ph.d tilknyttet Copenhagen Business School. Hun er netop nu er ved at lægge sidste hånd på sin bog om det begreb, hun kalder primadonnaledelse - og var hendes tid ikke været rettet mod en deadline, havde hun arbejdet på kronikker og anden bearbejdning af meningsdannelsen om folkeskolen. For Helle Hein forudser en dyster fremtid for folkeskolen, hvis retorikken omkring lærerne ikke bliver rettet op.
Lærerværelset er fuldt af primadonnaer
"I det øjeblik, man fremsætter en mistillidserklæring til en faggruppe, så vil reaktionen være, at de vil begynde at være meget nøjeregnende med deres tid og energi. Givetvis ikke på kort sigt - lærerne er som andre professioner meget samvittighedsfulde. Men på længere sigt, er der ingen tvivl om, at det vil føre til kollektiv frustrationsregression. Der vil ske en fælles demotivation i lærerprofessionen, som på sigt ikke kan andet end forplante sig som et ringere produkt i folkeskolen", siger Helle Hein, der ikke selv har børn, men mener at retorikken omkring lærerne på sigt kan få betydning for Danmarks fremtid.
Sæt eleven i centrum
Hendes råd til lærerne er klart - drop snakken om arbejdsvilkår og gå efter den højere sag - nemlig elevernes udvikling.
"Det ville klæde lærerne, at optræde som en profession. De skal i deres retorik gøre opmærksom på konsekvenserne for eleverne og landets fremtid. De skal sætte fokus på de uddannelsesmæssige og dannelsesmæssige konsekvenser, det her vil få".
Helle Hein er bekymret over, at lærere tit svarer igen ved at snakke om deres arbejdsvilkår i stedet for at snakke om eleverne.
"Det gør de, fordi de kan godt se en sammenhæng mellem deres arbejdsvilkår, og det produkt de skal levere. Men mellemregningen kommer ikke med. Det kommer til at virke som om, lærerne bare ikke vil være med til, at man ændrer deres arbejdsbetingelser. Men de argumenterer ikke for, hvorfor de ikke vil være med til det".
Ulykkelige overenskomstforhandlinger Helle Hein kalder de igangværende overenskomstforhandlinger for ulykkelige og tror ikke på, at de gavner skolen. I hendes optik burde overenskomstforhandlinger i langt højere grad handle om indholdet i folkeskolen fremfor arbejdsvilkår. "Jeg tror, de fleste lærere er klar til at give noget, hvis de kan se, det gavner sagen. Men hvorfor skulle de give noget, hvis de kan se, at det samtidig går ud over sagen? Så bliver det jo fuldstændig meningsløst", siger Helle Hein og viser stor forståelse for, at lærerne er nervøse for, at kommunernes ønske om mere undervisning fra lærerne - ikke kommer til at betyde mere undervisning til eleverne, men snarere er et kommunalt ønske om at spare og dermed kunne skære yderligere ned på antallet af lærere.
Tilstedeværelsespligt er "uhørt dumt"
Både kommunerne og skolelederne ytrer ønsker om, at lærerne som udgangspunkt har pligt til at være til stede på skolen i arbejdstiden.
"Det er uhørt dumt. Lederne argumenterer ud fra, hvad der gør deres ledelsesopgave lettere. Og hvis man er blevet leder for at have et let liv, så har man valgt det forkerte erhverv", siger Helle Hein og understreger, at de gode ideer kommer, når der er pauser, som lærerne selv bestemmer over.
"Hvis vi betragter undervisning som det vidensarbejde, det er, så har man brug for uforstyrrede perioder i sin arbejdstid, hvor man virkelig kan fordybe sig i at knække faglige problemstillinger. Der er nogle, der er drevet mere af det end andre, og de fungerer bedst, hvis de selv kan tilrettelægge deres arbejdstid", siger Helle Hein. "Hvis man ikke har mulighed for at tilrettelægge arbejdsdagen fleksibelt, så får vi et kreativitet og innovationstab i den danske folkeskole".
Hun mener, at skolelederne hellere skulle sætte pris på, at lærere arbejder på mange tider af døgnet.
"Folkeskolelærere bliver ikke stressede af, at grænsen mellem arbejde og privatliv er udflydende. De bliver langt mere stressede af at føle, at de bliver tvunget til at levere noget, der ikke er af høj kvalitet".
Retorik kan skabe rekrutteringsproblemer
Den nye reform af læreruddannelsen, der træder i kraft efter sommerferien er lavet blandt andet for at tiltrække de dygtigste studenter. Men Helle Hein frygter, at det trækker i den modsatte retning.
"Man kunne godt frygte på sigt, at der kommer et rekrutteringsproblem. For som retorikken er nu kunne folkeskolelærerjobbet blive et lavprestigejob. Regeringens retorik er så håbløst selvmodsigende. Det bliver lavprestige, når man er med i en profession, hvor der hele tiden bliver sat spørgsmålstegn ved, om man gør arbejdet godt nok".