Christina Funch Bengtson fik et skema på Hedelyskolen i Greve med 27 lektioner og to lektioner med understøttende undervisning. Derudover havde hun klasselærerfunktion, skulle sidde i udviklingsgruppen, trivselsgruppen og fagudvalget for musik og dansk. Hun var koordinator for skolekoncerter og tovholder for »Skolen 200 år«. Hun var kontaktlærer for elevrådet, og hun skulle have tre til fire gårdvagter om ugen.

»Jeg ville få op imod 28 lektioner på Hedelyskolen. Jeg havde mange opgaver ved siden af undervisningen. Det betød, at jeg havde meget lidt tid tilbage til forberedelse. Det var ikke noget, jeg kunne leve med«, siger Christina Funch Bengtson.

Søgte nyt job

Allerede i foråret var hun frustreret over, at Greve Kommune ikke kunne melde ud om, hvordan lærernes arbejdstid skulle placeres. Først meget sent blev det besluttet, og den langsomme udmelding fik en god kollega til at finde et nyt job på Holmegårdsskolen i Hvidovre. Da Christina Funch Bengtson hørte om kollegaens erfaringer, valgte hun uopfordret at søge job på samme skole. I første omgang fik hun dog ikke jobbet og endte derfor med udsigten til et skema med rigtig mange undervisningslektioner på Hedelyskolen, hvor der blev brugt rigtig meget energi på den nye arbejdstidslov.

Lærerne i Greve er ekstra pressede på tid 

»Alle lærerne på Hedelyskolen har mange lektioner. Allerede før reformen blev indført, havde lærerne på Hedelyskolen flere lektioner end andre steder. Alligevel har de valgt at skrue yderligere op«, siger Christina Funch Bengtson og fortæller, at lektionerne på begge skoler er af 50 minutters varighed.

Da hun kort før sommerferien alligevel fik tilbudt jobbet på Holmegårdsskolen i Hvidovre, takkede hun ja.

Færre opgaver

Hun fik tilbudt et skema med 24 ugentlige lektioner som udgangspunkt. Hun er klasselærer og vejleder i brug af kompenserende hjælpemidler. Derudover spiser hun med 1.b mandag og onsdag i tyve minutter ud af et fyrre minutter langt frikvarter og har en enkelt gårdvagt fredag i tipausen. Men det væsentligste for Christina Funch Bengtson er, at hendes skema er langt mere fleksibelt.

»Vi har tilstedeværelsespligt tre dage om ugen. Jeg kunne godt gå på arbejde fra 8-16 alle dage. Jeg tror bare ikke, jeg ville være en lige så god lærer, hvis jeg ikke har et minimum af fleksibilitet. Jeg ville føle mig meget frustreret, hvis jeg havde uger, hvor jeg ikke havde nået det, jeg skulle, og derfor ikke kunne forberede mig ordentligt«.

Tilstedeværelse udskudt

De tre dages tilstedeværelsespligt på Holmegårdsskolen bliver dog først en realitet efter jul, for lærernes arbejdspladser er endnu ikke klar. Og det giver en stor fordel, at ikke alle forandringer skal indføres på samme tid, mener Christina Funch Bengtson.

»Vi har mulighed for at give reformen en god indføring. Vi har bedre tid til at snakke reform. På Hedelyskolen var der rigtig meget tid, der blev brugt til at snakke arbejdstid. Man måtte snakke om rammerne, før man kunne tage hul på reformen«.

Frygter A- og B-skoler

Christina Funch Bengtson frygter, at eleverne på skoler i økonomisk pressede kommuner bliver tabere i den nye skolereform.

»Det kan få konsekvenser for elevernes undervisning og læring. For er det nogle slidte, slidte lærere, som ikke kan få tingene til at hænge sammen og møder uforberedte op, kan man være bekymret for kvaliteten af den undervisning, som er i de timer«, siger Christina Funch. »Det betyder meget for tilfredsheden med arbejdet. Men også for den kvalitet, som børnene møder. Det er selvforstærkende. Hvis man føler sig velforberedt, bliver det bedre for alle. Det er velforberedte lærere, der er klar til at kaste sig ud i mere ambitiøse projekter. Hvorimod uforberedte lærere holder igen«.