Det er en ambitiøs plan, som regeringen i dag fremlægger med udspillet; "Gør en god skole bedre - fagligt løft af folkeskolen'. Første del af titlen er identisk med det oplæg, som Danmarks Lærerforening allerede i 2004 lancerede, men indholdet er meget forskelligt. Målet er, at udspillet bliver en realitet i skoleåret 2014/2015.

Antorini: Lærerne skal ikke arbejde mere

 Engelsk og håndværk og design fra 1. klasse Hovedpunkterne i reformen: Regeringen ønsker at give eleverne mere tid til at lære ved at skabe en længere, sammenhængende skoledag. Alle elever skal desuden op på flere undervisningstimer end det vejledende timetal.

Konkret betyder det, at skoleugen forlænges, så den består af 30 timer fra børnehaveklassen til 3. klasse, 35 timer for elever i 4. - 6. klasse og 37 timer for elever i 7.-9. klasse. Med udgangspunkt i det vejledende timetal skal alle elever på 4. - 9. klassetrin have en ekstra lektion dansk og matematik om ugen. Derudover skal eleverne have to lektioner valgfag i 7. klasse. Og eleverne i 4-5- klasse skal have en ekstra lektion natur/teknik og en ekstra lektion i de praktisk-musiske fag, som omfatter sløjd, håndarbejde, billedkunst, musik, hjemkundskab og idræt i 3. klasse og i 6. klasse. Regeringen foreslår, at fagene sløjd og håndarbejde ændret til det fælles fag håndværk og design.

DLF: Udspillet vil betyde dårligere forberedt undervisning

Inklusion af flere elever Regeringen lægger op til minimumsgrænser for skoleugens længde, det samlede årlige antal undervisningstimer og antallet af årlige timer i dansk og matematik. Derudover bliver der fastlagt vejledende timetal for undervisningen i hvert klassetrin i de enkelte øvrige fag. Regeringen vil dog give kommunerne frihed til, at de kan dispensere fra antallet af ugentlige timer, hvis de samtidig øger antallet af timer med to voksne i klassen. Dispensationen kan gives i indskolingen og til klasser med særlige udfordringer på alle klassetrin. Regeringen mener, at flere voksne understøtter, at flere elever integreres i normalundervisningen.  Det bliver fremover desuden lettere at blive fritaget for kristendom.

 Aktivitetstimer  Ved siden af direkte undervisningstimer vil regeringen indføre "aktivitetstimer" i løbet af skoledagen. Timerne er en del af skoledagen og skal hjælpe til et fagligt løft blandt andet gennem lektiehjælp, praktiske projektforløb, leg, bevægelse og fokus på elevernes alsidige udvikling - såsom elevmægling eller udviklingssamtaler. 

DLF: God idé at lade lærerne varetage aktivitetstimer

I udspillet bliver der stillet krav til kommunerne om, at de skal tilbyde lektiehjælp og sikre, at eleverne bevæger sig hver dag i aktivitetstimerne, men når de to krav er opfyldt er det op til den enkelte kommune at bestemme, hvad der skal ske i aktivitetstimerne. I børnehaveklassen vil eleverne får cirka 13 aktivitetstimer og i 1.-9. klasse vil de få mellem fem og ni aktivitetstimer om ugen. Timerne kan anvendes på tværs af klasser og årgange. Timerne kan varetages af lærere, pædagoger og personale med andre kvalifikationer. 

 Konsulentkorps Regeringen ønsker at indføre et korps af 40 læringskonsulenter, som skal hjælpe lærere og pædagoger med deres egen udvikling og hjælper skolerne med at tilrettelægge de fleksible timer. Læringskonsulentkorpset skal etableres ved en sammenlægning og en udvidelse af den nuværende fagkonsulentordning, Tosprogs-Taskforcen og Inklusionsudvikling i Ministeriet for Børn og Undervisning.

8. klasser skal vurderes for uddannelsesparathed Elevernes uddannelsesparathed skal vurderes allerede i 8. klasse, hvor det i dag sker i 9. klasse.  Afgangsprøven skal ændre navn, så den hedder 9. klasseprøve og derved understreger, at der ikke er tale om afslutningen på en uddannelse. Derudover skal de aktivitetstimerne bruges til bedre uddannelsesvejledning. Regeringen foreslår, at internationaliseringen styrkes ved at oprette internationale linjer og internationale grundskoler.

  Fleksibel anvendelse af lærernes tid

Regeringen inviterer nu den brede kreds af partier i folkeskoleforligskredsen til forhandlinger. Derudover vil regeringen invitere det partnerskab, som blev etableret i foråret 2012 - hvor lærerne er en del af -  til en dialog om, hvordan initiativer kan gennemføres i praksis. Sigtet er at vedtage den nødvendige lovgivning i 2013, så den kan få virkning fra skoleåret 2014/15. Men regeringen forudsætter, at kommunalbestyrelserne og skolelederne får et større ansvar og større fleksibillitet i tilrettelæggelse af skoledagen og prioritering af lærernes arbejdstid.  "Den sammenhængende skoledag indebærer, at eleverne tilbringer mere tid sammen med lærerne. Det kan opnås ved en bedre brug af de eksisterende ressourcer og forudsætter især en mere fleksibel anvendelse af lærernes arbejdstid", står der i udspillet.