Mindre tid. Dårligere kvalitet. I en ny undersøgelse foretaget af Scharling Research for fagbladet Folkeskolen svarer 36 procent af lærerne, at de forventer at bruge mindre forberedelsestid om ugen næste år sammenlignet med i år. 90 procent af dem forudser samtidig, at der vil ske en kvalitetsforringelse, når tiden til at forberede, rette og evaluere undervisning skrumper ind.

Resten af lærerne tilkendegiver i undersøgelsen, at de endnu ikke ved, hvordan fremtiden kommer til at se ud.

Det er udsigten til at skulle klare al forberedelse og efterbehandling på skolen, der i særlig grad skaber bekymring blandt lærerne for, om de kan holde kvalitetsniveauet.

»Jeg er nervøs for tiden og muligheden for at lave aleneforberedelse med ro og sammenhængende tid, og jeg er nervøs for, om jeg helt må droppe glæden og kvaliteten ved fordybelse og erstatte den med timemanager og viljen til overlevelse«, skriver en lærer i undersøgelsens kommentarfelt.

Lærer i hurtig tid - uden egen tid

»Jeg vil bruge den tid, jeg får tildelt, og så må kvaliteten blive derefter«, proklamerer en anden, og der viser sig i kommentarfeltet generelt en vis opgivenhed blandt lærerne på kvalitetens vegne. Men at acceptere at lade kvaliteten dale er ikke ligefrem nemt. En tredje lærer i undersøgelsen udtrykker det således:

»Jeg er meget bekymret for at skulle levere en ringere undervisning. Det vil være meget ubehageligt at skulle byde eleverne det og skulle stå til regnskab/forsvare det over for forældrene«.

Webundersøgelsens svarprocent er på 36.

Ja, man kan spare tid, men ...

Lærerne i undersøgelsen har svaret på, hvor de mener, at de vil komme til at spare tid til forberedelse, hvis det bliver nødvendigt, når de nu i gennemsnit skal undervise tre lektioner mere om ugen.

Et flertal svarer, at de kan spare tid ved at bruge færdigudviklede undervisningssystemer frem for at udarbejde materialer selv eller ved at genbruge egne materialer. Men undersøgelsen viser også, at det kun er 41 procent af lærerne, der synes, det er vigtigt selv at udarbejde materialer.

Her vælger rigtig mange at kommentere deres svar for at understrege, at det, der virkelig er lærerarbejdet, er at få et hvilket som helst materiale til at passe til eleverne. Det er det, de bruger tid og kræfter på.

»Enhver fabriksarbejder, der kan læse, kan kopiere undervisningsmaterialer. At være lærer handler om at skabe en ramme, hvor eleverne lærer. Det kræver bevidst udvælgelse af materialer, organisering og tilrettelæggelse af undervisningsformer«, skriver en lærer.

Nervøs for nattesøvnen

Der er også utryghed at spore i lærernes kommentarer hvad angår det psykiske arbejdsmiljø som følge af mindre tid til forberedelse.

»Jeg er meget bekymret for, hvordan det bliver at arbejde under de nye forhold. Jeg kan godt overholde tiden på skolen, men hvis det kommer til at betyde, at det går ud over nattesøvnen, fordi jeg ikke føler mig tilstrækkelig forberedt, så kan jeg godt blive nervøs for konsekvenserne«, skriver en lærer.

En anden er glad for, at der er indført tilstedeværelsestid på skolen, men så gerne, at visse arbejdsopgaver kunne foregå hjemme i ro og mag. »For eksempel svarer jeg på mails i weekenden og om aftenen, som det er nu, hvilket giver et højt serviceniveau for forældrene. Det kan jeg godt lide. Næste skoleår vil jeg ikke åbne Intra uden for skolen«, konstaterer vedkommende.

Bondo: Forberedelsen bliver dårligere