Fingrene vandrer hjemmevant over tastaturet hjemme hos Morten Barasinski - endnu en mail forfattes. I december afkrævede læreren på Virklund Skole ved Silkeborg undervisningsministeren en undskyldning for forløbet omkring sidste års lockout, og nu er turen kommet til hans fagblad, Folkeskolen. Hvorfor er der aldrig nogen lærere i bladet, der kigger fremad mod næste skoleår? spørger han i sin mail. Ja, lærerne har en undskyldning til gode for en uskøn proces. Ja, der er mange åbne spørgsmål. Men hvis ikke der ændres på det ensidigt negative fokus i debatten om arbejdstidslov og skolereform, der for længst er mudret sammen, risikerer man at overse lyspunkterne i den nye skolereform, mener han. Og taberne bliver eleverne.

»Jeg kunne godt tænke mig, at man tog udgangspunkt i, at nu er vilkårene besluttet politisk, og så i stedet diskuterede: Hvordan kan vi gennemføre det? Virkeligheden møder os efter sommerferien. Uanset hvad vi end gør, trækker regeringen ikke reformen tilbage, så vi kan ikke rigtig ændre noget ved udelukkende at italesætte den negativt«, siger han.

»Der er en del af reformteksten, der lægger op til positive ændringer, men det drukner i al den negative tale om, hvad vi ikke vil«.

Hvorfor skal lærerne levere indhold i rammer, de ikke selv har haft indflydelse på udformningen af?

»Naturligvis burde vi have haft noget medbestemmelse, og jeg håber, at regeringen får en over nakken til næste valg, for der er tale om fuldstændig oldnordisk ledelse. Men jeg er ansat på Virklund Skole, og jeg skal have en hverdag til at fungere, hvor jeg ikke tager eleverne som gidsler«, lyder svaret fra Morten Barasinski.

Har fået et spark bagi

De mere enkle Fælles Mål, som ligger klar til juni, og et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger i forbindelse med den understøttende undervisning er nogle af de lyspunkter, Morten Barasinski ser i reformen.

»Jeg tror, vi alle oplever, at det er lettere at gøre tingene selv, men det giver pote på sigt at sætte andre ind i, hvordan man gør det. For mig personligt har understøttende undervisning givet mig et spark bagi, for man bliver tvunget til at planlægge den sammen«, siger han.

Også samarbejdet med eksterne partnere ser Morten Barasinski frem til.

»Jeg synes, at jeg har været ret god til at samarbejde med forældre, men når jeg læser teksten om 'den åbne skole' i reformteksten, så bliver jeg da inspireret til i endnu højere grad at kigge udad«, siger Morten Barasinski, der allerede er i gang med at udvikle et samarbejde med en forælder, der sidder i Danmarks Naturfredningsforening.

»Han kan trykke på nogle knapper, jeg jo slet ikke har adgang til«, siger han.

Endelig påpeger Morten Barasinski, at reformen flere steder har en ordlyd, han mener lægger op til mere støtte til lærernes daglige arbejde.

»Jeg glæder mig over det beskrevne fokus på 'bedre undervisningsmiljø og ro i klassen'. Når det er skrevet ind i en reform, så giver det mig carte blanche til som lærer at sige fra over for uacceptabel opførsel. Hvis ikke der bliver skabt ro, er jeg jo nødt til at handle mig ud af det«.

Men får du nye handlemuligheder?

»Når det er skrevet ind i reformen, må man jo kunne få en pædagogisk leder på banen, hvis der gentagne gange er uro. Det er, som jeg ser det, en måde at vise en intention om, at skole og forældre skal i samarbejde«.

Reformen skal tages i bidder

På Virklund Skole er man så småt begyndt at afprøve nogle af de ting, der bliver til virke-lighed efter sommerferien, og ifølge Morten Barasinski hjælper det på usikkerheden, at hverken ledelse eller lærere prøver at gabe over for meget.

»Det er skolelederens opgave, at vi forholder os til de nye lovkrav, der er om tidlig sprogstart og andet, men vi skal udvikle den nye skole sammen over tid. Jeg mener, det kan lade sig gøre at leve op til alle de obligatoriske ændringer, i et tempo alle føler sig trygge i. Vi er i hvert fald villige til at kalde den tid, vi går ind i til august, for 'version 1', hvor alle skal finde deres ben at stå på«, siger han.

Derfor tror læreren også på, at de positive ting i reformen først for alvor udfolder sig efter et års tid. Det er også med til at afhjælpe nogle af de frustrationer, der opstår af, at lærerne ikke har så meget konkret at forholde sig til endnu.

»Tingene er ukonkrete, og der er rigtig mange ting, der ikke kommer til at spille maksimalt til næste skoleår. Vi kommer til at møde rigtig mange udfordringer. Vi skal sige til os selv og hinanden, at nu vil vi det, og vi vil hjælpe hinanden med frustrationerne, og så huske på, at reformen er en politisk beslutning. Vi må ikke fralægge os ansvaret, men vi må heller ikke tage det på os som en byrde. Vi skal tage et professionelt, men ikke et personligt ansvar«, siger han.

»Man kan blive så personligt involveret, at man glemmer, at man også er lønmodtager. Jeg skal udføre mit arbejde og løse de opgaver, jeg er blevet sat til, på en innovativ måde, men man finder jo ikke nogen arbejdspladser i dag, hvor man ikke skal det«.

Lad os diskutere forberedelse

Mange lærere har spurgt til, hvilke nuværende arbejdsopgaver de ikke skal udføre, når de efter sommerferien skal undervise mere af deres arbejdstid. Morten Barasinski opfordrer til en diskussion af, hvordan man kan forberede sig på kortere tid.

»Vi bliver nødt til at spørge os selv, hvad forberedelse betyder. Jeg tror for eksempel, at vi skal til at rette mere sammen med eleverne i stedet for at hive 27 hæfter med hjem«, siger læreren, der generelt opfordrer til at kigge positivt, men realistisk på hverdagen efter sommerferien.

»Et eller andet sted skal vi vel også kunne snakke om, at vi vel aldrig til fulde har levet op til folkeskolelovens Fælles Mål og trinmål. Det skal jeg gerne være den første til at indrømme. Og det kommer vi heller ikke til denne gang, men lad os tale om, hvordan vi kan gøre det så godt som muligt inden for de rammer, vi er blevet tildelt, og på sigt opfylde de nye klarere og enklere mål«, siger Morten Barasinski.