Det er vel at mærke klokketimer og ikke lektioner, der er tale om. Peter D. Nielsen er med sine 903 årlige undervisningstimer, som Folkeskolen skrev om før jul, således langt fra ene om at undervise meget.

Danmarksrekord i undervisningstimer?

For eksempel skriver Peter D. Nielsens kollega på Vinderup Skole i Holstebro, Heidi Bjerg Nyborg, at hun "ligger lige i halen på ham med 895 timer".

21 timer om ugen, 21,3 timer, 21,5 timer, 22,5 timer og så videre lyder det fra de cirka 100 lærere, som på facebook, i kommentarfeltet på folkeskolen.dk eller på mail har skrevet, hvor meget de underviser .

Kira Schade er en anden af dem, som har kommenteret på facebook.

"Imponerende at Peter når alting. Men denne beretning kortlægger reformens allerstørste mangler på fyldestgørende vis: i arbejdet med børn vil der ALTID ske uforudsete ting! Og det kan ikke være meningen at man ud fra sindsygt tidspres bruger konfrontationstid med eleverne til rettelse af opgaver", skriver hun.

907 timer - måske mere

Den lidet ønskede titel som Danmarks mest undervisende folkeskolelærer tilfalder i hvert fald foreløbigt Lotte Berg. 

På hendes opgaveoversigt står der, at hun skal undervise i 907 timer i dette skoleår. De er fordelt på 26 ugentlige 50 minutters-lektioner og en lektion til enten understøttende undervisning eller faglig fordybelse. Det giver 22,5 timer om ugen eller 900 timer om året.

Derudover kan ledelsen vælge at lade Lotte Berg vikariere i én lektion om ugen, og hun kan derfor reelt komme over 907 timer, hvis hun har ni vikartimer i år.

Sidste år underviste hun 703 timer.

Ud over at undervise er Lotte Berg også klasselærer, tillidsrepræsentantsuppleant og medarbejderrepræsentant i skolebestyrelsen.

"Som det er nu, så sker det bare, at man udleverer kompendier, som lige er lavet i sidste øjeblik, og hvor man ikke er helt klar over, hvad der står. Og man kan ikke levere en rigtig god undervisning, hvis man ikke helt ved, hvad man har delt ud", siger Lotte Berg, der beskriver arbejdsmiljøet mellem både lærere og ledelse som særdeles godt.

"Uden den tillid havde mit arbejde været rigtig sårbart", siger hun.

Ifølge Lotte Berg underviser 22 af lærerne på Snedsted Skole mere end de 733 timer, som Antorini og KL vil have lærerne til. 

"Man må bare konstatere, at der er en stærkt forøget arbejdsbelastning og deraf mindre tid til forberedelse og deraf dårligere kvalitet. En større del af undervisningen leveres uforberedt", siger Lotte Berg.

"Vi kører på det, vi lige kan fiske frem. Selv om man har været i faget i mange år, så kræver det en ekstrem tilstedeværelse i nuet at være til stede i en klasse. Det kræver rigtig meget energi, som man tydeligt kan mærke er brugt efter en arbejdsdag og -uge. Det, der sker, er, at man tit efterfølgende tænker på, hvad man kunne have gjort bedre, så børnenes udbytte af undervisningen havde været bedre, og det kunne mere forberedelse rette op på".

Ser frem til nyt skema 

Mange skoler vælger at lægge skemaerne helt om, når de kan se, at tingene ikke fungerer. Lærer Sølvi Domsten er en af dem, der i det nye år har fået færre timer. I december skrev hun følgende på Facebook:

"46 halvtimeslektioner + vejledningstimer ... det laves gudskelov om til januar til 28 stk. 45-minutters lektioner + vejledningstimer (ca. 2,5 time pr uge)". 

Ikke kun undervisning 

Et lærerjob er ikke kun undervisning og forberedelse af den. Der er mange andre typer af opgaver. Der skal holdes møder med kolleger, ledere og forældre, udarbejdes elevplaner, der er gangvagter, gårdvagter og andre ting.

Lærer Peter Jørgensen skriver på Facebook, at han også er tillidsrepræsentant og arbejdsmarkedsrepræsentant ved siden af sine 20 klokketimers undervisning om ugen, og det har konsekvenser.

"Jeg kommer ofte til uforberedt undervisning", skriver han.

Kamilla Vej har valgt at gå lidt samme vej som Peter D. Nielsen, nemlig at acceptere de nye arbejdsforhold og dermed også gå på kompromis med outputtet af undervisningen.

"Jeg har selv accepteret timetallet, og jeg har en god ledelse. Man skal bare ikke forvente, at elever får respons med det samme eller at undervisningen er ny, spændende og anderledes. Det er ikke muligt under de nuværende forhold", skriver hun.