Manglende tid til forberedelse og mange undervisningstimer er stadig den største udfordring på Nordstjerneskolen i Frederikshavn.

Oven i det har kommunen for nylig rykket rundt på lederne på alle skolerne. I horisonten rumler en mulig nedskæring på samlet 30 medarbejdere på skoleområdet i kommunen. Dertil kommer en ny fusion - med Frydenstrandskolen. Og rullende skolestart indføres fra august.

»Jeg sender lærerne hen til ledelsen, når der ikke er balance mellem de tildelte opgaver og tiden til at løse dem. Lærere på nedsat tid risikerer let at komme til at bruge for meget tid på deres forberedelse. For eksempel er deltagelse i møder ikke som sådan gradueret, som undervisningen er det her i kommunen. Det må ikke ske«, forklarer tillidsrepræsentant Søren Frost.

»Rigtig mange af lærerne underviser 28 lektioner. Det er voldsomt. Før lov 409 havde lærerne jo nedsat undervisningstimetal, hvis de havde klasselærerfunktion, tilsyn med faglokaler og lignende, men nu er det svært at få forberedelsestiden til at slå til, og generelt kan vi ikke leve op til den tidligere kvalitet«.

»Mit indtryk er, at ledelsen godt kan se, at lærerne ikke kan nå det hele. Om en måneds tid skal de til Mus-samtaler, og dér har vi besluttet, at der fast skal være et punkt på dagsordenen, hvor leder og lærer taler om tilstedeværelsespligten. Det skal tage udgangspunkt i den enkelte, hvordan man har det og kan administrere tiden«.

Han fortæller, at nogle har det bedst med at være de 40 timer på skolen og klare alt arbejdet dér. Så har de fri, når de kommer hjem. Mens andre har mulighed for at få en aftale med ledelsen om mindre tilstedeværelse på skolen. Eksempelvis kan de være 35 timer på skolen og så have fem timer, hvor de må arbejde hjemme, hver uge.

»Det er vigtigt for mig, at der kan tages individuelle hensyn til undervisernes tilstedeværelse, også selv om det ikke nødvendigvis er foreneligt med vores lokale udmøntning og lov 409. Det er vigtigt, at vi fortæller hinanden, hvordan vi har det - og ledelsen skal også vide det. Vi kan kun ændre på det, hvis vi fortæller hinanden, hvordan det opleves. Det skal vi have tid til«, siger Søren Frost.

Aftaler blev først indgået med de stressede lærere og dem, der var hårdt ramt af skolens dårlige indeklima, men nu hvor skolen er renset for skimmelsvamp, har flere beholdt deres aftale, fordi den passer dem bedst.

Tillidsrepræsentanten har selv 16 undervisningslektioner om ugen og har fået ekstra timer til sit tillidsrepræsentantarbejde. I anerkendelse af, at de tillidsvalgte er vigtige partnere i forhold til ledelsen, og i lyset af de udfordringer, som skolen har været i.

»I efteråret trak jeg i håndbremsen og sagde, at det var nødvendigt med mere tillidsrepræsentanttid, ellers måtte jeg stoppe som tillidsrepræsentant. Hvis det her skal kunne lade sig gøre, må jeg have tid til det«, understreger Søren Frost.

Desuden er der indgået særlige ordninger for de lærere, der har været nede med stress. Så de bliver sluset langsomt ind igen.

Helt nye skemaer til alle på Nordstjerneskolen

Lever ikke op til tidligere kvalitet

»Klasselærerfunktionen er krævende. Der er mange møder i 'familien i centrum'. Jeg siger eksempelvis til lærerne, at de skal prioritere deres undervisning i stedet for klasselærerrollen, og beder ledelsen om hjælp til denne prioritering. Men der vil jo så være nogle børn, der lider under det. Vi kan simpelt hen ikke leve op til den tidligere kvalitet. Vi må se på, hvad der er af økonomi, medarbejdere og opgaver, og så handler det om at kunne tilbyde det bedste, ud fra de resurser der er«, siger Søren Frost.

Han kalder dette første skoleår i reformens tegn for et fjumreår. På Nordstjerneskolen har man ad flere omgange måttet ændre skemaerne. Blandt andet blev der justeret, så der blev et minimum af mulighed for samarbejde mellem nogle af de lærere og pædagoger, der har klasser sammen. Men det er svært at få klaret alle opgaverne inden for den tid, der er til rådighed. Tillidsrepræsentanten mener dog, at det generelt går i den rigtige retning nu. Pædagogisk og organisatorisk er meget ændret til det bedre. For eksempel er der ikke længere pædagoger, der underviser efter fast skema, sådan som der var tidligere på skoleåret.

Situationen bliver sammenfattet af skolebestyrelsesformand Jan B. Sørensen således: »Personalet yder en fantastisk indsats inden for de økonomiske rammer, der er. De er spændt hårdt for - der er ikke noget ekstra her«.

Han har været formand for skolebestyrelsen, i de tre år Nordstjerneskolen har eksisteret, og fortæller, at der sådan set ikke er noget, der er dagligdag på skolen, for der sker hele tiden nyt. De ansatte er i høj grad omstillingsparate.

»Den største udfordring, når det gælder folkeskolereformen, er egentlig af landspolitisk karakter, sådan som jeg ser det. Politikerne indikerer, hvad de gerne vil have, større faglighed, og at de vil bryde den sociale arv, men de støtter ikke op om det. De lægger flere udgifter ud til kommunerne, men forholdene i kommunerne er så ulige, så der sker egentlig dét, at det hele bliver mere ulige fordelt. Jeg kunne have mange ønsker - som for eksempel holddeling, hvor man kunne undervise mindre hold indimellem - men det er der slet ikke økonomi til. En rig kommune har helt andre muligheder i skolereformen, end Frederikshavn har«, siger Jan B. Sørensen, der arbejder som gymnasielærer.

Han kunne ønske sig en social taxameterordning, sådan som det er indført på ungdomsuddannelserne. For at bryde den sociale arv.

Trongårdsskolen:
 Landets bedste læreraftale - men de mangler en TR-aftale 

Inklusion tager tid

Tillidsrepræsentant Søren Frost fortæller, at skolen har en stor inklusionsopgave. Nordstjerneskolen har en afdeling med K-klasser, som er specialklasser, elever bliver visiteret til. Der er Verdensklasser med flygtninge- og indvandrerbørn, der bliver udsluset i løbet af en toårig periode, og så G-klasser for elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Men G-klasserne er under udfasning, så eleverne bliver inkluderet i normalklasserne.

»Behovet for inklusion ændrer sig konstant. Vi forsøger sammen med ledelsen og skolens vejledere hele tiden at tilpasse indsatsen, så den tildelte økonomi bruges bedst muligt. Økonomi til inklusion er svær at få til at række. Skolen får jo en pose penge og skal selv prioritere, hvordan de skal bruges. Men man har ikke nødvendigvis råd til at bruge alle inklusionspengene til inklusion. Det er desværre nok et vilkår i dag, tror jeg«.

Lærer i udskolingen Dorthe Normann Andersen fortæller, at hun har flere elever med diagnoser i alle de klasser, hun har. Det tager tid - især med forældrekontakten.

»Jeg har det dårligt, hvis jeg ikke kan hjælpe eleverne. Forældrekontakten tager en del forberedelsestid, men hvis jeg skal vægte mellem faglighed og elevernes trivsel, så prioriterer jeg trivslen. Det indrømmer jeg. Fagligt forbereder jeg mig ikke længere hjemme. Det foregår på skolen. Men der er inkluderede elever i alle klasser, og jeg har jævnligt forældresamtaler ud over arbejdstiden«.

Bare i én klasse er der tre elever med ADD og to i autismespektret, hvilket kræver ekstra struktur i undervisningen. Klassekvotienten er dog ikke så høj længere i udskolingen, fordi flere af eleverne - især unge med diagnoser - er taget på efterskole.

Underskud af tid

Skolen har et vikarkorps af studerende, men lærere og pædagoger dækker også hinanden ind. Især kan G-klasserne ikke klare at få en ukendt vikar, fortæller to udskolingslærere.

Generelt kniber det med forberedelsestiden, understreger de.

»Fra dag til dag kører det meget på rutinen. Det halter med at udvikle nye undervisningsforløb og med at gennemarbejde gamle forløb. Men eleverne er heldigvis velvillige og forstående«, siger Mark Andrew Jewkes, der underviser i tysk, geografi, historie og samfundsfag.

»Jeg har en historiebog liggende med ny viden om den kolde krig. Tidligere ville jeg have haft læst den nu, men det er ikke til at få ro til at læse ny faglitteratur på skolen. Hvis jeg gik til ledelsen og spurgte, om jeg måtte læse den bog hjemme, så ville de sige ja. Det ved jeg, men jeg har ikke lyst til at skulle melde det. Det er trættende. Hvorfor skal der være denne kontrol?« spørger han.

»De, der har lavet det her, vil åbenbart ikke forstå vores arbejdsbetingelser. De tror, at vi forbereder os ved et skrivebord«.

»Ja, og så taler politikerne om, at de vil højne karaktergennemsnittet og optimere på alle fronter. Det er vanskeligt under disse forhold«, mener Dorthe Normann Andersen, der også er lærer i udskolingen og underviser i engelsk og dansk.

»Vi genbruger klart flere undervisningsforløb og har ikke den samme nytænkning som tidligere. Så det med mere læring til eleverne, som politikerne taler om, dér må jeg bare sige, at arbejdstiden spænder ben for reformen«.

Mark Andrew Jewkes er ikke længere koordinator for 8.- og 9.-klasserne. Tidligere var han koordinator og havde 25 undervisningstimer, nu har han 28 undervisningstimer i stedet.

»Og så får jeg endda 500-600 kroner mere om måneden i løn, fordi jeg får mere i undervisningstillæg. Og jeg er mindre stresset«.

Dorthe Normann Andersen har overtaget koordinatorposten, efter at hun er kommet tilbage fra orlov. Hun har taget en lederuddannelse.

De to kolleger taler om den klattid, de indimellem har til forberedelse. Dorthe har skema fra klokken 8 til 15.45 to dage om ugen og fast mødedag den tredje dag, hvor hun har mindre undervisning. En fjerde ugedag med få undervisningstimer bruges fast til teammøder, så hun møder 7.15 hver morgen for at nå at tage kopier, bestille computere til senere og lignende opgaver. Maksimalt har hun to gange halvanden times forberedelse om ugen, hvor hun har noget sammenhængende tid.

Og lærerne kan allerede nu se, at de får overtid, når de skal i gang med at forberede afgangsprøverne.

»Vi skal kende elevernes emner, før vi kan udarbejde prøvespørgsmål, og censor skal have spørgsmålene to uger før. Det kan vi ikke nå uden overtid«, siger Mark.

Han har også planlagt et undervisningsforløb om kritiske forbrugere. 120 elever vil i den kommende tid blandt andet besøge genbrugsbutikker i byen og interviewe folk dér.

»Tidligere ville jeg lige have været forbi butikkerne og forberedt dem på elevbesøgene, men det har der ikke været tid til«.

Søren Frost fortæller om et forsøg i byen, hvor der er sat standere op, der registrerer cyklister, hvis de har en chip på cyklen. Et projekt der skal få eleverne til at cykle mere. Eleverne kan vinde sponsorgaver.

Men sådan et projekt kræver, at nogle følger op og vedligeholder det - og ingen har lige nu den fornødne tid.