Posten som tillidsrepræsentant er vokset arbejdsmæssigt. Arbejdstidsloven betyder, at skoleledelsen bestemmer mere, og det giver et øget pres på tillidsrepræsentanten, fordi medarbejderne oftere går til tillidsrepræsentanten med spørgsmål. I fem år har Betina Sirin været tillidsrepræsentant på Trongårdsskolen, men det er hun ikke mere. Så skolen har ingen på posten lige nu. Det er endnu ikke lykkedes at finde én, der vil overtage.

Ved skoleårets start oplevede Lyngby-Taarbæk Kommune, at halvdelen af tillidsrepræsentanterne - fem - nedlagde hvervet, netop fordi der er for lidt tid til de mange arbejdsopgaver. Og nu er der så to skoler i kommunen, der mangler en tillidsrepræsentant.

Kommunen har landets bedste aftale for lærerne, men det er ikke lykkedes at få en tillidsrepræsentantaftale forhandlet hjem, og det er et problem. Det har nogle af nabokommunerne til gengæld. Kredsen har besluttet, at tillidsrepræsentanterne i dette år skal tælle deres arbejdstid op til dokumentation.

Tomme lokaler: Lektiecafe for de færreste

»Tillidsrepræsentantposten er blevet et mere omfangsrigt job, der honoreres mindre«, siger Betina Sirin.

Hvor lærerne har højst 26 undervisningslektioner, så havde hun 23. Men hun brugte meget mere tid på tillidsrepræsentanthvervet. For man er jo tillidsrepræsentant hele tiden.

»Jeg oplevede pludselig at få afsindigt ondt i maven og troede, at der var noget fysisk galt med mig. Jeg sygemeldte mig og blev undersøgt. Der var ikke noget fysisk i vejen, og efter to uger derhjemme var smerterne væk. Jeg erkendte, at det var stress. Jeg var sygemeldt i fire uger, og der var stor forståelse fra min leder, der sagde, at det nok var lockouten, der stadig sad i min krop. Og ja, det var en hård tid som tillidsrepræsentant. Det tyngede. Jeg besluttede, at jeg måtte frasige mig posten, og jeg kan mærke en stor lettelse over ikke at være tillidsrepræsentant længere«, fortæller Betina Sirin.

Det er netop arbejdet med lærernes løn og arbejdsplaner, der tager mere tid for tillidsrepræsentanten. Der er jo ikke længere sat tid på lærernes forskellige opgaver, så meget mere skal forhandles med ledelsen, og det involverer tillidsrepræsentanten.

Nu har Betina Sirin 25 ugentlige undervisningslektioner. Samtidig har hun sagt fra over for at tage et ekstra linjefag som samfundsfagslærer næste år, som det ellers var planlagt.

En del af skolens lærere er ved at tage et ekstra linjefag eller en vejlederuddannelse (i naturfag, matematik, dansk, engelsk, læsning), samtidig med at de underviser med et relativt højt antal lektioner i forhold til tidligere.

Nordstjerneskolen;: Et fjumreår med reformen 

Fælles morgensamling

I Lyngby-Taarbæk har lærerne fået i gennemsnit 68 flere undervisningslektioner om året, og arbejdstidsloven giver mange udfordringer trods aftalen. Dertil kommer de mange ekstra opgaver, som følger med folkeskolereformen. Trods det er flere af lærerne på Trongårdsskolen meget glade for nogle af de muligheder, som folkeskolereformen giver. De understreger, at man skal huske at se reformen og arbejdstidsloven adskilt.

For eksempel har tre lærere oprettet en fælles morgensamling hver fredag. Først har eleverne fra 0.-5. klasse læsebånd i 20 minutter, derefter fælles morgensamling i omkring en halv time og så en lektion med understøttende undervisning. Det giver en del af lærerne mulighed for at holde møde eller forberede sig fredag morgen.

»Vi har ofte ønsket os en morgensamling, men nu har vi udviklet et koncept på grund af reformens muligheder. Der er 400 børn, der synger og er kreative. Det er et fællesskab, der giver noget rigtig vigtigt, og det er fedt«, siger Lajla Hornshøj.

»Der er på skolerne ikke meget plads til de kreative/musiske processer, der er så vigtige for fællesskabet. I dag skal alt dokumenteres og være stærkt fagfagligt, men vi er ikke bange for at blive målt og dokumenteret på dette«, siger Mette Hauberg.

De har satset, budt ind og inviteret til samarbejde med pædagogerne, der står for værkstederne med den understøttende undervisning. De fortæller, at de selv må skrue på knapperne og få tingene til at ske. Og som musiklærer er det fantastisk at gå sammen med pædagogerne om dette arbejde.

»Jeg har tidligere arbejdet alene som musiklærer, og det var fint, men det her er fantastisk. Så må vi også selv tage ansvaret for ikke at arbejde alt for meget. Vi må støtte hinanden i det og passe på ikke at køre os selv helt ned. Der er da uger, hvor jeg forbereder mig hver eneste aften, og så er der uger, som ikke kræver lige så meget forberedelse«, fortæller Morten Amstrup, der sagde sit job op i Helsingør fire dage inde i sommerferien, fordi han kunne se, at han ikke kunne hente og bringe sin søn i børnehave i København, når han arbejdede i Helsingør.

Han underviser nu i musik, idræt, engelsk, madkundskab, kristendom og historie på Trongårdsskolen.

Går samlet til ledelsen

De tre kolleger har et tæt samarbejde om det musiske/kreative og kan se, hvem der har overskuddet og skal »hente kaffe« til de andre i dag.

»Vi står nogle gange ryg mod ryg, sådan at vi ikke falder«, griner Lajla Hornshøj.

For det er også krævende at stå med 400 elever hver fredag morgen. Man skal have en plan.

De fortæller, at de er meget fleksible over for hinanden i deres planlægning, og de har for eksempel ikke en fast dag om ugen, hvor de mødes.

»Det kræver, at vi står sammen og sammen går til ledelsen for at fortælle, at vi mangler tid til en opgave. Så må vi ind at forhandle samlet. Det har vi gjort i forhold til aldersreduktion og tid til efter-/videreuddannelse«, fortæller Mette Hauberg og Lajla Hornshøj.

Flere på skolen er i gang med at tage videreuddannelse i et ekstra linjefag, og dér gik hele gruppen til ledelsen for som minimum at få en reduktion på tre lektioner. Ikke fordi det forslår meget, for det er benhårdt at være på efteruddannelse og samtidig have mange undervisningslektioner, fastslår de.

Men det handler om at kunne sige fra, og det er ikke en del af grundopdragelsen hos alle lærere, mener de.

»Lærerne tæller ikke de timer, de bruger på arbejdet, så der er klart nogle, der arbejder alt for meget«, siger Betina Sirin.

»Ledelsen har taget samtaler med de enkelte, men ledelsen har jo kun de timer, den har. Vi har et stramt budget, og der er mange, der er på efter- og videreuddannelse i år. Ingen vil nok opleve et fald i kvaliteten i undervisningen, for arbejdet bliver gjort. Så det er en god arbejdsgiveraftale, vi har fået«, siger hun.

Betina Sirin har udarbejdet en arbejdsbeskrivelse til posten som tillidsrepræsentant. Lige nu går lærerne rundt og prøver at overtale nogle til at overtage hvervet.

»Det er et problem ikke at have en tillidsrepræsentant - både for personalet, for ledelsen og for kredsen. Der er for eksempel mange informationer fra kredsen, som det er svært at få kommunikeret videre for tiden«, fortæller lærerne.

»Det her er en klar bagbrænder på lockouten«, som Mette Hauberg udtrykker det.

Lærerne fortæller, at det har været skræmmende at se kolleger gå ned med stress. De bruger billedet med frøen, der er i gryden med vand, som langsomt bliver varmet op. Frøen opdager det ikke og ender med at blive kogt. Derimod ville ingen frø jo finde på at hoppe ned i en gryde med kogende vand. Så det gælder om at støtte hinanden og lære at sige fra, når antallet af opgaver bliver for stort.

Godt samarbejde

De tre lærere, der står for morgensamlingen fredag, fortæller, at det også er meget lærerigt at samarbejde med pædagogerne om den understøttende undervisning.

»Pædagogernes udgangspunkt, når de sammensætter en børnegruppe i forskellige aldre, er, at de lægger de faglige aspekter oven på det sociale arbejde. Vi gør det modsatte. Det er rigtig spændende at få vendt tingene på hovedet«, siger Lajla Hornshøj.

Lærerne har deltaget i pædagogernes møder og evalueringer. De har fået noget tid til samarbejdet.

»Tingene må gro og udvikle sig hen ad vejen i skolereformen. Hvis noget er værdifuldt, så må vi sige til ledelsen, at hvis den fortsat vil have det, så må vi have tid og frihed til at udvikle det. Eller når man mærker de små tics, så er det ind til ledelsen og fortælle, at det netop er disse konkrete fem arbejdstimer, man ønsker at afspadsere nu«, siger Mette Hauberg og Laila Hornshøj.