Duften af lune makrelmadder og lyden af bongotrommeøvelser i musiklokalet ved siden af, mens man skal forberede den næste dansktime i 6.a. Det kan blive realiteten fra næste skoleår, når lærerne i Frederikssund Kommune skal forberede sig. Byrådet er i øjeblikket ved at tage stilling til, om der skal sættes penge af til nye forberedelseslokaler på skolerne, eller om kommunen kan nøjes med at købe hæve-sænkeborde og reoler, så lærerene kan forberede sig i klasselokalerne.

"Det ser ikke ud til at der bliver en aftale om arbejdstid - selvom vi stadig håber det - og så er det jo fuld tilstedeværelse for lærerne. Det skal kommunen levere arbejdspladser til", siger kredsformand for Fjordkredsen, Regitze Flannov. Hun er også medlem af hovedstyrelsen i DLF.

Lærer forudser 8,5 minutters forberedelse per lektion

Tre scenarier for forberedelse Frederikssund Kommune har derfor arbejdet med tre modeller for at skaffe plads til lærerenes forberedelse. Scenarie 1 handler om at bygge nye forberedelseslokaler på skolerne, og det er også den dyreste model. Scenarie 2 går også ud på at lave fælles lokaler til forberedelse, men med mindre istandsættelse end der er forudsætningen for det første scenarie. Det tredje scenarie går ud på at etablere arbejdspladser i klasseværelserne, og det er den billigste løsning for kommunen.

"Lærerne skal finde et tomt lokale og forberede sig i. Men eleverne skal jo også være der længere tid. Man kan heller ikke lade sine ting ligge fremme, hvis man skal sidde i et klasselokale", siger Regitze Flannov, og fortæller, at lærerne er "stjernenervøse for, om de kan få rum og ro til at forberede sig".

Formanden for Uddannelsesudvalget, Anne-Mette Risgaard Schmidt (V), er ikke bekymret for, at det bliver et problem, at lærerne skal forberede sig i klasselokalerne - med eller uden børn.

"Vi skal huske, at den nye reform formentlig også vil medføre, at skoledagen kommer til at se anderledes ud. Der vil selvfølgelig være tidspunkter, hvor eleverne vil være til stede i klassen, men hvor det alligevel kan være muligt for læreren at bruge tiden på at forberede sig. Men der vil formentlig også være tidspunkter, hvor eleverne ikke er til stede, så lærerne får mere ro til forberedelse", siger Anne-Mette Risgaard Schmidt til Frederiksborg Amts Avis.

København: Klasselokaler skal bruges til forberedelse

Op til skolerne selv De tre forslag er blevet behandlet i byrådets uddannelsesudvalg, og i et informationsbrev til kommunerne skriver skolechef Ulla Olin, at udvalget ikke har lagt sig fast på en af modellerne endnu.

"Et stort flertal i Uddannelsesudvalget besluttede at indstille, at der skal tages hensyn til lokale forskelligheder, og man lagde sig derfor ikke fast på én model. Udvalget mener, at skolerne skal have mulighed for at etablere forberedelsespladser, der tager højde for, hvordan skolen er indrettet, og hvilken arbejdskultur der ønskes skabt", står der i brevet. Den endelige beslutning bliver taget i byrådet d. 25. marts.

"Det betyder, at skolerne selv må finde ud af det, men økonomien, der bliver lagt frem, er kun til den skrabede model. Nogle skoler har naturligt bedre forhold end andre. Jeg frygter, at lærere på nogle skoler skal forberede sig i klasselokaler i det første halve år, indtil kommunen skal evaluere", siger Regitze Flannov.

Planen er tre lærere per arbejdsplads i København

Først ledige lokaler efter 17 Skolerne selv er heller ikke vilde med forslaget om forberedelse i klasselokalerne, blandt andet fordi det logistisk set er en stor opgave at finde ud af, hvilke lokaler der er ledige hvornår, og om det passer sammen med lærernes mellemtimer. Det fremgår af skolernes høringssvar til de tre scenarier. Derudover er der også lavpraktiske udfordringer, hvis lærerne skal forberede sig i klasserne.

"Hvis hylder til lærere og pædagoger skal være i klasselokaler, skal disse aflåses. Lærere og pædagoger har fortroligt materiale, som elever ikke skal kunne se", skriver MED-udvalget på Falkenborgskolen og påpeger samtidig, at skolen har mange lokaler, der udlånes til musikskolen. Det betyder at der ikke kan være forberedelse og møder samtidig med, at elever i musikskolen skal lære at spille på deres instrumenter.

Flere af skolerne har også et samarbejde med sfo'en for at udnytte skolens lokaler bedre. Blandt andet Græse Bakkebyskolen:

"Vi har lokalefællesskab med sfo og klub, derfor kan vi ikke benytte model 2 og 3, hvor klasserne udnyttes til forberedelse om eftermiddagen. Det er ikke en mulighed på vores skole at benytte klasselokaler, ej heller fælles lokaler og gangarealer, da lokalefællesskabet med både klub og sfo gør, at klasselokalerne er optaget hele dagen".

Marbækskolen skriver, at alle lokaler i indskolingen bruges både i undervisnings- og sfo-tiden, og det betyder, at forberedelsen i disse lokaler for vil kunne finde sted efter kl. 17, når børnene er gået hjem.

Derudover har skolerne svært ved at se, hvordan der skal blive plads til ordentlige arbejdspladser med tilhørende reolsystem i de i forvejen pressede klasserum.

"Rent pladsmæssigt (kvadratmeter) ser vi det ikke som en mulighed at lave forberedelsespladser i klasserne på Ådalens Skole. Vi har en klassekvotient på over 24, og med de lokalestørrelser vi råder over, er det svært at se, hvorledes der skal kunne presses et hæve-sænkebord + 3x2hyldemeter (som elever ikke kan komme i nærheden af) ind i lokalerne!", skriver Ådalens Skole.

Skoleleder: Lærernes forberedelsesforhold er for dårlige