»Vi har ikke det der, hvad er det, det hedder ude i folkeskolen, hvor lærerne arbejder i grupper?«

»Team?«

»Team, ja, det har vi altså ikke. Lærerne skal bruge deres tid på at undervise, det er det, de får penge for«.

Knud Erik v.d. Behrens er skoleleder på en af landets mest omtalte skoler, Køge Private Realskole. Den 64-årige skoleleder har på mange måder skabt en skolekultur, der adskiller sig fra folkeskolen. Som artiklens indledende spørgsmål stillet af skolelederen til journalisten antyder, er selvstyrende team ikke en del af skolens virkelighed.

Her tiltales lærerne ved efternavn. »Det er i stedet for at bære kittel«, og skolens kultur bliver uden at blinke beskrevet som »dominant«.

Mange af skolens lærere er universitetsuddannede, sproglærerne underviser i deres modersmål, og billedkunstlæreren er uddannet på kunstakademiet.

Skolens helt centrale skikkelse er skolelederen - hr. Behrens. Det bliver forældre og elever mindet om, når han fra morgenstunden står uden for hovedindgangen, hilser og holder døren. Her bliver talt pænt og gået på gangene. For det er sådan, hr. Behrens vil have det. Den centrale skolelederskikkelse stammer fra en model lavet af en af højskolebevægelsens grundlæggere, Kristen Kold.

»Kold byggede sin skole op som et edderkoppespind. Han sad i midten og havde fornemmelsen ude til alle sider«, fortæller Knud Erik Behrens.

Konkret viser det sig for eksempel, når skolens elever skal på lejrtur - stederne er valgt på forhånd, 9. klasse tager til Sydfrankrig, 8. klasse til Berlin og så videre. Skolens ledelse har på forhånd sat mange af rammerne, for eksempel er det defineret centralt, hvordan sovepladserne skal fordeles - lodtrækning.

Sanktionerne ved overtrædelse af skolens regler er også sat på forhånd. Alle elever har et klippekort med seks klip. Straffen eskalerer gradvist fra samtale til hjemsendelse. Ved den syvende overtrædelse bliver eleven smidt ud af skolen. Men det sker ikke tit - sidste år modtog skolens 582 elever samlet tre klip, og det er fem år siden, at en elev blev smidt ud på grund af syv klip.

»Den skole, du er i, bliver en forlængelse af dig selv. Derfor er det hele åbent nede ved kontorerne. Hvis der står en og græder, eller hvis nogen bliver mobbet, skal jeg vide, hvad der sker«, siger Knud Erik Behrens.

Den centrale skoleleder manifesterer sig i den nybyggede skoles arkitektur. Der er vinduer ind til klasselokalerne, så man kan følge med i, hvad der foregår.

Når lederen i den grad insisterer på at fylde på skolen, så kræver det troværdig autoritet, og det kommer ikke af sig selv.

»Skolelederen skal selv undervise. Ellers mister du troværdighed i forhold til dit lærerkorps, og din pædagogiske dialog bliver uinteressant spilfægteri«.

Det handler ikke bare om pædagogisk dialog i forhold til lærerkorpset.

»Hvis ikke du er ude at undervise, så løber børnenes sprog fra dig. Det medie, vi har med at gøre, er børn. Og børn har fornemmelserne ude på alt. De fornemmer, hvis der er problemer, og de ved, hvis skolelederen står og taler uden at vide, hvad han taler om. Det er utroligt vigtigt, at man har fingrene nede i undervisningen, ellers kunne man lige så godt sætte en jurist til at være skoleleder«.

Køge Private Realskole har massiv mediemedvind. Før sommerferien trak det overskrifter, da skolen med succes lod de dygtigste elever fra 8. og 9. klasse gå til matematikeksamen på gymnasieniveau - de klarede sig godt. Og Weekendavisen havde den 15. juli Knud Erik Behrens på forsiden under rubrikken: »Han har regnet den ud«.

En af de ting, Knud Erik Behrens mener at have regnet ud, er, at eleverne ikke bliver udfordret tilstrækkeligt i det etablerede system.

»Jeg er meget, meget træt af den opbygning, vi har i skolesystemet i Danmark. Den ene blok er folkeskoleblokken - som jeg selv tilhører, selv om det er på en privatskole. Den anden blok er gymnasierne. Men der er et helt segment derimellem, som vi ikke er gode nok til at udfordre. For mig er det lige meget, om det hedder studentereksamen, bare eleverne får lov til at afprøve deres viden«.

En gulerod for de dygtigste elever, der allerede i grundskolealderen tager et gymnasiefag, er et ekstra højniveaufag i gymnasiet. Men der kunne for hr. Behrens godt være endnu større udveksling mellem grundskole og ungdomsuddannelse.

»Mig bekendt kan du komme ind på Musikkonservatoriet efter 9. klasse, hvis du er dygtig nok. Men hvis du er dygtig til matematik, hvad skal du så gøre?«

Knud Erik Behrens mener, at mønstrene er forstenede.

»Man efterfølger ideologien og uddanner efter det loft, der er. Men vi ved, at hvis de ikke bliver undervist, der hvor deres inter-esser er, der hvor deres intelligens bliver udfordret, så går tingene i stå«.

Knud Erik Behrens egen søn gik ud af skolen efter 6. klasse. Hvorefter den stod på hjemmeundervisning - som 14-årig gik drengen på universitetet.

»De kan så meget, og det gælder ikke kun min søn. En tredjedel af de børn, jeg har her, kunne gøre det samme, men de bliver holdt nede hele bundtet«.

De har masser af sprog på skolen - eleverne undervises i engelsk, tysk, fransk og senest kinesisk. Helt nede i maternel-klassen for de fire-femårige bliver der brugt fremmede gloser.

»Du lærer sprog bedst, inden du bliver 12-13 år, derefter dør de biolingvistiske kanaler i hjernen. Herhjemme begynder vi undervisning på et tidspunkt, hvor biolingvistikken siger, at nu er det for sent«, siger Knud Erik Behrens.

»Børn kan lære lige så meget, som de har tid til, og som deres dovenskab ikke får lov at begrænse dem til. Vi kunne også have flere sprog, men vi har ikke timer til det«, fortæller han.

8. klasse på Køge Private Realskole har 38 timer om ugen.

Som tidligere nævnt underviser sproglærerne i deres modersmål, dermed bliver det sikret, at både udtale og grammatik er på et højt niveau. Det er vigtigt, at den viden, lærerne besidder og giver videre, er korrekt.

Grammatikken er en af de kæpheste, Knud Erik Behrens holder af at ride. Forholdet til sprogets byggeklodser er fint til at illustrere Køge Private Realskoles forhold til viden:

»Der er ingen, der kan grammatik mere. Hvis du tager cand.mag.erne i dansk, så er der måske en ud af 100, der har taget den hårde vej og fået grammatikken på plads. Det er et problem, når du skal kommunikere sprog. Vi kommer fra en sprogtradition, hvor grammatisk korrekthed ikke har status, det handler om forståelse. Men det passer ikke, når du kommunikerer med franskmænd, tyskere, englændere eller kinesere, så er det vigtigt, at det er korrekt«, siger Knud Erik Behrens.

Også skolens egne lærere kan være flossede i kanten rent grammatisk. For at få udbedret manglerne lavede skolen et forløb, hvor en redaktør fra Dansk Sprognævn blev inviteret til at undervise i grammatik. Formen på undervisningen var, at lærerne fik lektier for, herefter kom underviseren til skolen og overhørte lærergruppen i stoffet.

»Når vi har efteruddannelse, er det ikke gruppearbejde, det er ikke en hyggestund«, siger Knud Erik Behrens. Det gav murren i krogene, at dansklærerne skulle undervises i grammatik, men det skulle læres.

Lærergruppen bliver som deres skoleleder tiltalt ved deres efternavn.

»De lærere, der er ansat her på skolen, er ikke bare Per, Kurt, eller hvad de nu hedder. De har et ansvar via deres ansættelse. Man skal ikke gå og gemme sig eller barnliggøre sig. Vi er ikke på niveau med børnene, vi underviser børnene«, siger Knud Erik Behrens. Han har syv børnebørn på skolen, for dem hedder han også hr. Behrens. Det giver ikke problemer, for børnene har let ved at forstå, at man bruger forskellige sprog i forskellige sammenhænge.

I forhold til forældrene kan skolens lærere forvente fuld opbakning. Skolens princip er: Læreren har altid ret.

»Læreren er i en sindssygt udsat position, hvor han bliver vurderet, vægtet og vejet af alle. Det er så dejligt med lærerjobbet, at alle har gået i skole, så alle ved alt om det. Du kan ikke arbejde som lærer, hvis du ikke er 100 procent sikker på opbakning, du kan ikke lave noget spændende pædagogik, hvis du hele tiden er bange for, at der ikke er opbakning bag det, du gør«, fortæller Knud Erik Behrens.

På skolen har de ikke forældreintra. Det kræver, at man giver kompetencer fra sig, »og det er ikke de dygtigste forældre, der blander sig - det er dem, der har bedst tid«. Til gengæld bliver forældrene opfordret til at ringe, hvis der er noget, de ikke forstår.

Knud Erik Behrens anser undervisning for at være noget helligt. Teori og praksis kan gå op i en højere enhed, så det bliver ren poesi.

»Det er poesi for mig i en undervisningssituation, når man siger: For fanden, nu ringede klokken, hvor er det irriterende. Eleverne var også et helt andet sted. Så er der poesi i forløbet, og så er indlæringen jo helt optimal. Det er det vigtigste af alt for mig: at få poesien ind i undervisningssituationen og i forholdet mellem menneskene her på skolen«. |

Privatskolelederen

Knud Erik v.d. Behrens er cand.mag. i dansk. Han er skoleleder på Køge Private Realskole og har tidligere blandt andet undervist i Sverige. Selv om Køge Private Realskole bare er fra 1996, er skolen og hr. Behrens efterhånden blevet en inkarneret del af den danske skoledebat.

»Skolelederen skal selv undervise. Ellers mister du troværdighed i forhold til dit lærerkorps, og din pædagogiske dialog bliver uinteressant spilfægteri« Knud Erik Behrens»De lærere, der er ansat her på skolen, er ikke bare Per, Kurt, eller hvad de nu hedder. De har et ansvar via deres ansættelse. Man skal ikke gå og gemme sig eller barnliggøre sig« Knud Erik Behrens