I disse timer venter alle spændt på resultatet af de politiske forhandlinger om en yderligere genåbning af det danske samfund. Statsminister Mette Frederiksen har meldt ud, at hun vil gøre det til en prioritet at få de ældste elever tilbage i skole.

Formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen bakker op om den ambition, hvis det er sundhedsfagligt forsvarligt.

Mette Frederiksen åbner for at få de store elever tilbage i skole

"Vi har længe krydset fingre for, at smittetrykket er så meget under kontrol i forbindelse med anden fase af genåbningen, at vi kan få helst alle elever tilbage i folkeskolen. Så det er vores store håb, at det bliver resultatet", siger han til folkeskolen.dk

Håber på opblødning i afstandskrav

I forbindelse med en eventuel genåbning af skolerne for de ældste elever har Skolelederforeningen peget på, at der kan opstå kapacitetsudfordringer både når det kommer til fysisk plads og personale.

Anders Bondo Christensen venter i spænding på en udmelding, om smittetrykket er så meget under kontrol, at man kan lempe lidt på retningslinjerne hvad angår fysisk afstand.

"I Norge har man for eksempel en maksimumgrænse på 50 personer i forsamlinger og et afstandskrav på én meter i stedet for i to som i Danmark. Det vil være godt for os i skolen, hvis man kunne det, for så kunne vi begynde at få normaliseret tingene", siger han.

I Norge er én meter nok: Så forskelligt tackler tre lande krisen

Desuden peger han på de lokale løsninger, der blev fundet i første fase af genåbningen af skolerne som et eksempel til efterfølgelse i den næste fase.

"Det fungerede generelt godt i første fase. Man fik løst tingene i samarbejde mellem skoleledere, lærere, kommuner, og det skal vi også ved de næste udfordringer. Jeg håber på, at vi igen kommer til at opleve, at kommuner og lokale kredse sætter sig sammen og finder ud af, hvordan man får det til at hænge sammen", siger han.

"Der er meget forskellige rammevilkår på at være en landsbyskole og en storbyskole for eksempel, så der er brug for lokalt samarbejde".

Kan ikke skrue på undervisningstid centralt 

Marco Damgaard er skoleleder på Tingbjerg Skole i København og næstformand for Herlev Kommunes Børne- og Uddannelsesudvalg. Han er valgt ind i byrådet for Socialdemokratiet.

Han efterlyser, at Danmarks Lærerforening melder ud, at den gennemsnittelige undervisningstid kan hæves fra 25 til 30 ugentlige timer per lærer.

"Det skal selvfølgelig være ud fra en forventningsafstemning om, at de 30 timer er 'nødundervisning' og ikke almindelig undervisning, som før coronakrisen. På den måde kan vi sammen sikre, at mængden af samvær med børnene og mængden af forberedelse hænger sammen", skriver han på Facebook.

Skoleledere: Virkelig dejligt at få de store elever tilbage - men vi skal tænke os godt om

Også spørgsmålet om undervisningstid bør løses ved lokalt samarbejde, mener Anders Bondo Christensen.

"Der er flere kredse og kommuner, der har lavet tillægsaftaler. Vil man have sådan noget igennem, skal man tage fat i den lokale aftalepart - altså den lokale kreds - og finde nogle løsninger. Også her vil behovet være forskelligt", siger han.

"Vi har jo ikke nogen central arbejdstidsaftale, så det er ikke noget, vi kan regulere fra centralt hold".

Ingen input til retningslinjer

Kan du forstå de lærere, der mener, at der må være grænser for fleksibiliteten, hvis oplevelsen er, at man ikke har mødt nogen særlig fleksibilitet fra arbejdsgiverside siden 2013?

"Jeg tror ikke, det er en udbredt holdning. Jeg tror, der er stor forståelse for, at vi sammen skal løse en helt ekstraordinær situation. Men igen vil jeg pege på lokale løsninger. Fællesløsninger skaber fælles ejerskab til løsningerne", siger Anders Bondo Christensen.

Så mange - eller få - vil blive indlagt, hvis 6.-10. kommer i skole

"Det er afgørende, at man på skole- og kommuneniveau får drøftet rammerne omkring den ekstraordinære situation, mens vi som sagt håber på, at retningslinjerne forhåbentligt kan blive blødt lidt op".

Retningslinjerne laves af sundhedseksperter. Burde I ikke byde ind som eksperter på skole?

"Nej. Der er ufatteligt mange, der pludselig er eksperter i virus og epidemier, men det har jeg ingen forudsætninger for at være. Om der skal være en eller to meter imellem eleverne, det tror jeg, vi alle står os bedst med bliver besluttet af folk med forstand på det", siger Anders Bondo Christensen.

"Og så skal vi, der er eksperter på god undervisning finde ud af, hvordan vi bedriver den, inden for de rammer der bliver udstukket. Vi har helt konsekvent bakket op om regeringens beslutninger. Vi bakkede op om, at de yngste elever skulle starte i skole igen, og havde man valgt at starte med de ældste, havde vi også bakket hundrede procent op om det".

I havde en holdning til, at afgangsprøverne skulle droppes. Hvad er forskellen på at have en holdning til det, og så hvilke elever der skal starte i skole igen?

DLF til ministeren: Drop eksamen i år

"Der er kæmpeforskel. Når vi anbefalede, at man aflyste afgangseksamen, så var det fordi, en del lærere kontaktede os med en bekymring om, at eleverne følte sig pressede og utrygge. Vi ved, der er mange unge, der føler sig pressede til hverdag, og det er klart, at det pres stiger i en ensom situation under en pandemi", siger Anders Bondo Christensen.

"Det har ikke så meget med retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen at gøre. Det har noget at gøre med at tage hensyn til nogle elever, der har det svært".