Ifølge KL’s budgetvejledning for 2014 underviser lærerne i dag i gennemsnit 653 klokketimer om året, men KL anbefaler som bekendt, at alle lærere underviser to ugentlige klokketimer mere og dermed, at gennemsnittet hæves til 733 timer. På Stevns er der lagt op til, at lærerne skal undervise 800 timer årligt.

Danmarksrekord: Stevns-lærere skal undervise 26,7 lektioner om ugen

Lærerne på Stevns underviser i forvejen mange timer. Med udspillet til budget er der lagt op til, at de fra 2014 sætter danmarksrekord ved at undervise 800 klokketimer om året svarende til knap 27 lektioner om ugen i gennemsnit pr. lærer. Vanvittigt, lyder det fra den lokale lærerformand.

Offentliggjort

Stevns-budgetter

Vedtaget i budget 2011: Lærernes undervisningstid sættes op med1 undervisningstime ugentligt fra 685 til 705 timer årligt

Vedtaget i budget 2012: Lærernes undervisningstid sættes op med0,5 undervisningstime ugentligt fra 705 til 720 timer årligt

Forslået i Budget 2014: Lærernes undervisningstid sættes op med2,67 undervisningstime ugentligt fra 720 til 800 timer årligt.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Endnu er det ikke vedtaget, men ifølge formand for Køge og Stevns Lærerkreds Pernille Nørgaard anbefaler børneudvalget i Stevns Kommune et budgetforslag, der vil hæve lærernes undervisningstimetal fra 720 til 800 timer årligt. Dermed sparer den sydsjællandske kommune omkring 6 millioner årligt.

"Jeg tænker, det er vanvittigt, at man vil finansiere reformen på den måde. Vi frygter for forberedelsestiden, for hvad skal vi gøre mindre af, når vi skal undervise så meget mere? 26,7 lektioner er jo et gennemsnit, hvilket betyder at nogle lærere kan komme til at undervise mere end 30 lektioner om ugen", siger en frustreret lærerformand.

Hun bemærker, at det er tredje gang inden for den fireårige valgperiode, at Stevns Kommunes politikere har hævet undervisningstimetallet. I 2009 underviste lærerne på Stevns 670 timer årligt, men år for år er tallet blevet besluttet hævet.

En kedelig rekord

I et åbent brev til borgmesteren på  Stevns Poul Arne Nielsen skriver Pernille Nørgaard:

"Det er en kedelig rekord, som ikke kan undgå at få konsekvenser for undervisningens kvalitet. Man fristes til at spørge, om der ingen grænse er for, hvor meget en lærer kan undervise i Stevns Kommune?"

I brevet spørger hun også sin borgmester, hvad han mener lærerne skal  nedprioritere. Skole/hjemsamarbejdet, klasselærerarbejdet, lærersamarbejdet, samarbejdet med pædagoger og socialrådgivere, forberedelsen eller efterbehandling af undervisningen?

 

Stor andel, men for få penge

For nylig modtog kommunen 4,2 million fra Indenrigs- og Økonomiministeriet til reformarbejdet, hvilket er en forholdsmæssig stor del af de 300 millioner kroner, der samlet er afsat til kommunerne i 2014. Pernille Nørgaard fortæller, at Stevns Kommune fik penge på alle ministeriets fordelingskriterier.

 Nu kan kommunerne planlægge skolereformen

"Men når eleverne på Stevns skal løftes fra minimumstimetallet til reformens timetal, så er det slet ikke nok penge", siger hun. Hun frygter i øvrigt, at kommunen vil bruge en stor del af reform-pengene på anlæg frem for på drift.

Byrådets andenbehandling og vedtagelse af budgettet er datosat til torsdag d. 10. oktober.