Mens landet har lukket ned, og skolerne har skullet være mere omstillingsparate end nogensinde før på grund af corona, har flere  lærere og børnehaveklasseledere oplevet, at de har tid nok til forberedelse og færre føler sig stressede.

Det viser en stor medlemsundersøgelse fra Danmarks Lærerforening.

Danmarks Lærerforening har hvert andet år siden 2013 undersøgt medlemmernes oplevelse af deres job og fagforening. Omkring 16.000 medlemmer har svaret på den seneste undersøgelse, som giver en svarprocent på 36 procent. 

Flere har tid nok til forberedelse

Resultatet viser, at der på to år er flere lærere, der oplever, at de har tilstrækkelig tid til at forberede deres undervisning.

Andelen faldt markant efter 2013, men har siden 2015 været stigende, og den tendens er fortsat. Fra 2019 - 2021 er der sket en fremgang på 6 procentpoint, så 28 procent nu svarer ja til, at de har tid nok til forberedelse.

Der er dog stadig langt til niveauet fra 2013, hvor omkring halvdelen svarede, at de havde tid nok.  

Lærernes formand ser lærernes tilbagemelding i undersøgelsen som udtryk for en postiv udvikling. 

"Det er absolut et positivt resultat og en positiv tendens, at der er flere, der synes, de har tid nok til forberedelse. Men det er kun begyndelsen. Det tal skal stige fremadrettet", siger formand for DLF Gordon Ørskov Madsen.

DLF-formand: Fortsæt frihedsgraderne 

Han mener, at undersøgelsens resultater lægger et pres på politikerne for at forlænge muligheden for at sløjfe understøttende undervisning og bruge de timer, som det udløser til to-lærertimer eller holddeling.

"Vi ved, at der har været perioder under coronapandemien, hvor man har sat den normale hverdag ud af kraft. Man har prioriteret tydeligere, og man har måske også holdt færre møder, og dermed har man kunnet bruge mere tid til det, der er kernen i skolens opgave - nemlig undervisning".

"Den mulighed har man haft og har i indeværende skoleår. Den mulighed er der mange, der har brugt. Det er en mulighed som vi på det kraftigste anbefaler, at man også kan bruge næste skoleår. Det er ikke afgjort endnu. Men det vil være en katastrofe, hvis man genindfører pligten til at gennemføre samtlige understøttende undervisningstimer", siger Gordon Ørskov Madsen.

Her er aftalen: Pligt til samarbejde og fokus på forberedelse 

Yngre lærere føler sig oftere stressede

Der er også positive takter at hente i lærernes svar om arbejdsrelateret stress. For andelen af lærere, der føler stress, har gennem de sidste år været faldende.

Den er faldet med 11 procentpoint siden 2015 og 3 procentpoint siden 2019.

Medlemmerne er blevet spurgt om, hvor ofte de er i en situation, hvor de føler sig anspændt, rastløs, nervøs eller urolig eller ikke kan sove om natten, fordi de tænker på arbejdsrelaterede problemer.

5 procent af medlemmerne oplever denne form for stress virkelig meget, og 16 procent oplever den ret meget. 17 procent oplever slet ikke stress.

Blandt de yngre medlemmer mellem 18-29 år er der flere, der ofte føler sig stressede. 9 procent af disse lærere oplever ofte denne form for stress.

Gordon Ørskov Madsen understreger, at der er tale om små ændringer. 

"Det kan hænge sammen med, at man har kunnet koncentrere sig om undervisningen, og man har lukket ned for udviklingsarbejde og mødevirksomhed på grund af corona. Det har givet den positive effekt, at man har haft mere tid og overskud til at få undervisningens til at lykkes. Det giver en mindre belastning. Det har været sundt. De erfaringer bør vi også kunne bruge i fremtiden. Det er fuldstændig tåbeligt, hvis man bare skruer op igen næste skoleår", siger Gordon Ørskov Madsen.  

Undersøgelsen viser også, at 14 prorcent af lærerne inden for det seneste år har været sygemeldt som følge af arbejdsforholdene på deres skole -  et lille fald på 1 procentpoint siden 2019. 

Tal om din samvittighedsstress 

Stadig lille indflydelse på eget arbejde

Medlemmernes vurdering af samarbejdet med ledelsen dykkede efter 2013, men gik op igen i 2017 og har siden ligget stabilt.

Der er stadig meget få lærere, der oplever at have indflydelse på egne forhold. Dog ses der siden 2015 en meget lille stigning i lærernes oplevese af deres indflydelse på egne arbejdsforhold fra 5,2 procent i 2015 til 6,0 procent i 2021.

Gordon Ørskov Madsen peger på, at den nye arbejdstidsaftale A20 netop lægger vægt på samarbejde og indflydelse på prioriteringerne på skolen.

"Det er et udslag af A20. Det er et udslag af, at vi nu lægger en forpligtelse til samarbejde og til at drøfte skolens prioriteringer og en forpligtelse til at lave en skoleplan, hvor man tydeligt ledelsesmæssigt tilkendegiver, hvad man vil prioritere efter en drøftelse med tillidsrepræsentanten og lærerne på skolen. Det giver en tydeligere proces og større indflydelse på, hvad der prioriteres", siger han.

Men man er langt fra i mål understreger han.

"Det skal vi have forstærket endnu mere. Men vi kan se, at det begynder at virke".

Hver femte: A20 giver bedre arbejdsforhold

I undersøgelsen er DLF-medlemmerne også blevet bedt om at forholde sig til en række udsagn om den nye arbejdstidsaftale A20.

Hvert femte medlem har oplevet et forbedret forhold mellem forberedelse og undervisning, siden A20 blev indgået. Det samme gælder for sammenhængen mellem tid og opgaver. 

A20 på vej: 85 kommuner har indgået en lokal arbejdstidsaftale med lærerkredsen

Resultaterne viser også, at der kun er et mindretal af medlemmerne, der oplever, at deres faglighed bliver inddraget i ledelsens prioriteringer af lærernes arbejdstid, at lærerne har indflydelse, at der er gennemsigtighed i planlægningen af skoleåret, og at den individuelle forberedelsestid prioriteres.

DLF vil i den næste medlemsundersøgelse følge op på, om det er lykkedes flere lærere at opleve inddragelse, indflydelse og gennemsigtighed, hvilket er DLF's pejlemærker for A20.

"Jeg er glad for, at det går den rigtige vej, men vi er langt fra at være i mål. Det tager tid, og det er en stor omstillingsproces og igen har det noget med skolernes økonomi at gøre. Men det har mest af alt at gøre med konsekvens og tydelig prioritering af opgaverne. Det er en anden form for involverende ledelse, der skal til på skolerne. Den er på vej, men vi er ikke i mål endnu. Der skal arbejdes med det her fremadrettet. Det vidste vi godt, da vi indgik aftalen", siger Gordon Ørskov Madsen.