Skal alle medlemmer af Lærerforeningen stemme om arbejdstidsforliget med KL, eller skal det kun være dem, der hvis job vil blive berørt af aftalen, der skal stemme.

Det var de to muligheder, hovedstyrelsen i DLF blev præsenteret for på et hovedstyrelsesmøde den 21. og 22. april 2020 - lang tid før KL's og lærernes forhandlere landede en aftale.

Hovedstyrelsen valgte dengang, at kun berørte medlemmer skulle kunne stemme om en fremtidig aftale.

Det har medført, at ledige medlemmer, som ellers har kunnet stemme ved tidligere urafstemninger om overenskomster, ikke har mulighed for at stemme. Og det har ført til massiv kritik på folkeskolen.dk, på sociale medier og på flere andre medier.

Formand for DLF Anders Bondo Christensen mener, at i den særegne situation som forhandlingerne om lærernes arbejdstid har været, er det den bedste løsning kun at lade medlemmer, der er direkte berørt af arbejdstidsaftalen stemme.

Han understreger, at det er første gang nogensinde, at der er en aftale, som kun omfatter en del af overenskomsten og kun omfatter en del af medlemmerne. Han har skrevet et indlæg på folkeskolen.dk, som han opfordrer kritikerne til at læse.

Anders Bondos indlæg: Hvem kan stemme til urafstemningen? 

"Vi mener, at det valgte princip er det mest rimelige. Hvis vi forestiller os, at det var en aftale, der kun gælder på det statslige område, tror jeg alle kan se det urimelige i, at alle medlemmer kunne stemme, da de statsansatte udgør et klart mindretal i foreningen", skriver han i indlægget.

Han uddyber over for folkeskolen.dk, at han håber, at det bliver muligt at lande en arbejdstidsaftale på statens område før overenskomstforhandlingerne i 2021. Hvis ledige skulle have stemmeret, skulle de stemme én gang til på statens område, da ingen ved, om den enkelte ledige ender i et job på en kommunal folkeskole eller på en friskole, der har statslige overenskomst. På statens område vill de ledige DLF-medlemmer udgøre mere end halvdelen af de stemmeberettigede, forklarer Anders Bondo i indlægget.

"Vi har truffet en beslutning, og den har vi begrundet. Den vil jeg gerne drøfte med folk. Hvis der er nogle, der mener, at alternativet er bedre, vil jeg gerne drøfte det. Men det mener jeg ikke, det er. Alternativet skaber større demokratiske udfordringer", siger han til folkeskolen.dk.

Han forstår godt, at ledige medlemmer kan finde det urimeligt, at de ikke kan stemme om en aftale, som de kan komme til at arbejde under.

"Men det er ganske enkelt umuligt for os at tage højde for dette i en afstemning. Vi har ingen mulighed for at vurdere, hvor de lediges fremtidige ansættelsesforhold vil være".

Ønske om bedre proces

Medlem af hovedstyrelsen og formand for Rødovre Lærerforening Anders Liltorp fortæller, at beslutningen om, at kun berørte medlemmer kan stemme, blev taget uden at drøfte, hvilken betydning den havde for ledige medlemmer. I dag ville han ønske, at processen var foregået på en anden måde:

"Det er en stor fejl fra min og hovedstyrelsens side. Medlemsdemokratiet og medlemmernes ret til at bestemme og have indflydelse må vi ikke - under nogen omstændigheder - tage let på eller glemme at forholde os til. Havde vi brugt flere kræfter på - og i god tid - at melde ud til kredse og tillidsrepræsentanter - havde vi næppe stået i det stormvejr vi står i nu", skriver han i et indlæg på folkeskolen.dk. Men han står fast på, at hovedstyrelsen tog den rigtige beslutning, selv om de kunne have drøftet konsekvenserne mere.

"Jeg undsiger ikke, at det vi har sagt er det rigtige. Det væsentlige var at sikre, at dem som er direkte berørte af lov 409 også er dem, der tager stilling til, om den nye aftale er god nok", siger han til folkeskolen.dk.

Anders Liltorps indlæg: Medlemmernes ret - foreningens legitimitet

Ingen ønsker om at fratage medlemmer stemmeret

Medlem af hovedstyrelsen og formand for Ballerup Lærerforening Morten Refskov er også gået ind i debatten om de lediges mulighed for at stemme om arbejdstidsforliget. Han beklager på folkeskolen.dk, at situationen er opstået:

"Man kan med rette bebrejde hovedstyrelsens medlemmer, at vi ikke var mere opmærksomme, men det var aldrig et tema", skriver han i en kommentar. "Der er ingen i hovedstyrelsen, som ønsker at fratage medlemmer stemmeretten, fordi de kortvarigt er ledige i skiftet mellem to ansættelser, men det er øjensynligt ikke helt enkelt at håndtere 'systemmæssigt'. Det er således ikke en 'aktiv' beslutning at holde de ledige ude, men en utilsigtet konsekvens".