Som ny kredsformand undrede Michael Bie Andersen sig over, at Halsnæs havde et af landets dyreste skolevæsener trods store skoler, høje klassekvotienter, og nogle lærere, der knoklede med meget høje undervisningstimetal.
Regnefejl: Halsnæs havde alligevel ikke et af landets dyreste skolevæsener
I Halsnæs Kommune er lærernes formand, Michael Bie Andersen, og borgmesteren, Steen Hasselriis, begge ret nye på deres poster. I fællesskab undrede de sig mere og mere over, at kommunen havde et af landets dyreste skolevæsener. Det viste sig, at en specialskole var konteret forkert, og at der faktisk var penge til at sænke undervisningstimetallet per lærer.
fra folkeskolen.dk's kommunekort
Halsnæs Kommune:
Udgift per elev i folkeskolen 2014: 69.012 kr. (landsgns.59.889 kr.)
Klassekvotient 2013: 22,7 (landsgns. 21,4)
Gns. skolestørrelse 2014: 1.064 elever (landsgns. 448)
Se folkeskolen.dk/kommunekort
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Prisen for en folkeskoleelev i den nordsjællandske kommune lå sidste år næsten 10.000 over landsgennemsnittet. Samtidig har Halsnæs høje klassekvotienter, meget store skoler og nogle lærere, der havde meget høje undervisningstimetal. Alt sammen elementer, der burde gøre det relativt billigt og rationelt at drive skole.
"Jeg havde møder med borgmesteren, med vicekommunaldirektøren og med skolechefen, hvor jeg bad dem om at prøve at dykke ned i de her tal", fortæller Michael Bie Andersen.
Nu kan du læse folkeskolen.dk kommune for kommune
Og borgmester Steen Hasselriis, Venstre, supplerer:
"Det så ikke særlig plausibelt ud, og den nød skulle vi have knækket. Derfor satte jeg forvaltningen til at finde forklaringen".
Det viste sig, at den lokale specialskole, en heldagsskole, var konteret forkert, og fik folkeskoleudgifterne i Halsnæs Kommune til at se langt, langt større ud, end de faktisk er. I virkeligheden ligger Halsnæs lige omkring landsgennemsnittet, men har til gengæld et usædvanlig dyrt specialtilbud, som politikere og forvaltning nu vil kigge nærmere på. Men politisk blev konteringsfejlen afgørende for folkeskolen i Halsnæs.
"Det betød, at vi endelig kunne indgå et bredt forlig om folkeskolen i Halsnæs", fortæller Steen Hasselriis.
Budgettet blev brudt op og skolerne tilført flere midler, og for lærerne betyder den forbedrede økonomi, at hver lærer får 30 færre undervisningstimer næste år - gennemsnittet sættes ned fra 780 til 750 timer per lærer.
"Vi har haft en god dialog og et godt samarbejde, og det er glædeligt at politikerne og forvaltningen har handlet på de nye oplysninger. Det sender et signal om, at man ønsker at tage ansvar og prioritere folkeskolen i Halsnæs", siger Michael Bie Andersen.
