Tirsdag og onsdag skal alle lærere være på Erritsø Fællesskole, afdeling Bygaden, til klokken 17. På disse dage er møderne placeret, men bliver et møde aflyst, går Claus Johansen hjem, mens Majbritt Larsen i de første mange måneder i det nye skoleår blev på skolen. Han har taget mod ledelsens tilbud om at forberede sig hjemme, mens hun har valgt at lægge al sin arbejdstid på skolen.

»I begyndelsen følte jeg lidt, at jeg blev straffet, når de andre kunne gå. Jeg følte, at jeg skulle blive, fordi jeg havde valgt fuld tilstedeværelse. Jeg følte, at jeg blev mere kontrolleret. Men det var bare en følelse, for sådan er det slet ikke«, siger Majbritt Larsen.

Det er en fælles forståelse mellem Fredericia Lærerkreds og kommunen, der gør lærernes frie valg muligt. Ikke alle Fredericias skoleledere bruger det frie valg så meget, som det er sket på Erritsø Fællesskole. Her lagde ledelsen klart frem, at den enkelte lærer frit kunne vælge. Det budskab skuffede i første omgang Majbritt Larsen.

Charlotte får lov til at forberede sig hjemme

Valgte fuld tilstedeværelse

»Jeg syntes, det hele ville være nemmere, hvis alle bare var på skolen hele arbejdstiden. Jeg tænkte, at det ville blive svært, når nogle af de andre bare gik hjem. Men jeg var ikke i tvivl. Jeg ville helt klart have min arbejdstid på skolen«, siger Majbritt Larsen. Hun og hendes mand, der er lærer på en anden skole i byen, har, siden de fik det første barn for otte år siden, forsøgt at placere så meget arbejdstid på skolen som muligt. Derfor blev de også enige om, at de begge ville vælge fuld tilstedeværelse.

Dog blev de udfordret af, at børnehaven, hvor deres tvillinger gik, lukkede klokken 16.30 - og begge havde mødedage til klokken 17 tirsdag og onsdag.

»Man bliver lidt skrøbelig, når det handler om ens børn. Men vi tog et valg og flyttede børnene til en privat institution, som normalt lukker klokken 17. Her er mulighed for, at man kan købe sig til længere åbningstid efter klokken 17, og det har vi valgt at gøre«.

En vigtig grund til, at Majbritt Larsen har valgt den faste arbejdstid på skolen, er, at hun kan tage hjem med god samvittighed og være mor på fuld tid, når hun er hjemme. Men hun har også valgt det, fordi det gør det lettere for hende at strukturere arbejdstiden.

»Jeg er ret perfektionistisk. Det kan aldrig blive godt nok. Jeg har været lidt stresset. Så jeg har brug for rammerne. Men det er svært at nå det hele inden for den fastsatte tid«.

Majbritt Larsen har valgt at registrere arbejdstiden i et Excel-ark. Hun har for mange timer nu, men forventer at kunne afspadsere en hel del, i den måned hvor hendes 9.-klasser skal tage afgangsprøver.

»Hvis planen holder, så kommer jeg til at arbejde 0,25 timer for meget«, siger hun.

Tilstedeværelseskrav er meningsløst

Majbritt Larsens teammakker, Claus Johansen, forstår slet ikke, at hun har valgt den fulde tilstedeværelse.

»Jeg var ikke et sekund i tvivl. Det er meningsløst for mig at forberede mig på skolen«, siger han. Han registrerer ikke sin arbejdstid, men tæller sine undervisningstimer og indberetter dem til teamkoordinatoren.

»Jeg tror godt, at jeg kan mærke, hvornår jeg har udført en uges arbejde. Det virker ikke for mig at notere det ned. Nogle gange sidder jeg et kvarter med en historie, så går jeg fra den og vender tilbage, når jeg lige ved, hvordan den skal klares. Jeg er også musiklærer og skriver musik til vores musical, og det giver bare mere mening at gøre det derhjemme«, siger han.

Ved at vælge at forberede sig hjemme har han fravalgt muligheden for at få ulempebetaling, når han forbereder sig i weekenden og efter klokken 17 på hverdage.

»Jeg trænger til en pause, når jeg har stået og undervist. Det passer mig fint at tage hjem og lige tage en morfar og spise lidt mad og så måske sidde og forberede mig til midnat«.

Finder balancen

I efteråret havde Claus Johansen få undervisningstimer, men han har til gengæld rigtig mange her i foråret.

»Men jeg har taget en hel del vikartimer, så jeg håber, at jeg måske kan få en fridag indimellem her i foråret, for ellers kan jeg godt se, at det kan blive lidt hårdt«.

Når han føler, at han har haft for mange arbejdstimer, sørger han for at lave forløb, der kræver mindre forberedelse. Han mener selv, at han styrer det rimeligt godt.

»Jeg arbejder det, jeg kan nå. Jeg tror ikke, den faste arbejdstid er en garanti for, at folk ikke laver for meget - eller for lidt for den sags skyld. Jeg tror, jeg er god til at finde en balance, så jeg forbereder mig, så det er passende og rimeligt«, siger han.

Indtil nu føler han, at han har forberedt sig lige så godt som sidste skoleår, men fordi antallet af undervisningstimer i foråret stiger meget for ham, er han lidt bekymret for, om det holder.

Forberedelsesfri juleferie

Majbritt Larsen kan mærke, at hun bruger mindre tid på forberedelse.

»Jeg har faktisk det samme antal undervisningstimer som sidste år, men der havde jeg også rigtig mange. Men jeg forbereder mig mindre, når al arbejdstiden skal lægges på skolen. Før brugte jeg mere tid om aftenen og i ferier. Det gør jeg ikke mere. Jeg har lige haft den bedste juleferie nogensinde«.

Hendes angst for at være i team med en lærer, der valgte at tage imod muligheden for at forberede sig hjemme, er gjort helt til skamme.

»Claus er meget fleksibel. Det er, ligesom om han som udgangspunkt er her til klokken 17, hvis vi har brug for det. Det har på ingen måder været et problem«.

Da kalenderbladet nåede december, begyndte Majbritt Larsen også at gå hjem, når de sene møder blev aflyst.

»Når sene møder aflyses, kan jeg også godt finde på at gå hjem nu. Jeg noterer jo min tid ned, og så kan jeg bare arbejde på et andet tidspunkt. I nogle perioder har jeg brug for at arbejde mere - eksempelvis når der skal rettes terminsopgaver. Opgaver begynder jeg også at tage med hjem. Og det har min ledelse ingen problemer med. Men jeg noterer al min arbejdstid ned i skemaet, så jeg har styr på det«.