For formanden for Midtvendsyssel Lærerkreds Kirsten Tranekær har det været vigtigt at sikre lærernes individuelle forberedelsestid. "Forberedelsestiden er alt for ofte den tid, der er tilbage, når alle andre opgaver er løst, og det påvirker lærernes mulighed for at levere den bedst mulige kvalitet i undervisningen", siger hun i en pressemeddelelse.

Med den nye aftale har Jammerbugt Kommune og lærerkredsen sikret, at der gennemsnitligt er minimum 8½ time om ugen til lærerens forberedelse. Kommer der nye opgaver til i løbet af skoleåret, skal læreren sammen med sin leder vurdere, hvordan de finder tiden til at løse dem, men den kan ikke tages af forberedelsestiden. 

Samlet er der afsat 375 timer per lærer til forberedelse, og heraf er de 100 timer uden krav om, at læreren skal være på skolen. 

Loft over undervisningstiden 

"Udover de minimum 375 timer til forberedelse er jeg tilfreds med, at der er aftalt et maksimalt undervisningstimetal på 795 timer, hvilket svarer til 26½ lektion om ugen. For at hjælpe de nyuddannede lærere godt i gang er timetallet lavere for dem. Jeg synes, vi har fået en fin aftale, og det er herefter op til leder, tillidsrepræsentant og medarbejdere på den enkelte skole at implementere aftalen i den ånd, den er lavet. Det er mit håb, at den vil blive en rigtig god ramme om den enkelte lærers og børnehaveklasseleders opgaveportefølje", siger Kirsten Tranekær.

Lærerkredsen har længe ønsket sig en "rigtig" arbejdstidsaftale i Jammerbugt Kommune, og det blev en politisk mulighed i forbindelse med det seneste budgetforlig, hvor flertallet i den nordjyske kommune besluttede, at Jammerbugt skulle have både en skolepolitik - den blev vedtaget i februar - og en arbejdstidsaftale. Trods corona-udfordringer har kreds og kommune forhandlet det seneste halve år.

"Øverst på vores ønskeliste stod, at vi skulle have større sammenhæng mellem tid og opgaver, herunder lærernes mulighed for at forberede og efterbehandle undervisningen. Forberedelsestiden skulle ikke bare være den tid, der var tilbage, når alt andet var løst. Lærernes opgaveoversigter skulle være hensigtsmæssige og gennemskuelige, ligesom at lærerkollektivet skulle have større indsigt i skolens planlægning. Desuden ville vi gerne sikre hensynet til fleksibilitet til den enkelte og det kollegiale samarbejde", forklarer Kirsten Tranekær i et medlemsbrev og understreger, at det var et krav til forhandlerne, at aftalen skulle laves indenfor den eksisterende økonomiske ramme.

"Med det in mente har vi stort set fået indfriet vores ønsker", lyder det fra en tilfreds lærerformand.

Godt forhandlingsklima

Hendes modpart i forhandlingerne, konstitueret direktør for Børne- og Familieforvaltningen  Diana Lübbert Pedersen fremhæver det gode forhandlingsklima: 

"Det glæder mig, at vi har fået en aftale, der både sikrer forberedelsestid, øget fleksibilitet og plads til forskelligheden i forhold til den enkelte skoles udvikling og samarbejdskultur. Men jeg glæder mig især over den vilje til samarbejde og til at finde nye løsninger, som prægede forhandlingen. Vi har haft et godt og tæt samarbejde, og det er den tillid og samarbejdsvilje, der skal få aftalen til at gøre en forskel i dagligdagen. Det er jeg sikker på, at vi sammen vil lykkes med til glæde for alle elevernes læring og trivsel - glade medarbejdere giver glade børn".