Arbejdsskadestyrelsen tilsidesætter en EU-dom fra 2011 om forskelsbehandling mellem kønnene, mener DLF. Derfor har foreningen nu skrevet til Folketingets Ombudsmand for at prøve en sag. Sagen handler om en lærer, der var udsat for en arbejdsskade i 1993.

I 2011 fastslog EU-domstolen, at mænd og kvinder skal behandles ens ved udbetaling af erstatning. Men Arbejdsskadestyrelsen vil ikke af sig selv ændre tidligere afgørelser, som gav kvinder højere erstatning for tab af erhvervsevne, fordi de gennemsnitligt lever længere end mænd.

DLF og FTF finder det stærkt kritisabelt, at Arbejdsskadestyrelsen ikke vil ændre ældre afgørelser, og organisationerne undrer sig over, at sagen ikke var med i Kammeradvokatens undersøgelse af Arbejdsskadestyrelsens behandling af sager om erhvervsevnetab i 2014. Derfor har DLF nu skrevet til ombudsmanden for at få klarhed.

"Man kan ikke tage penge med tilbagevirkende kraft fra alle kvinder, der har fået udbetalt mere i tab af erhvervsevne, men man kan betale ekstra til de mænd, der har fået for lidt efter denne ligebehandlingsdom. Og det bør ske automatisk", mener sagsbehandler i DLF Jacob Gjedde. 

Principiel sag

Det er lærer Bjarne Nielsens sag, som Jacob Gjedde har sendt til Ombudsmanden. I 1993 fik han en arbejdsskade, da han gik tur med nogle store specialklasseelever. Den ene elev gled og faldt uden at give slip på Bjarne Nielsens hånd. En anden elev holdt Bjarne Nielsens anden hånd, så læreren fik et vrid i ryggen, da eleven faldt. Resultatet blev to diskusprolapser i lænden og et farvel til et aktivt liv som badmintonspiller og elitecykelrytter.

Uigennemskuelig sagsbehandling: "Jeg var bukket under, hvis jeg ikke var født med et godt humør"

Det tog Arbejdsskadestyrelsen cirka 20 år at afgøre Bjarne Nielsens sag til et tab af erhvervsevne på 60 procent. Den første afgørelse lød kun på et erhvervsevnetab på 30 procent. DLF lagde sag an mod Ankestyrelsen, og sagen endte i 2013 på de 60 procent i erhvervsevnetab.

Bjarne Nielsen har i mange år arbejdet i fleksjob - først 12 timer om ugen og senere otte en halv time om ugen. I 2014 gik han på tilskadekomstpension som 63-årig.

"Jeg har ventet så længe på afgørelsen fra Arbejdsskadestyrelsen, så nu tager jeg denne sag med. Det er urimeligt at forskelsbehandle mænd og kvinder, og når der er en klar EU-dom, så vil jeg da gerne være med til at tage en principiel sag på dette område", siger Bjarne Nielsen.

Ren ekspeditionssag

I maj sidste år bad DLF om genoptagelse af sagens kapitalisering på grund af EU-dommen, der fastslår "at Arbejdsskadestyrelsens beregning af kapitalisering udgør en ulovlig forfordeling af mandlige skadelidte". Det betyder, at Arbejdsskadestyrelsens afgørelse i Bjarne Nielsens sag om erstatning for tab af erhvervsevne fra 2000 og afgørelsen om kapitalisering fra 2013 burde have lydt på et større beløb.

Kvantificeret sagsbehandling: Arbejdsskadestyrelsens afgørelser er ofte helt tilfældige

Sagsbehandler i DLF Jacob Gjedde fortæller, at Arbejdsskadestyrelsen har oplyst, at man forventer at kunne træffe afgørelse i sagen i juli 2017.

"I forvejen har Arbejdsskadestyrelsens og Ankestyrelsens forkerte afgørelser forlænget sagsbehandlingstiden i Bjarne Nielsens arbejdsskadesag med otte-ti år. Derfor bør man nu hastebehandle hans sag", siger Jacob Gjedde.

"Det er vores opfattelse, at en omberegning af en tidligere udbetalt erstatning er en ren ekspeditionssag, og at en sagsbehandlingstid på to år og to måneder derfor i sig selv er urimelig lang".

Overtræder EU-dom

I et notat fra FTF fra oktober 2014 skriver advokat Ann-Beth Kirkegaard om to afgørelser i EU-domstolen om ligeret mellem mænd og kvinder, når det gælder erstatningsudbetaling - en sag fra 2011 og en fra 2014.

DLF indbringer ti arbejdsskader for ombudsmanden

"FTF finder det stærkt kritisabelt, at Arbejdsskadestyrelsen har fulgt en praksis som siden 2012 har været i direkte strid med EU-retten, og finder det desuden bemærkelsesværdigt, at forholdet ikke ses behandlet i Kammeradvokatens undersøgelse af erhvervsevnetabssager i styrelsen", skriver hun.

Flere advokater har senere i artikler i forskellige medier undret sig over, at Arbejdsskadestyrelsen bliver ved med at overtræde reglerne, og i februar 2015 sagde beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S), at regeringen ville rette ind efter EU-dommen fra marts sidste år. Hvilket er sket - men kun fremadrettet for nye sager.

Avisen.dk udarbejdede sidste år et eksempel, hvor en mand med et erhvervsevnetab på 65 procent får udbetalt over 20.000 kroner mindre end en kvinde med samme erhvervsevnetab.

Ombudsmand følger sagen

Folketingets Ombudsmand har siden sommeren 2015 set på den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i Arbejdsskadestyrelsen, der fra 2012 til 2015 er steget fra 15 måneder til 25 måneder. Stigningen er fortsat ind i 2016 og er nu på mellem 26 og 28 måneder i visse sager.

Det er for længe, udtalte ombudsmanden 27. maj. Derfor har ombudsmand Jørgen Steen Sørensen bedt Beskæftigelsesministeriet om en orientering om sagsbehandlingstiderne i januar 2017.

Minister: Man skal kunne stole på Arbejdsskadestyrelsens afgørelser

Dertil kommer at Arbejdsskadestyrelsens opgaver fra 1. juli i år bliver overført til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og planen er, at sagsbehandlingen på arbejdsskadeområdet vil komme til at foregå i ATP's decentrale kundecentre i Vordingborg, Haderslev og Hillerød.

Til det skriver ombudsmanden, at han ønsker oplysninger om, hvilke målsætninger for sagsbehandlingstiden Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har i nye sager om tilkendelse af erstatning for tab af erhvervsevne.

"Jeg har samtidig hermed gjort Arbejdsskadestyrelsen bekendt med min opfattelse, og jeg har orienteret Folketingets Beskæftigelsesudvalg, Folketingets Retsudvalg, Rigsrevisionen, Ankestyrelsen og ATP om sagen", skriver Jørgen Steen Sørensen 26. maj i år.