En elev falder og hiver dermed læreren ind i en invaliderende rygskade, som ødelægger lærerens arbejdsliv for altid. En anden lærer stopper et slagsmål og pådrager sig en varig skulderskade. Og en tredje lærer har psykiske problemer efter at have været udsat for vold og trusler fra en elev.

Tre forskellige ulykker rammer tre forskellige lærere, men én ting har de tre sager tilfælles - de har alle været gennem en sagsbehandling i Arbejdsskadestyrelsen, som Danmarks Lærerforenings sagsbehandlere mener er usaglig og fyldt med fejl og mangler.

Derfor har Danmarks Lærerforening udvalgt ti sager til Folketingets Ombudsmand for at få ham til at undersøge Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling.

»Det er myndighederne, der skal sidde med fagligheden i de her sager, men det gør de ikke. De har simpelthen for travlt«, siger konsulent i DLF Alan Frank Hansen. Han remser stribevis af sager op, hvor Arbejdsskadestyrelsen efter Danmarks Lærerforenings opfattelse har begået fejl i sagsbehandlingen.

Uigennemskuelig sagsbehandling: "Jeg var bukket under, hvis jeg ikke var født med et godt humør"

 »Copy-paste-afgørelser«

Kritikken drejer sig blandt andet om, at Arbejdsskadestyrelsen træffer afgørelse uden at undersøge lærernes sager yderligere, at begrundelserne i afgørelserne er utilstrækkelige, og at Arbejdsskadestyrelsen udelader væsentlige oplysninger, når den træffer afgørelser.

»Der er masser af småfejl, som vi vælger at se bort fra, forudsat at resultatet er korrekt. Desværre er der også alt for mange graverende fejl, som kan betyde flere hundrede tusinde kroners forskel på de erstatninger, som DLF's medlemmer får«, siger Alan Frank Hansen.

Han har selv tidligere arbejdet som fuldmægtig i Arbejdsskadestyrelsen. Alligevel er han overrasket over, hvor mange fejl han finder i Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling. Han har oplevet, at ordlyden i to afgørelser var fuldstændig identisk, på trods af at sagerne var meget forskellige.

»Erstatningen i afgørelsen var væsentlig lavere end udgangspunktet for den type sager. Derfor gik jeg til en kollega. Han sad så med en afgørelse, hvor ordlyden var identisk, siger Alan Frank Hansen. Derefter kontaktede han en af sine tidligere chefer i Arbejdsskadestyrelsen og bad ham se på afgørelsen endnu en gang.

»Han satte skub i sagen. Det endte med, at det pågældende medlem fik flere hundrede tusinde mere i erstatning, end han ville have fået ved copy-paste-afgørelsen«.

Netop denne sag er blandt de ti sager, som DLF har sendt til ombudsmanden.

Kvantificeret sagsbehandling:
 Arbejdsskadestyrelsens afgørelser er ofte helt tilfældige 

Enkeltsager til ombudsmand

DLF har tidligere forsøgt at rejse problemerne for Folketingets Ombudsmand sammen med andre organisationer, som har lignende erfaringer. Men ombudsmanden afviste at tage sagerne samlet - derimod viser han interesse for at se på de enkeltsager, som berørte arbejdsskadede er klar til at stå frem med.

»Det er essentielt, at ombudsmanden får indblik i de konkrete sager og i omfanget og alvorligheden af de fejl, der begås«, siger Alan Frank Hansen.

De ti sager er udvalgt, fordi de illustrerer konkrete sagsbehandlingsfejl, som gentages igen og igen i Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling.

Det drejer sig ikke om blot tre lærere eller ti lærere, som mærker den usaglige sagsbehandling. I 2012 fik 351 lærere oprettet et sagsnummer i Arbejdsskadestyrelsen. Lærerne havde alle været udsat for en ulykke på jobbet eller var blevet ramt af en erhvervssygdom udløst af deres lærerarbejde.

Generelt er antallet af sager i Arbejdsskadestyrelsen faldet, men antallet af personer på undervisningsområdet, der kommer ud for en arbejdsskade, er steget med 24,6 procent over seks år.

Presset styrelse

Arbejdsskadestyrelsen træffer hvert år mere end 100.000 enkeltafgørelser i op mod 60.000 arbejdsskadesager. Men sagsbehandlerne i styrelsen er presset af, at ledelsen har skruet op for, hvor mange afgørelser de individuelt skal træffe, fortæller tidligere ansat Hans Bøgesvang Riis til Folkeskolen. Han sagde op efter blot seks måneder og skrev en meget kritisk kronik i Politiken om forholdene i Arbejdsskadestyrelsen.

»Jeg har været ansat i staten i 12 år, og jeg har aldrig oplevet noget så grotesk som Arbejdsskadestyrelsen. De presser medarbejderne helt vildt«, siger Hans Bøgesvang Riis. »Den tilskadekomne kan få vidt forskellige afgørelser, afhængigt af om sagen tilfældigvis havner hos en slapper eller en strammer«, skriver han i kronikken og uddyber: »Det er vigtige sager, hvor vores afgørelse ofte har stor betydning for resten af den tilskadekomnes liv«.

Efter at Hans Bøgesvang Riis' kronik var trykt, udtalte professor Henning Jørgensen, Aalborg Universitet, at Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling truer borgernes retssikkerhed.

»Det, vi har set i Arbejdsskadestyrelsen, ser vi overalt i den offentlige sektor, hvor benhårde produktionskrav presser medarbejderne til at give køb på fagligheden. De må træffe hurtige afgørelser for at leve op til måltallene; det går ud over sagsbehandlingen og borgernes retssikkerhed. Derfor er det vigtigt, at forholdene bliver undersøgt så sagligt og objektivt som overhovedet muligt«.

Vicedirektør i Arbejdsskadestyrelsen Thomas Lund Kristensen afviser, at der sker usaglig sagsbehandling.

»Vi har fra 1. januar i år indført en omfattende organisationsomlægning, hvor fokus har været på det faglige. I den forbindelse har vi ikke længere overordnet fastsatte, konkrete måltal for den enkelte medarbejder, for det er farligt med en central styring af, at den enkelte skal lave så og så mange afgørelser«, siger Thomas Lund Kristensen.

»Vi forsøger at hjælpe borgerne på en rettidig, troværdig og effektiv måde«

I efteråret udarbejdede Arbejdsskadestyrelsen også en skriftlig redegørelse, hvor styrelsen bad Kammeradvokaten om at iværksætte en undersøgelse af styrelsens arbejde. Men da Kammeradvokaten er statens egen advokat, er en sådan undersøgelse ikke nok, vurderer DLF.

»Vi vil gerne fastholde ombudsmandens interesse. Derfor skal han have indblik i fejlene«, siger Alan Frank Hansen fra DLF.