Du falder på skolens trappe, og det gør ondt. Men det går jo nok over, og der er næppe sket noget særligt, tænker du. Men sådan skal man ikke tænke. For selvom det senere viser sig, at skaden er varig, så bliver den ikke anerkendt, og du får ingen erstatning, hvis der ikke findes en grundig lægebeskrivelse, fra dengang den skete.

"Man skal altid gå til lægen, når man har slået sig eller er blevet overfaldet på jobbet. Lægens beskrivelse af skaden er meget vigtig for muligheden af at få anerkendt en arbejdsskade", siger sagsbehandlerne i arbejdsskadeteamet i DLF.

De oplever, at lærere i stigende grad får nej til anerkendelse af arbejdsskader, blandt andet fordi der mangler en ordentlig beskrivelse fra lægen.

DLF indbringer ti læreres arbejdsskadesager for ombudsmanden

"Det er ikke engang nok, at man har en beskrivelse fra skadestuen. I dag er den beskrivelse sjældent grundig nok, så man skal også gå til egen læge og få beskrevet skaden", siger sagsbehandler Majken Tingstrøm.

Hun har en sag, hvor en lærer på arbejdet fik en vaskemaskine ned over sig. Læreren fik ondt i begge arme, og der var et brud på den ene arm. Bruddet blev gipset på skadestuen, men et par dage efter viste det sig, at den anden arm gjorde mere ondt. Først fem uger efter ulykken fandt lægen ud af, at der var sprunget nogle ledbånd i det ene håndled. Det giver varige skader for læreren, men skaden er blevet afvist af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, fordi den ikke er blevet beskrevet godt nok, da skaden var frisk.

Kun varige skader anerkendes

Arbejdsskadeteamet i DLF kan fortælle om mange afvisninger af arbejdsskader. Omkring en tredjedel er antallet af anerkendte arbejdsskader faldet det seneste år - og de understreger, at det er meget vigtigt at gå til lægen straks, man kommer ud for noget, der kan blive en skade. For der er brug for et grundigt lægenotat til en arbejdsskadesag.

Efter DLF-indgriben: Struer gennemgår 884 arbejdsskadesager

Tidligere kunne en sag godt blive anerkendt som en arbejdsskade uden grundige lægenotater.

"Med de nye kriterier er det kun varige skader, der bliver anerkendt. Efter en højesteretsdom for et par år siden er der blevet lagt en meget højere bagatelgrænse ind i behandlingen af arbejdsskader. Det ser vi tydeligt", siger Merete Philip fra DLF's arbejdsskadeteam.

"Det er vores indtryk, at praksis har ændret sig, således at man nu leder efter et argument for at afvise, hvor man før anså en sag tilstrækkeligt dokumenteret, når det var sandsynliggjort, at generne kunne henføres fra skaden. Det er en væsentlig ændring", siger sagsbehandlerne i teamet.

De arbejder med at få dokumenteret selve hændelsen blandt andet ved at finde vidner, men når de får sagen ind, så er det for sent at dokumentere gener fra skaden. De skal være beskrevet tidligere i forløbet af en læge.

Lærer med nakkesmerter

"Vi ser desværre ofte det klassiske eksempel, hvor en lærer lige venter et par uger for at se, om det går over. Men så har man ikke lægens beskrivelse af skaden, og så risikerer man, at sagen bliver afvist", fortæller Alan Frank Hansen fra arbejdsskadeteamet.

"Man tror, det går over hurtigt, men sådan en skade skal helst anmeldes samme dag, og lægen skal også se på én hurtigt. Vi har brug for lægenotatet til sagen, hvis vi skal kunne hjælpe medlemmet".

Et eksempel er lærer Birthe Marie Bolding fra Signaturskolen afdeling Skads i Vestjylland. Hun skiller en dag på arbejdet to piger i slagsmål fra hinanden. Det foregår på skolens bibliotek.

Uigennemskuelig sagsbehandling: Jeg var bukket under, hvis jeg ikke var født med et godt humør

"Den ene falder hurtigt til ro, men den anden er meget ophidset. Hun tager fat i min venstre arm og rykker hurtigt bagud. Jeg får et slag i nakken og skriger af smerte. Pigen græder og fortæller, at hun bare ville vise, hvordan den anden havde slået hende. Men jeg er blevet opereret i nakken for tre diskusprolapser et år tidligere", siger Birthe Marie Bolding.

Lægen var sygemeldt

Hun bliver ved med at have det rigtig dårligt den dag, og en kollega siger, at hun skal huske at anmelde det som en arbejdsskade. Det gør hun. Hun ringer også til lægehuset for at få en tid, men lægen er sygemeldt.

"Jeg kender lægen rigtig godt og vil helst tale med ham, så jeg venter. Et par dage efter bliver det sommerferie, hvor jeg skal rejse. Jeg tager smertestillende medicin og håber, at smerterne går væk".

Birthe Marie Bolding tager på ferie. Hun tager fortsat smertestillende piller og kan mærke, at det ikke føles som en skade fra den tidligere operation. Hendes læge er langtidssygemeldt og først i august kommer hun til læge, fordi det stadig gør utroligt ondt.

En lang behandling med fysioterapeut, kiropraktiker og massør går  i gang. Birthe Marie Bolding bliver scannet, og det er tydeligt, at det ikke er den tidligere operation, der er årsag til smerterne.

"Jeg er så glad formit arbejde som lærer og tænker hele tiden, at om lidt bliver jeg rask. Men smerterne er vedvarende. Jeg kommer på smerteklinik, og dér tager de som en begyndelse al smertestillende medicin fra mig. De kan tydeligt se, at jeg er hæmmet og har smerter. Det viser sig, at det har sat sig til nervebetændelse".

Birthe Marie Bolding fortæller, at hendes smerter i ugens første dage er på 2-3 på en skala fra 0 til 10, men midt på ugen stiger smerterne voldsomt.

"Jeg er så træt og har voldsomme smerter senere på ugen. Jeg er gået 10 procent ned i tid og jo også i løn".

Hun mener, at lægerne får meget travlt, hvis alle skal til lægen straks, når de har været ude for noget.

"Helt ærligt, så gik jeg i sort, da min arbejdsskade blev afvist. Jeg opfatter det vildt uretfærdigt. At skulle til lægen straks er et underligt kriterium. Jeg forstår det slet ikke. Jeg tænker da ikke i at skulle have en stor erstatning, jeg vil meget gerne kunne arbejde og håber bare på en anerkendelse og en mindre kompensation. Oven i købet skal jeg snart til sygesamtale på grund af denne skade", siger Birthe Marie Bolding.