Traditionelt handler karriere om at få en højere titel og mere i løn. Vejen fra lærer til skoleleder ser i det lys ud som den eneste mulighed for at gøre karriere i folkeskolen. Men der er andre veje.

»At gøre karriere er også at blive en bedre underviser. Der er bare ingen, som betragter dét som karriere, fordi der ikke følger honorering med«, siger Martin Bayer, leder af Institut for didaktik på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU).

Han er i gang med at undersøge læreres måde at tænke karriere på. I projektet »Læreres og pædagogers professionslæring og karriereforløb i pædagogisk praksis« følger han fire lærere og stiller jævnligt spørgsmål til et par hundrede andre, som alle blev færdige som lærere i 1998.

For nogle er en karriere bundet op på lønnen, for andre handler det om at være tilfreds med sit job, viser hans forskning.

»Selv om de fortsætter på samme niveau, ser nogle et jobskifte som en karriere, fordi de kan undervise i deres foretrukne fag på den nye skole. Andre tager et ekstra linjefag, så de kan komme til at undervise få klasser i mange fag. Lærerne forandrer betingelserne for deres job og opnår større tilfredshed«, siger Martin Bayer.

Med nye uddannelser til vejleder i læsning, matematik, engelsk og naturfag kan faglige fyrtårne få et officielt stempel på, at de mestrer et område bedre end deres kolleger. Og med den nye overenskomst er der også 11.653 kroner til lærere med en funktion som undervisningsvejleder. Men de færreste ser det som en karrierevej, når de går i gang med studiet.

»De fleste kommer udelukkende, fordi skolen har opfordret dem til at tage uddannelsen. De har ikke en indre trang til at studere og tror, de skal på kursus. Derfor bliver de overraskede, når de hører, at de skal til eksamen og kan dumpe, og de tænker heller ikke på, at de kan bruge uddannelsen til at bringe sig videre«, siger lektor Lene Herholdt, underviser i læsevejledning på Professionshøjskolen København.

Men lærerne bliver bidt af studiet, når de opdager, hvordan de kan påvirke udviklingen på deres skoler.

»De bliver sultne efter at vide mere og begynder at se på deres muligheder for at gøre karriere. En del bruger uddannelsen som afsæt til at skifte job«, fortæller Lene Herholdt.

Tre af hendes studerende har fået arbejde som læsekonsulenter i pædagogiske udviklingscentre, én er skiftet til en skole for ordblinde, og andre er søgt ind på skoler, som satser målrettet på læsning. Flertallet fortsætter dog på deres egen skole. Alligevel føler de, at de gør karriere, vurderer Lene Herholdt.

»De får et stort ansvar og er med til at udvikle skolen. Begge dele giver dem en stor tilfredshed«, siger hun.

På længere sigt kan vejlederne betræde folkeskolens traditionelle karrierevej, mener sekretariatsleder Poul Krogstrup fra Skolelederne.

»Det er oplagt, at skolelederen bringer læsevejlederen i spil, når han skal ansætte en afdelingsleder i indskolingen, hvor læsning er et centralt fag. Og når man først er afdelingsleder, får mange lyst til at fortsætte ad ledervejen«, siger han.

Det er skidt for skolen, når lærere ikke er bevidste om, at videreuddannelse baner vej for en karriere, mener formanden for Børne- og Kulturchefforeningen, Per B. Christensen.

»Vi får ikke unge til at søge ind på seminarierne, uden at de kan se et videre perspektiv end at være lærer de næste 30-40 år. Derfor skal vi sørge for, at de gode historier om, hvordan folk bruger læreruddannelsen til at gøre karriere, kommer frem«, siger han.

Også lønnen bør følge med.

»DLF skal være meget bevidst om, at det ikke kun skal være et fagligt skridt at blive læse- eller matematikvejleder. Det skal også kunne mærkes økonomisk«, siger Per B. Christensen.

Martin Bayer peger på, at skoleverdenen bør blive bedre til at fortælle om mulighederne for at gøre karriere, og at man kan uddanne sig ud af skolen.

»Der er mange eksempler på, at lærere får helt andre job, så ved at slå på, at det er i orden kun at være i folkeskolen i nogle år, legitimerer skolen blot det, der sker i forvejen, og kan på den måde få fat i flere unge til faget«, siger Martin Bayer.

Lærere, der overvejer at blive skoleledere, kan glæde sig over, at der er kommet flere stillinger. Antallet af skolelederne er ganske vist faldet en smule de senere år som følge af skolenedlæggelser. Til gengæld fylder afdelingsledere, souschefer og ledere af specialenheder langt mere i landskabet.

Tidligere havde tillidsrepræsentanter i kraft af deres uddannelse i det fagretlige system et forspring, når der skulle rekrutteres nye ledere. I dag er der flere om buddet.

»Enhver form for skoling, der går på organisation - og det gør uddannelsen til tillidsrepræsentant - åbner en karrierevej. Men i dag findes der projekter for førledere og et stort udbud af ledelseskurser, så konkurrencen er større. Derfor skal lærere være åbne for småkurser, konferencer og egentlig førlederuddannelse«, siger Poul Krogstrup fra Skolelederne.

Der findes ingen præcis opgørelse over skoleledernes karriereveje, men en FTF-lederpejling fra marts i år viser, at 15 procent af 530 skoleledere fra forskellige niveauer havde en lederuddannelse med i bagagen, da de blev ledere. I 2003 lå tallet på ni procent.

Lærere er altså blevet mere bevidste om, at de skal uddanne sig, hvis de vil være skoleledere. De halser dog stadig et godt stykke efter sygeplejerskerne. Her havde 37 procent af deltagerne i lederpejlingen taget en lederuddannelse, inden de begyndte som ledere.

Det er stadig realistisk for lærere at nå helt til tops i det kommunale system, vurderer Per B. Christensen fra Børne- og Kulturchefforeningen, hvor hvert tredje medlem har taget den klassiske vej fra lærer til lærerrådsformand og derfra videre til skoleleder, ledende skoleleder og til direktør. En anden tredjedel har bygget en master eller en samfundsvidenskabelig overbygning på deres uddannelse til lærer, pædagog eller sygeplejerske. Resten har universitetsuddannelser som cand.scient.pol. og cand.polit.

»Vi har i flere år set generalister skubbe fagpersoner væk fra topposterne, men fremover vil vi se direktioner, som er præget af direktører med en traditionel faglig tilgang«, siger Per B. Christensen, der selv har taget vejen fra lærer til børne- og kulturdirektør i Næstved Kommune.

Med de nye storkommuner er der dukket nye lederjob op på højt niveau. For eksempel som skolechef, hvoraf de fleste har en pædagogisk baggrund.

Helt i top har nogle få kommunaldirektører en fortid som lærere. |