Lærere savner fryns
Der er ikke mange personalegoder at prale med, når man skal tiltrække unge til lærerfaget. Som lærer er man privilegeret, hvis man får betalt en kop kaffe
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Sammenlignet med privatansatte har lærere i folkeskolen nærmest ingen personalegoder. Månedsmagasinet Undervisere har spurgt lærerne om de arbejdsgiverbetalte goder, og billedet er pauvert. To ud af tre skal selv betale deres kaffe. Kun 13 procent får betalt julefrokosten, og endnu færre kan få tilskud til at gå til fysioterapeut, hvis skuldrene er ømme efter timers stileretning.
Flere lærere i undersøgelsen nævner lakonisk, at de har adgang til gratis papir og blyanter, mens andre siger, at ikke engang dét kan de få på skolen. En nævner frit toiletpapirforbrug i skoletiden og ditto sæbe, mens andre siger, at de heldigvis har søde og omsorgsfulde kolleger.
»Sekretæren har en skål med slik, hvor vi kan gå ind og tage et stykke, hvis vi har lyst til det«, som en lærer skriver. Så er niveauet lagt.
Fede personalegoder er da heller ikke noget af det, formand for Lærerstuderendes Landskreds Kresten Bang Heinfelt ser frem til ved lærergerningen.
»Når man ser på det samlede billede af det at være folkeskolelærer, så er det selvfølgelig ikke kaffen, der betyder mest. Men en god frokostordning, en sundhedspolitik og gratis internet, så man kan varetage sit arbejde, ville da bestemt være med til at gøre faget mere attraktivt for unge«, siger han.
Og formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, mener også, at det er tid for kommunerne til at se på, hvad det private gør for at tiltrække og fastholde arbejdskraft. De nuværende forhold ser han som udtryk for smålighed fra kommunernes side.
»Man må se i øjnene, at man også bør have ordentlige vilkår ude på institutionerne i kommunen«, siger han.
Undervisere har sammenlignet personaleforholdene for lærere med forholdene for en ekslærer ansat i Hewlett-Packard og de ansatte i Danmarks Lærerforenings sekretariat. Lærerforeningens ansatte har væsentligt bedre forhold end lærerne i folkeskolen, om end der er langt til, hvad man kan opnå i en privat virksomhed som Hewlett-Packard Danmark.
Om vilkårene for DLF's egne ansatte siger formand Anders Bondo:
»Det er den eneste fornuftige måde at lave personalepolitik på, så det skal vi selvfølgelig gøre her i foreningen. Ellers kunne man med rette anklage Lærerforeningen for at være smålig og nærig og alt det, jeg lige har anklaget kommunerne for. Og det ville jeg nødig opleve«. |
