Nikolaj Kløve Schnurre har også taget en diplomuddannelse som håndboldtræner, der ruster ham til at motivere andre mennesker. »Det gælder i sporten som i skolen: Et hold er ikke godt nok, hvis venstre fløj ikke trives«, siger han

Den gode karriere findes i folkeskolen

Da Nikolaj Kløve Schnurre begyndte at studere på handelshøjskolen, havde han mange karriereambitioner. Men han indså, at de blev bedre realiseret med en læreruddannelse

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Det her miljø med konkurrence og karrierestress ender med at slå mig ihjel«, tænkte Nikolaj Kløve Schnurre midt i sit studium på handelshøjskolen. Som ambitiøs handelsskolestudent havde han valgt den grundlæggende økonomiske uddannelse på universitetsniveau. Men efter to et halvt år måtte han sande, at han var nødt til at uddanne sig inden for et andet område.

Han har altid været glad for at arbejde med mennesker og især børn, så en læreruddannelse var et naturligt valg for ham.

»Jeg så også en mulighed for at udvikle mig selv og mine kompetencer i et livslangt arbejdsliv, samtidig med at der var plads til familie og fritid«, siger Nikolaj Kløve Schnurre, 37. Siden foråret har han været viceskoleinspektør på Højby Skole på Fyn.

»Jeg kan godt lide at være med til at påvirke den retning, som vi går. Og så har jeg altid haft det godt med at tage et medansvar, men det skal ikke være på bekostning af familien«, siger han.

Som nyuddannet fik han den 4. klasse, som ingen af skolens andre lærere ville have, men det oplevede han som et spændende og udfordrende arbejde.

Efter at have fulgt eleverne til 9. klasse havde han brug for andre udfordringer.

»Jeg savnede lidt, at undervisningen kom i centrum igen. Som lærer i sådan en klasse skal man jo også have meget fokus på at få det sociale til at fungere og være aktiv i konfliktløsning«, forklarer Nikolaj Kløve Schnurre.

Han forlod derfor folkeskolen for at undervise nogle år på handelsskolen. Det beskriver han som et stort spring fra teamsamarbejde og samtale om eleverne til fast pensum og meget begrænsede fora for udvikling og samarbejde.

Sideløbende læste han ledelse som diplomuddannelse ved Via University College. Det var muligt for ham, fordi Svendborg Kommune og nogle andre kommuner har et projekt, hvor de lader mulige ledere få en diplomuddannelse.

Han gjorde sig samtidig også nogle erfaringer og tanker om ledelse, som han nu bruger i sit daglige virke som viceskoleinspektør. Derfor er det helt bevidst, at han kun sender en til to mail om dagen.

»Umiddelbart virker det måske lettest at skrive en mail til en lærer med besked om, at hun skal vikariere. Men hvis jeg går ned og snakker med hende, så får jeg mulighed for at høre, hvordan det passer i hendes nuværende skema og hverdag«, siger han.

På handelsskolen oplevede han som underviser, hvordan de ansatte fik mange informationer per mail, som de i virkeligheden skulle forholde sig til, men som i stedet blev til en envejskommunikation.

»Det lærte mig, at man kan miste rigtig meget kommunikation, hvis man mangler kontakten til mennesket«.

Han synes, at det har været let at falde til i det nye job, blandt andet fordi han har en leder, der er god til at give ham rum til at agere og gøre sine egne erfaringer. Og så er han taknemmelig for de redskaber og den teori, som han har fået på diplomuddannelsen.

»Men personaleledelse kan man jo ikke læse sig til. Det er grundlæggende, om man er et ordentligt menneske, og om man arbejder under nogle gode rammer«, understreger han.

Nikolaj Kløve Schnurre lægger ikke skjul på, at muligheden for at avancere var med i overvejelserne, da han valgte uddannelse, men han er stadig i tvivl om, hvorvidt han i fremtiden ønsker at stige yderligere til at sidde i en skoleleders stol.

»Som jeg ser skolelederen, så bruger hun rigtig meget tid på at dokumentere og skrive rapporter. Jeg kan derimod godt lide at have med børn at gøre«.

Han synes, at det er godt, at lærerne dokumenterer og reflekterer over egen praksis. Men han oplever også, at der er rapporteringer, som han ikke kan se meningen med, eller som minder meget om noget, man lige har svaret på til en anden undersøgelse. Og han frygter, at tendensen er stigende.

»Jeg trives rigtig godt med at tage del i den daglige ledelse, der indebærer kontakt til lærere, elever og forældre og at forsøge at få alle til at fungere«.

Han har trænet håndboldhold siden teenageårene og taget en diplomuddannelse som håndboldtræner, hvilket også har rustet ham til at motivere og lede andre mennesker.

»Det gælder i sporten som i skolen: Et hold er ikke godt nok, hvis venstre fløj ikke trives. Vi skal alle være med til at få bolden ind«, siger Nikolaj Kløve Schnurre, der ikke har skemalagt undervisning, men i stedet har fire timer om ugen, som han bruger til at vejlede og coache lærere om elevers adfærd og trivsel og at finde løsninger. |