»NU SKAL DER SÆTTES ET ENDELIGTPUNKTUM«
Erik Schmidt er forberedt på en ny omgang om, hvad der blev sagtog gjort for fire år siden, når Østre Landsret tager hul på hanssag.
»Det har stået på i over fire år, så jeg glæder mig til at fåsagen overstået. Men det betyder ikke, at det har været en kæmpebelastning for mig. Jeg har fået en enorm støtte fra OdenseLærerforening, Danmarks Lærerforening og kolleger på skolen og ihele landet. Det giver mig en kæmpe styrke«, siger ErikSchmidt.
Han synes, det er vigtigt, at sagen igen tages op i retten,fordi advarslen var urimelig og ude af proportioner. Det eneste,han ønsker, er at få advarslen trukket tilbage.
»Jeg synes også, at dommeren benyttede sig af et spinkeltgrundlag i byretten. 'Hvordan man taler til sin leder' vargrundlaget for dommen. I formålsparagraffen står der, atdagligdagen på folkeskolen som arbejdsplads skal være præget afdemokrati, ligeværd og åndsfrihed«, siger han og fortsætter: »Deter der ikke mange arbejdspladser, der har. Men det har folkeskolen,fordi det er en særlig arbejdsplads. Jeg tror på, at trelandsretsdommere har forståelse for det. Det vigtigste for mig er,at kendelsen tager hensyn til det og de proportioner, der er isagen«.
Danmarks Lærerforening (DLF) har valgt at skifte advokat, så deter advokat Steen Hellmann, der skal føre sagen ved Østre Landsret iKøbenhavn. Advokatskiftet sker, fordi DLF ønsker, at der bliver setpå sagen med friske øjne.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
»Baggrunden for den tjenstlige samtale var, at ledelsen oplever, at du er meget negativ over for de forandringer, Agedrup Skole er i lige nu. Dette kommer ofte til udtryk på fællesmøder, hvor du har negative holdninger og synspunkter. Det opleves, at du også er med til at piske en negativ stemning op i personalegruppen«. Sådan stod der i Erik Schmidts advarsel, som han modtog den 2. juni 2014.
I marts 2014 får Agedrup Skole i Odense Kommune ny skoleleder, der senere på måneden præsenterer sine nye visioner på et møde i pædagogisk råd. Men skolelederen Mohammed Bibi giver sig ikke tid til at lære skolen at kende, oplever Erik Schmidt:
»Der kommer en helt ny skoleleder, der ikke giver sig tid til at mærke efter, hvad det er for et sted, han er landet. Han har inviteret til samtaler med hver enkelt lærer, men det tager altså længere tid at mærke kulturen og ånden på skolen«.
Den 7. maj 2014 holder Mohammed Bibi sit fjerde personalemøde. Dagsordenen er skolens nye struktur og næste skoleårs arbejdsopgaver for lærerne. Men på mødet finder lærerne ud af, at der er udarbejdet individuelle koefficienter for forberedelsestiden.
»Det er faktisk ikke noget tema på mødet, men et par kvikke matematikkolleger opdager, at koefficienterne står øverst. Så begynder de at spørge, hvad de betyder. Ledelsen svarer, at det skal vi ikke tale om«, har Juliane Ludvigsen, der var tillidsrepræsentant på skolen, forklaret Folkeskolen.
Den information gør Erik Schmidt oprevet, især fordi lærerne ikke kan gennemskue, hvordan ledelsen har differentieret lærernes forberedelsestid. »Hvis der havde ligget et oplæg på forhånd, havde jeg nok tænkt igennem forinden, hvad jeg ville sige. Jeg siger: 'Nu må det stoppe'. De siger, at jeg råber det højt - det gør jeg ikke«, har Erik Schmidt sagt i et interview til Folkeskolen og uddyber:
»Det splitter arbejdspladsen ad. Det skaber splid. Man vil gå og spørge: Hvor meget har du så fået? Det er ikke bare overrumplende, det er den mest drastiske ændring af arbejdsforholdene i de 34 år, jeg har været lærer. Jeg beder om ordet og spørger: 'Vil det sige, at I forestiller jer, at I skal sidde inde på kontoret og tildele forberedelsestid efter nogle kriterier, I har valgt - uden at offentliggøre de kriterier?'«
Den 15. maj 2014 kaldes Erik Schmidt til tjenstlig samtale med begrundelse i hans negative adfærd den 7. maj. Skolelederen pointerer i samtalen, at der er tale om en tjenesteforseelse, hvor »det kan få ansættelsesmæssige konsekvenser, hvis ovenstående forhold ikke ændres, eller der opstår lignende forhold«. Derefter sendes sagen videre til Odense Kommunes HR-afdeling.
Den 23. maj vælger Erik Schmidt at sige op, fordi han ikke kan se sig selv arbejde på skolen efter den behandling, han har fået.
Den 2. juni modtager Erik Schmidt en tjenstlig advarsel, hvori der blandt andet står: »Det er ledelsens opfattelse, at du på alle fire møder har været negativ og været mere interesseret i at diskutere allerede besluttede forhold og overordnede politikker og udtrykke dig negativt om dem end at deltage aktivt og positivt i arbejdet«.
I efteråret 2014prøver Erik Schmidt og Danmarks Lærerforening at få en dommer til at vurdere, om advarslen var velbegrundet, i en såkaldt tjenstlig undersøgelse. Men det afviser Odense Kommune med den begrundelse, at Erik Schmidt har sagt op.
15. januar 2015 vælger Danmarks Lærerforening og Erik Schmidt at stævne Odense Kommune med henblik på at få advarslen trukket tilbage. Odense Kommune kræver sagen afvist, fordi Erik Schmidt ikke længere er ansat i kommunen, og sagen derfor ikke har retlig interesse.
Den 26. april 2016 vinder Erik Schmidt retten til at få efterprøvet lovligheden i advarslen. Efter længere tids juridisk tovtrækkeri mellem Erik Schmidt og Odense Kommune, der har brugt 216.250 kroner på advokatsalær for at få afvist sagen, beslutter byretten, at sagen kan behandles af civilretten. Men Odense Kommune nægter at bøje sig for byrettens afgørelse og kærer byrettens afgørelse til landsretten.
Den 23. februar 2017 giver tre enige landsretsdommere Erik Schmidt ret til at få afprøvet sin tjenstlige advarsel. Ifølge dommerne accepterede kommunen Erik Schmidts opsigelse og gav ham derefter en advarsel. »På et tidspunkt, hvor man er bekendt med, at indkærede (Erik Schmidt, redaktionen) er på vej væk, vælger man at gennemføre advarslen alligevel. Det medfører, at en pletfri tjenestemand med 34 års ansættelse bag sig får en disciplinærstraf«, sagde dommerne og fortsatte: »Det synes vi er centralt i bedømmelsen af, om man har en retlig interesse i advarslen«.
Odense Kommunes juridiske argument bygger på, at Erik Schmidt ikke har økonomisk interesse i at få advarslen trukket tilbage, da han ikke længere er ansat. Men ifølge dommerne kan Erik Schmidt godt have en retlig interesse uden en økonomisk interesse.
Den 1. november 2017 taber Erik Schmidt og Danmarks Lærerforening sagen til Odense Kommune. Erik Schmidt har ifølge Odense Byret overtrådt tjenestemandens pligt til dekorum, altså passende opførsel, ved personalemødet den 7. maj 2014. Det vil sige, at Erik Schmidt ifølge retten har begået en tjenesteforseelse. Baggrunden for dommerens vurdering er det skriftlige materiale og ledelsens og en tidligere kollegas vidneudsagn. Dommeren vurderer, at Erik Schmidts opførsel »virkede chokerende på flere kolleger, hvoraf flere ikke mente, at man kunne tale sådan til en leder«.
»Erik Schmidt har således på mødet den 7. maj 2014 begået en tjenesteforseelse. Da sagsøgeren ikke har gjort gældende, at sagsøgte ved sit skønsmæssige valg af sanktion har tilsidesat forvaltningsretlige grundregler, tages sagsøgtes påstand til følge«, skriver dommeren og dømmer Erik Schmidt og Lærerforeningen til at betale 100.000 kroner til Odense Kommune.
22. november 2017 vælger Danmarks Lærerforening og Erik Schmidt at anke byretsdommen. En af de principielle grunde til, at Danmarks Lærerforening vælger at anke sagen, er, at dommeren forholder sig til, at han mener, der er begået tjenesteforseelse, uden at forholde sig til, om forseelsen burde udløse en advarsel, siger formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen om baggrunden for beslutningen om at anke dommen.
30. oktober 2018 kommer sagen for Østre Landsret.
Anders Bondo: Derfor er Erik Schmidt-sagen principiel
