Hvornår må du ytre dig kritisk om din arbejdsplads i offentligheden, og skal du spørge din ledelse, før du deler din holdning eller oplevelse? 

Det er nogle af de spørgsmål, som en vejledning fra Justitsministeriet om offentligt ansattes ytringsfrihed prøver at give svar på.

Fire konkrete råd

Offentligt ansatte har en udstrakt ytringsfrihed. Det betyder, at de som udgangspunkt ”ikke kan afskediges, degraderes eller på anden måde mødes med negative konsekvenser på grund af deres ytringer”.

I vejledningen finder man fire konkrete råd til, hvornår man som offentligt ansat må udtale sig, og hvornår man skal passe på.

• Man skal gøre det klart, at man udtaler sig på egne vegne og ikke på myndighedens vegne.

• Man må ikke bryde sin tavshedspligt.

• Man må ikke udtale sig på en freds- eller æreskrænkende måde, f.eks. ved at fremsætte injurier.

• Man må ikke udtrykke sig i en urimelig grov form eller fremsætte åbenbart urigtige oplysninger om væsentlige forhold inden for ens eget arbejdsområde.

”Holder man sig inden for disse rammer, må man som udgangspunkt sige, hvad man vil. Det gælder, selv om man udtaler sig kritisk over for sin arbejdsplads. Det gælder også, selv om man ikke først har rejst kritikken internt eller i øvrigt orienteret sin ledelse”, står der i vejledningen.

Vær varsom, hvis du er tæt på ledelsen

Man skal dog være varsom, hvis man sidder tæt på myndighedens ledelse. Man skal tage hensyn til myndigheders ”interne beslutningsprocesser” og ”funktionsevne” i vurderingen af, hvordan man gør det. 

I vejledningen er der fem punkter man kan tage i betragtning, før man beslutter, om man vil ytre sig. 

• Hvis man sidder i en central position og har været med i beslutningsprocessen, skal man være varsom med at udtale sig.

• Ytrer man sig før, beslutningen er taget, kan ytringen have større skadevirkning, end hvis ytringen kommer efter beslutningen er taget.

Lærer blev kaldt til samtale for at kritisere de nationale test

• Man har som offentligt ansat vidtgående ret til at udtale sig om resursespørgsmål, som kan have væsentlig betydning for arbejdspladsen – fx ved nedskæringer.

• En offentligt ansat har lov til at rejse en kritik offentligt uden først at have rejst kritikken internt. Vejledningen påpeger dog, at det kan være hensigtsmæssigt og fornuftigt først at rejse krikken internt, hvis man ønsker at forbedre forhold, man finder kritisable.

Whistleblower

Hvis du ikke ytrer dig, må du så give fortrolige papirer videre til fx pressen? 

Offentligt ansatte har en såkaldt meddeleret.

Lærer blev bedt om at holde lav profil i pressen: ”De må ikke skræmme os fra at udtale os”

”Det betyder, at offentligt ansatte har ret til at give pressen og andre eksterne parter oplysninger i tilfælde, hvor der kan være spørgsmål om ulovlig forvaltning eller anden uredelighed i den offentlige forvaltning – f.eks. åbenbart misbrug af offentlige midler. Sådanne ytringer betegnes nogle gange også som 'whistleblowing'”, står der i vejledningen.

Hvis du videregiver fortrolige oplysninger, skal du være opmærksom på, at det er strafbart at videregive fortrolige oplysninger, ”hvis videregivelsen ikke varetager en åbenbar almen interesse eller eget eller andres tarv”. 

Gør den ikke det, kan man blive fyret for at have videregivet oplysninger.

Selv om du kun ytrer dig inden for rammerne af Justitsministeriets vejledning, så kan der være tilfælde, hvor følgevirkningerne af ytringer fører til så store samarbejdsvanskeligheder, at du alligevel oplever sanktioner fra ledelsen.

I så fald skal man kontakte sin faglige organisation, lyder anbefalingen i vejledningen.